MISSION: Fred på jorden

Missionen er fuldførtI forrige afsnit af Mission Fred på Jorden (MFJ) postulerede den ambitiøse lMU-formand Klaus Højgaard, at verdensfred var uopnåelig, før Jesus selv kommer tilbage og klarer ærterne. I dette sidste afsnit af MFJ vil jeg påvise, at ægte fred ER mulig – også på denne jord inden Jesu genkomst. Helt alene kan jeg dog ikke klare det…

Endnu engang vender jeg øret til den smukke danske ø Sjælland! Denne gang er jeg havnet i en lille bitte by ved navn Tølløse – den ligger en halv time fra Roskilde. Og halvanden time fra Roskilde i snevejr!! Mit sidste offer er præstedatteren Marie Bermann Schmidt, der læser religionsvidenskab på universitetet, og som i sin fritid er engageret i Roskilde Baptistkirke. Da vi får sat os i hyggelige omgivelser på Maries rengjorte værelse, spørger jeg hende lige på og hårdt:

– Marie, alle mine tidligere rådgivere, der har medvirket i serien her, har egentlig ikke kendt sagens kerne, da de blev udspurgt. Min tidligere hemmelige agenda bliver altså nu afsløret, og jeg beder dig forberede dig mentalt! Jeg vil gerne vide, om der kan blive fred i verden! Tror du, fred er opnåelig på jorden?

– Det tror jeg desværre ikke! Jeg synes, at når vi læser i Bibelen, at Jesus ikke er kommet for at skabe fred, men splid, så må den jordiske fred altså først komme, når Jesus kommer igen anden gang.

Min puls stiger. Mit blik stivner. Mine nakkehår hopper rundt. I ramme alvor udbryder jeg:
ÅÅÅÅh! Det skulle du ikke have sagt! Hvor vover du? Nej, Marie, det skulle du ikke sige!

– Ha, ha, hvorfor dog ikke?

Marie har tilsyneladende ikke så godt styr på sin bibel. Nu skal jeg rigtig jorde hende med eminente modsigelser, der giver det enkelte menneske emanciperede muligheder.
Nej, men det var der også en anden, der sagde, og det er netop det, du skal modbevise! Hør nu her på mine argumenter. Læs lige Lukas 2,14: „Fred til mennesker med Guds velbehag!“ og Johannes 14,27: „Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer“.
To bibelvers kommer på bordet. Pludselig bliver stemningen meget anderledes.
Maries armbevægelser var tydelige og selvsikre før, men nu er hovedet lagt på skrå og forsigtigt svarer hun:

– Um… Men det er jo ikke en verdensfred, der er tale om her. Englene synger om vores vej til fred er gennem Kristus, men hele verden har ikke taget imod denne fred, og derfor får vi først ægte fred ved Jesu….

Er du sikker på det her?

– Jeg er i hvert fald så sikker, at jeg selv tror på det!

Så vi får ikke fred i verden?

– Det tror jeg ikke.

Måske skal jeg lige berige læseren med en baggrundsviden. Det er sådan, at når man bliver enormt intelligent, så begynder man at glemme ting og sager. Man bliver distræt og forvirret. Jeg er selv klar over, at bivirkningerne er mit problem i forhold til intellekt. Måske er Marie også professor-klog, og måske har hun netop i dag glemt de rette svar. Jeg vælger at fortsætte dristigt alligevel.

Nu læser du jo religion – ved du, om det kun er kristendom, der er så plat ikke at ville give fred?

– Altså faktisk slutter langt de fleste religioners historie med, ligesom i Johannes Åbenbaringen, at den sidste tid skal være fyldt af krig og kamp mellem gode og onde. Faktisk er det også Jesus Kristus, der kommer igen i islam og skal kæmpe for muslimerne!

Svært er det ikke at mærke Maries trang til et sidespor. Med hendes røde lampe i baggrunden til at oplyse det hygsomme kammer fægter hendes hænder igen, som om de prøver at sige det, Marie flittigt bruger munden til.

Når vi nu ikke får fred – hvis skyld er det så?

– Jeg ved ikke, om man kan tale om skyld…

Jamen, hvad med alle de latterlige forældre, der er ude i verden! Eller terrorister, nu jeg er i gang! Eller provokerende skolelærere… Hvis de ikke var der, hvad så?

– Det er alle mennesker, der bekriger hinanden. Nogle er skolelærere, nogle er pædagoger – ja, Maria, selv pædagoger kan være skyld i ufred. Alle har en finger med i spillet, og her må vi ikke underkende, at det er noget, Satan fryder sig over.

Okay, okay! Jeg forstår det ikke! Hvad skal vi så med Kristus, hvis han alligevel ikke kan give os fred?

– Jamen, han kan give os fred!

Kan han??? Jamen hør nu her, du sagde lige, at mine bibelvers ikke funkede – nu må du bestemme dig!

– Nej, nej, det sagde jeg ikke! Jeg siger, at det, der står i Bibelen, er, at vi kan få fred gennem Kristus, men det er der mange, der ikke tror på. Så længe verden ikke tror på Jesus, får vi ikke fred.

Marie og hendes piercinger dirrer for at få mig til at indse noget. Sofapuden ryger ned fra ryglænet og rammer baghovedet af den filosoferende sjællænder, der koldt lægger puden tilbage som en tryllekunstner, der taber hatten, men ignorerende fortsætter i samme patetiske tone.

Jamen, Han siger, Han vil efterlade os fred! Er det en anden fred, han taler om?

– Ja, det er nok den åndelige fred, der her tales om. Altså den Messias, som jøderne har længtes efter og ønsket set komme i mange år, er her nu, og det kan være den fred, han taler om. Fred i sjælen.

Er det den fred, du selv oplever i dit liv?
– Ja, det er det. Både min bibel og religionsstudiet overbeviser mig også om, at Jesus må være sandheden! Det er bestemt ikke holdningen på universitetet – her tror de fleste, at alle religioner er et fedt.

Hvorfor er de ikke også det?

– Jeg har jo oplevet den fred, vi taler om på egen krop.

Hvordan oplever man den fred? Falder man i søvn eller noget?

– He, he, jeg tror godt, man kan falde i søvn! Men man kan ikke sammenligne denne fred med noget andet. Jeg har engang mærket Gud fuldstændig omslutte mig fysisk, og selv når man ikke kan føle freden, så er den der.

Kan man ikke bare lægge sig under dynen?

– Altså det er ikke bare et spørgsmål om at få ro. Man kan finde ro i hvad som helst. Men der er kvalitativt forskel på ro. Hos Kristus er den både mere givende og langtidsholdbar.

Hm! Hende Marie virker ret sikker i sin sag. Jeg kan ikke overtale hende til noget! Hendes veldekorerede værelse med ikoner og krukker oser af ro og orden.
Men jeg fornemmer noget mere. Et overskud, som egentlig ikke er typisk for meget studerede mennesker!
Det hele begynder at give god mening!
At vandre med Jesus må være den optimale fredfyldte dagligdag.

Er det den ro, der gør, at du kan holde til, at der ikke er fred på jorden?

– Det er vigtigt, at vi ser hele Guds skaberværk. Roen gør mig i stand til at se ud over ufreden. Og det er altså ikke fornægtelse, vi taler her! Der er krig. Men ikke kun i Irak – ofte er det også lige ved siden af eller i os selv.

Mens Marie er en tur i køkkenet, ser jeg mig lidt omkring i hendes bygning. Jeg finder en engel! Nej, ikke en ægte en, men en statueret engel. Den holder hånden op foran munden, som om den er ved at puste et vindkys ud. Der går et lys op for mig, da jeg ser den!

Hvorfor sender Gud ikke bare sin fredsbevarende engle-styrke og frier os fra ufreden?

– Ja, United Angels – det kunne være godt! Nej, ærlig talt, så har jeg ikke meget respekt for en Herre og en konge, der sender sin hær ud… Der er en pointe i, at Jesus kæmper selv! Det er igennem ham, at vi kommer til Gud.

Men han kæmper jo ikke? Har han pause?

– Nej, der er ikke timeout – jeg tror han kæmper hele tiden. Han er hele tiden i gang med kampen om sjælen, og her vil han meget gerne bruge os som redskaber.

I de foregående afsnit har vi skrevet nogle noter til, hvad der vil være fredsskabende at gøre. Kan du føje nogle til disse:

– Tag aktivt del! Både herhjemme og i Kenya!

Faktisk er Marie ret klog, og måske er hun slet ikke distræt. Hun virker intelligent og er altså ret god til at lave te. Så min konklusion på denne mission må være, at fred er opnåelig! Sjælefred!

Men med lidt charme kan jeg nok godt få lidt verdensfred med hjem også!

Får vi fred tidligere så, hvis alle følger dit råd?

– Nej.
– Jo kom nu?
– Nej.
– Sikker?
– Ja.
– Helt?
– Ja.
– Ej øv!! Hvor mega nedtur dér!

Hva’ så?

– Når Kristus kommer, bliver der verdensfred. Indtil da kan vi gøre livet mere behageligt for andre mennesker og dermed også os selv og holde fast i den fred, Jesus giver os i hjertet.

Min mission er fuldført! Verdensfred er umulig i dette liv. Sjælefred er at få hos Jesus.

Jamen hvad så nu? Hvad skal jeg nu efterforske? Ser du, det må du bestemme! Send mig en mail med et aktuelt og relevant forslag til en mission, der skal belyses fra alle mulige ledder og kanter. Skriv til
undersolen@gmail.com.