Fra hvide knoer til frihedens latter
En personlig beretning fra en sommersejlads med sejlskibet AgapeMine to sønner, Morten på 26, Lasse på 29, min datter Anina på 12 og jeg blev i sommer inviteret med på et socialt projekt med sejlskibet Agape. Formålet var at skabe sociale relationer med andre ligesindede, der ligesom os trængte til at komme lidt væk fra hverdagen og komme hinanden ved på en ny og nær måde. 
Det skulle især handle om samarbejde, godt sømandskab, læren om at sætte sejl, binde og splejse reb, navigere og meget andet, som hører sig til på havet.
Det lød rigtig spændende; men det, der for mit vedkommende gjorde, at jeg straks takkede ja og glemte min vanvittige store skræk for at sejle, blive søsyg, drukne og alverdens andre havulykker, var chancen for, at alle mine børn og jeg kunne være tæt sammen i fem døgn uden undskyldning for noget andet.
Jeg har tit drømt om en ferie eller lignende med mine børn, men misbrug, dødsfald, udbrændthed, depressioner, angst og uoverskuelig dårlig økonomi har stået i vejen for dette.
Havde jeg alligevel trodset disse forhindringer og taget på en charterferie med mine børn, er jeg sikker på, at udbyttet havde været minimalt i forhold til denne tur. Dels havde drengene sikkert haft travlt med at finde en bar, hvor de kunne skylle efter ovenpå et snif kokain eller lidt rygeheroin og diverse piller, og jeg skulle nok have en joint at slappe af på, så jeg bedre kunne kontrollere og holde sammen på familien.
