Bibelens store mosaik

Af Daniel Martin Lanting

Jeg har fået lyst til at finde den poetiske side af mig selv frem, fordi jeg er blevet grebet af en tanke, jeg har haft i nogen tid nu. Tanken fik jeg af at kigge på mosaikker.

Der findes mange flotte og smukke mosaikker for eksempel i mange kirker. Når mosaikkerne er i det rigtige lys eller solen står rigtigt på himlen, kan de smukkeste farver komme frem.

Bibelen, Guds eget ord, har jeg tænkt på som en mosaik. Ligesom i en ægte mosaik er der enkelte små glas, som kan være smukke og farverige i selv, og der er nogen, som er svære at placere, kedelige eller små glas, som ikke siger os noget synderligt.

Men hvad er det, der sker, når vi samler de smukke og farverige små ruder og dem, der måske ikke siger os så meget? Når vi samler de forskellige bøger i Bibelen, kapitlerne, passagerne, versene? Hvad ser vi så?

Så er det, at Bibelen virkelig bliver til den smukke mosaik, den er, og viser os det skønneste Gud nogensinde har givet os, nemlig Jesus Kristus. For hele Bibelen har det formål at vise os, hvem Jesus er. Hvorfor? Fordi Jesus er verdens centrum, ham verden blev skabt igennem, den store frelser som vi kan finde tilgivelse hos!

Jesus og hans historie er den gerning, vi altid kan se hen på. Vi kan se, at det virkelig passer, at Gud elsker os! For Gud har vist sin kærlighed til os gennem Jesus, og det at Jesus døde i vores sted.

Og hvordan fortæller Bibelen om Guds kærlighed? Den fortæller om, hvordan menneskeheden fik behov for tilgivelse efter syndefaldet. Bibelen fortæller op gennem Det gamle Testamente om Guds løfter om en frelser, der skulle fri os ud af vores synd. Det gamle Testamente fortæller os også om Guds trofasthed mod sit folk.

Evangelierne fortæller om alle de ting, Jesus gjorde, de indtryk mennesker havde af ham og hvem han var, brevene i Det nye Testamente fortæller os om, hvad Jesu frelsergerning betyder for os, og der er meget mere.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Man kan blive ved i en evighed at samle alle disse små glas, sætte dem sammen og blive ved med at få lov til at se en endnu større og smukkere mosaik. For jo flere glas vi sætter ind i mosaikken, jo tættere vi kommer på at finde ud af, hvem Jesus er, jo smukkere og skønnere bliver mosaikken også.

Eksemplerne kunne være, når det går op for en, at Kong David er et billede på den kommende frelser og fredskonge Jesus. At salmerne fortæller os om, hvordan vi kan få lov til at udtrykke alle vores følelser og tanker til ham. Og selv de fortællinger som for mig kan virke barske og grusomme i Det gamle Testamente peger også på en side af Jesus – nemlig hans hellighed.

Jo mere vi får alle de små ruder stykket sammen i den store mosaik, jo mere fuldkomment og helt bliver vores billede af Jesus og Gud selv, og hvad det er, han vil med vores liv. For som Paulus også selv siger det, bliver vi aldrig færdige med at stykke mosaikken sammen. Han siger det i 1. Kor 13:12: ”endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se (Jesus) ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud”.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Og ved du hvad titlen er på denne storslåede mosaik? Den er hentet fra Johannes evangeliet 3:16, hvor der står ”for således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”.