Din tjeneste kan starte lige nu

Du kan være andet end præst eller udsendt missionær i fuldtidstjeneste for Gud. Mød Kate og Jan Dufke, som tjener Gud gennem den efterskole, de har bygget. Her har 12-1500 unge indtil videre været i et kristent miljø.

Kate og Jan Dufke havde på ingen måde planer om at tjene Gud ved at undervise og bygge en kristen efterskole, som de nu har været forstanderpar på i 22 år.

Det skete ligesom hen ad vejen. Jan Dufke drømte om at være ingeniør, og Kate Dufke er uddannet butiksassistent, men da de som unge blev involveret i kirkens ungdomsarbejde, startede deres tjeneste med teenagere.
Det gav Jan lyst til at uddanne sig til lærer.
”Men jeg tænkte ikke, jeg skulle tjene Gud som lærer, og efter seminariet ville jeg i hvert fald ikke være lærer på en kristen efterskole,” griner Jan Dufke.
Han er heller ikke interesseret, da den apostolske efterskole i Kolding tilbyder ham en stilling, men da familien Dufke samtidig får en overraskende opsigelse på deres hus, tager de det som et vink med en vognstang: Jan tager jobbet, og familien flytter til Kolding.

Draget til kaldet

Kate Dufke havde aldrig selv set, at hun skulle være lærer, men hun gemmer ordene i sit hjerte, da hun får en profeti om, at hun skal begynde at undervise. Det starter hun med at gøre efter et par år på efterskolen i Kolding.
”Hvis mine gamle lærere så mig i dag, vil de sige, ’hvad skete der lige der’. Det er Gud, der har blæst noget i mig, så jeg kunne gøre ting, jeg ellers ikke ville kunne,” siger Kate.
Ægteparret Dufke oplevede det heller ikke som et decideret kald at bygge Skovbo Efterskole, inden de gik i gang. Det skete gennem omstændigheder, der skubbede dem frem.
”Vi blev draget til at starte Skovbo. Det viser mig, jeg kan hvile i, at livet kommer ved, at Gud giver mig muligheder, som jeg kan gribe og fylde ud, så godt jeg kan,” siger Jan Dufke.
Nu ser 59-årige Kate og 60-årige Jan Dufke tydeligt, at deres kald er Skovbo Efterskole med alle de teenagere, de har i deres hænder hvert år.

Gud i fodbold

Alt på skolen tager udgangspunkt i troen, for ægteparret Dufke ser Gud i hele menneskelivet.
”Jeg tror på, at Gud bor på skolen. Når vi holder fest, er der glæde, og det er et tegn på Guds tilstedeværelse. Når vi spiser, ser vi ikke bare Gud i bordbønnen, for Han er også i glæden ved at spise sammen.
Vi skal ikke tænke, at vi hellere skal læse i Bibelen end at spille fodbold og være til koncerter, for Gud er i fodbold og musik, når vi har det sjovt. Det er også sjældent, vi sender elever hjem. Hvis nogen for eksempel stjæler, arbejder vi i stedet med nåde og tilgivelse,” fortæller Jan Dufke, og Kate fortsætter:
”Troen ses jo også i de mere tydelige ting som obligatoriske andagter og frivillige ungdomsmøder.”
Det er vigtigt for Kate og Jan Dufke at tale kristendommen bred, så troen kan virke i både elevers og forældres liv. De oplever nemlig ofte, at børnenes tro smitter af på forældrene.
”Børnenes tro kan udfordre forældrene, som måske har haft dårlige oplevelser i kirkerne, men når forældrene møder en åben og inkluderende kristendom, falder paraderne. Når du gør tingene brede, er det nemmere at ramme,” mener Jan, og Kate tilføjer: ”og så er der også plads til flere.”

Rådgiver i stort og småt

Hos forstanderparret er der ingen tvivl om, at de er i tjeneste for Gud gennem deres arbejde på skolen. Kate Dufke ser sin primære tjeneste som at være rådgiver, fordi eleverne spørger om mange forskellige ting på grund af hendes større livserfaring. Hver dag er der små glimt, hvor hun er i tjeneste:
”Jeg havde vagt i går og skulle sige godnat på værelserne. På et af værelserne ligger en pige, som har det dårligt, fordi hendes hjerte slår for hurtigt. Lægen siger, der ikke er noget galt, men hun er bange. Vi snakker om det, og jeg kommer med et par råd. Jeg får også lov til at bede for hende,” fortæller Kate Dufke.

Opmuntrer usikre unge

Jan Dufke mener, han primært har en tjeneste til at opmuntre, og han ønsker på den måde at påvirke teenagerne til at tro på, at de kan forandre verden.
”Mange af de unge er så usikre, og de er derfor afhængige af, at de mødes med accept og bliver talt op. Der er mening med alle menneskers liv, og vi er allerede elsket af Gud – den erkendelse vil jeg tale op hos de unge; det er ikke min opgave at fordømme. Det handler om menneskesyn: er Gud en hård dommer eller en kærlig Far,” spørger Jan retorisk, og Kate Dufke fortsætter:
”Vi taler dem op til at tro, at de kan faktisk godt, selvom nogle gør tingene anderledes. Det gør vi også i undervisningen,” siger hun, og Jan tilføjer:
”Mange bliver trykket ned, også på undervisningsområdet, men som kristne pædagoger og lærere kan vi tale op.”

10-tal og P3-hit

Forstanderparret har mange historier, hvor de har set Guds Rige manifestere sig gennem deres tjeneste på efterskolen, både i det mindre i dagligdagen, men også i store forvandlinger i menneskers liv.
”En af vores inklusionselever fra Congo mistede sine forældre i Congo, og han havde kun boet tre år i Danmark, da han kom til Skovbo. Han var ikke så god til at læse og skrive, men han voksede virkelig meget og fik et 10-tal til danskeksamen. Nu går han på Teknisk Skole og har fået læreplads,” fortæller Kate Dufke, som var støtte for den unge mand.
Jan Dufke nævner Oskar, som var meget skoletræt, da han kom på efterskolen, men han blev grebet af musik, og nu har han været Ugens Uundgåelige på P3 med sin egen musik.

Ny og fornyet tro

Kate og Jan Dufke får jævnligt tilbagemeldinger fra unge om, hvad efterskolen har betydet for deres tro.
”Jeg oplever mange unge, der har været på afstand af Gud, som fortæller mig, at jeg hjalp dem til at komme tilbage til troen. Det glæder mig meget, for vi ønsker jo også, at de får en tro her på skolen,” siger Jan Dufke.
Forstanderparret har flere eksempler på unge, som har taget imod troen på Jesus på skolen. For eksempel en muslimsk dreng, som blev kristen på grund af miljøet på skolen, og fordi han fik kristne venner.
Michael er et andet eksempel på en elev, som ikke var kristen, da han kom på skolen. Nu tjener han med i en kirke i lovsangen og er en del af lederteamet.
”Når jeg kommer ind i den kirke og ser Michael, bliver jeg glad for, ’han er en af vores drenge,” smiler Kate Dufke, og Jan er enig:
”Når jeg for eksempel ser Michael, tænker jeg, at jeg fik sat mere aftryk, end jeg troede. Det giver mit arbejde stor mening,” siger Jan Dufke, og Kate nikker.

Din tjeneste starter nu

Hvis du sidder og tænker over, hvordan du kan være i tjeneste for Gud, selvom du ikke er præst eller udsendt missionær, har de to garvede fuldtidsmissionærer et råd:
”Tjeneste for Gud starter her og nu, eller den er måske allerede startet. Hvis du har tro i det små, gives dig mere, som Jesus taler om. Tænk på det, du står i, og opdag Gud, hvor du er lige nu – Han har altid gang i mange ting,” råder Jan Dufke.
Kate Dufke tænker over definitionen på tjeneste:
”Jeg tror, at tjeneste er mere, end jeg tænker på. Det kan vel også være dem, der arbejder i klubber og gør en forskel eller hjælper i lektiecaféen. Jeg tænker, man skal være frimodig at sige, ’det her er min tjeneste’ og så træde ud i det,” opmuntrer hun.