Hvordan finder vi kærligheden igen?

Kære Suh.
Jeg skriver til dig, fordi jeg er ulykkelig i mit ægteskab. Mange ville sikkert misunde mig det, for min mand er god og kærlig, han har aldrig været mig utro og er god til at hjælpe til herhjemme.

Vi har været gift i snart 18 år. Men det er som om, at vi er gået helt i stå i forhold til hinanden, vi er rigtig gode venner, men slet ikke ”kærester” mere. Min mand – uagtet, hvor god og rar han er – er overhovedet ikke tiltrækkende for mig længere, og jeg det virker som om, at han heller ikke er så interesseret i mig på den måde længere.

Jeg ville ønske, at jeg kunne give travlheden, hverdagen, børnene skylden – men faktum er, at vores børn efterhånden er så store, at vi har en del ”luft” i hverdagen, så det er ikke det. Det er os. Når jeg prøver at berøre det overfor min mand, så er det som om, at han ikke forstår det, den samtale bliver hurtigt lukket, og det ændrer ingenting.

Jeg er ked af det og ulykkelig og kan ikke se mig ud af den her situation.
Vh Ti.

Kære Ti
Jeg bliver nødt til at starte med at kommentere på det første du skriver: Ja! Rigtig mange vil misunde dig dit ægteskab, også med de udfordringer, du beskriver, for at være gift med en mand, der er god og kærlig, som aldrig har været dig utro, som er god til at hjælpe til derhjemme og som er en rigtig god ven, er en gave. Jeg vil ikke forklejne dine problemer og din smerte over den manglende intimitet jer imellem – men måske du har brug for at blive mindet om, hvor meget værdifuldt dit ægteskab også rummer.

På din beskrivelse af jeres forhold til hinanden lyder det som om, at I har lagt en del år bag jer, hvor det netop har været børn og mange praktiske ting, der har fyldt, tidsmæssigt og følelsesmæssigt. Mange par oplever, at den intimitet, som kommer så naturligt, mens man er kærester og nygifte, kan forsvinde mere eller mindre i perioder pga. optagethed af andre ting, fx at der støder børn til.

Og som med så meget andet i et parforhold, så skal intimiteten og den seksuelle forbundethed holdes ved lige for at blive ved med at være stærk og intens. Man er ikke kun tiltrukket seksuelt af hinanden, fordi den anden har en fysisk attraktiv fremtræden, men fordi der er varme følelser og kærlighed til stede. De varme følelser kan vi ikke uden videre fremtvinge – men vi kan i høj grad iscenesætte rammer og omgivelser, så de blomstrer frem!

Du og din mand bør få snakket om din frustration, ikke kun ”berøre” emnet – men direkte og ærligt, og uden at ”lukke samtalen ned” efter et par sætninger. Måske er din mand bange for den samtale, fordi han frygter, hvor den ender?

Måske er han selv frustreret, men ved ikke, ligesom du, hvad han skal stille op? Tag udgangspunkt i jeres gode venskab og jeres solide kendskab til hinanden og find sammen ud af, hvad det handler om. Lyt til ham – og få ham til at lytte til dig.

Start med at fortælle ham om din observation af, at han ikke har så meget lyst til dig mere – på den måde, starter du ikke samtalen med at ”angribe” ham for ikke at være attraktiv nok, men tværtimod med at give ham mulighed for at sætte ord på sine frustrationer.

Vær sammen opmærksomme på at få skabt nogle ændrede rammer for jer, så I får mulighed for at være sammen på en ny måde (eller måske på en gammel måde).

Tænk over, hvad der tidligere fik jer til at le sammen, slappe af sammen, hvad der gav dig/jer lyst til at have sex med hinanden? Begynd at ”date” hinanden igen, selvom det måske kan virke lidt fjollet, men I har tilsyneladende brug for at nærme jer hinanden på en helt anden måde, end den I gør det på til dagligt.

Du har brug for at se andre sider af din mand, end blot den rare, hjælpsomme partner, men også som den mand, du engang for næsten 2 årtier siden blev forelsket i – og han har brug for at være det.
Hilsen Suh