Tilgiveren står parat

Der er absolut ingen vaklen hos Jesus: Han er parat til at tilgive alle. Og alt. Han tog alle synderes synd med sig på korset.

Jesus tilgiver alle dem, han kan komme til at aflevere tilgivelse til. Hvem er de? Dem, der er klar over, at de trænger til den og beder om den. Ligesom tolderen i én af de historier, Jesus fortalte en anden gang. Tolderen bad: ”Gud, vær mig synder nådig!” (Luk. 18, 13). Det er dem, der har ladet sig overbevise af Helligånden om, at de er syndere. Mennesker, der misser det, Skaberen har tænkt med os.

Nogle lukker døren

”Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker.” Fra Jesu side er der ingen forbehold eller klausuler eller noget skrevet med småt i den melding.

Men så er der tragisk nok åbenbart alligevel nogen, Jesus ikke kan komme til at aflevere tilgivelse til. Nemlig til dem, der ikke vil vedgå, at de har brug for den.

At nægte at indse og indrømme at have brug for tilgivelse fra Jesus, dét er bespottelse mod Ånden. Det er at holde livsdøren lukket i for det, Helligånden vil virke i os.

Vil vi ikke have tilgivelse, tvinges vi heller ikke til at få den. Jesus smadrer ikke døren og bryder ind på vores enemærker og afleverer noget, vi ikke vil have.

Svar på beskyldninger

Vi skal huske, at søndagens bibeltekst er en del af et svar, som Jesus giver til nogle farisæere, der beskylder Jesus for at arbejde på vegne af dæmonernes fyrste (vers 24). Altså efter at Jesus har helbredt og befriet og gjort godt! Uimodsigeligt. Alligevel sagde farisæerne imod.
Det er dét, Jesus svarer på – og dém, han siger noget til. Og i ”vores” tekst kommer vi ind midt i dette svar.

Misforståede fy-ord

At modtage tilgivelse hænger sammen med at bede om den. Og at bede om den hænger sammen med en erkendelse af at have brug for den. Altså at indse, at man har synd og skyld. At give Helligånden ret i dét.

Dermed har jeg lige nu brugt begreber, der unægtelig i vores kultur er blevet til fy-ord: synd og skyld!
Det er de blevet af flere grunde. Dels fordi livsfjenden, den onde, konstant har travlt med at vende tingene på hovedet i vores hoved og bagtale Jesus for os. Så vi kommer til at tro, at indre kuethed og selvhad og krympet selvværd kommer fra Jesus. I forlængelse af den tanke vil det at smide nedtrampet selvværd fra sig indebære at smide Jesus fra sig – og alt det med synd og tilgivelse.

Men der er altså en grund mere, som dele af den kristne kirke selv er skyld i: en u-Jesus-agtig måde at tale om synd og skyld på.

Det er nemlig kun i lyset af Guds kærlighed i Jesus, vi finder ud af, hvad synd er: det, der er anderledes end kærlighed. Det er kun i kærlighedens lys, vi ser det, indser det, ser ind i det. Det vil sige, at det er kærlige øjne, der ser vores synd. Med andre ord: Gud ser kun vores synd med kærlige øjne! Hvis det er en anden slags øjne, der ser vores synd, er det ikke Guds øjne.

Guds kærlige blik

At Gud ser vores synd med kærlige øjne vil sige, at der er tilgivelse og forvandling på vej. Stedet for Guds ansigt er ikke forkastelsens sted, men tilgivelsens og genoprettelsens sted.

Man kan ikke være under Guds kærlige blik uden, at det fører til erkendelse af sin synd. Det skadede viser sig som skadet; det skadende viser sig som skadende. Men fordi ægte syndserkendelse er forårsaget af Guds kærlighed, bliver vores erkendte synd også mødt af Guds kærlighed.

Der er meget andet, som vi sløset kalder for ”syndserkendelse”, som sker uden kærlighed, og som uvægerligt leder ind i selvfordømmelsens – og ofte også dømmesygens – destruktive blindgyde.
Den eneste frugtbare måde at se på vores synd på, er sammen med Jesus. Og det er dét, Helligånden vil lede os til.

Pointen i det hele er: Tilgiveren står parat!

__________________________________________________________________________________

Matt. 12:31-42

Bespottelse med Helligånden

31 Det siger jeg jer: Mennesker kan få tilgivelse for al slags synd og hån – undtagen hvis de håner Guds Ånd. Det er der ingen tilgivelse for. 32 Den, der taler imod Menneskesønnen, kan blive tilgivet, men den, der taler imod Helligånden, kan aldrig få tilgivelse, hverken i den nuværende eller kommende verden. 33 Et træ kendes på sine frugter. Et godt træ bærer god frugt, og et dårligt træ bærer dårlig frugt. 34 Hvordan skulle der kunne komme noget godt fra jer, slangeyngel? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. 35 Et godt menneske tager gode ting frem fra sit forråd af gode tanker, men et ondt menneske tager onde ting frem fra sit forråd af onde tanker. 36 Jeg siger jer, at på dommens dag skal mennesker stå til regnskab for hvert et ondt ord, de har talt. 37 Ud fra jeres egne ord vil I blive frikendt, og ud fra jeres egne ord vil I blive dømt.«

38 Derefter forlangte nogle af de skriftlærde og farisæerne, at Jesus skulle gøre et mirakel som tegn på, at han virkelig var Messias. 39 Men Jesus svarede: »Onde og vantro mennesker forlanger tegn. Men den slags mennesker får ikke andet end profeten Jonas’ tegn. 40 For som Jonas var tre dage i havdyrets bug, sådan skal Menneskesønnen være tre dage i jordens dyb. 41 Nineves ledere vil på dommens dag rejse sig og anklage den slags vantro mennesker, for da Jonas forkyndte dom over Nineve, angrede alle byens indbyggere deres ondskab og vendte sig til Gud. Og her står en, der er større end Jonas. 42 Også dronningen af Saba vil på dommens dag rejse sig og anklage den slags mennesker, for hun kom helt fra verdens ende for at lytte til Salomons visdom. Og her står en, der er større end Salomon.

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk