En mirakuløs forandring

Det er svært at finde ord, som til fulde beskriver, hvordan det føles at være vidne til et mirakel. Det er ikke en fysisk helbredelse, men mere en åndelig fornyelse og vækkelse. På Mushemba Trinity School i Bukoba i Tanzania er troen i hverdagen genoplivet ved Helligåndens kraft.

Som volontør for Mushemba Foundation har jeg nu i to måneder hjulpet til på Trinity School i Bukoba.

Det er en god skole med en kostskole, som hjælper de fattigste i området.

Tre andre volontører og jeg har bedt Gud om at bruge os på skolen. Midt i vores forberedelse af ekstraundervisning og kreative plancher har Gud skabt en undren i os over skolens kun svagt mærkbare kristne ånd, på trods af, at alle lærere er kristne.

Vi begyndte at bede konkret for mere tydelig kristendom og forkyndelse på skolen, og imens fik vi flere og flere idéer til forandringer. Da vi delte vores tanker og nye idéer med organisationens ledere, blev vi opmuntret til at fortælle dem til skolelederen også.

Det gik meget bedre, end vi havde turdet forvente, og pludselig var der til skolens fællessamlinger både andagt, bøn og kristen sang. Da alle eleverne begyndte at synge: ”We are marching in the light of God”, mens de til afrikanske trommerytmer klassevis marcherede fra samlingen en morgen, kunne jeg ikke få armene ned igen.

Jeg blev mindet om, hvordan Ezekiel af Gud fik besked om at befale en dal fuld af indtørrede ben, at de skulle blive levende igen. Han sagde: ”I indtørrede ben, hør Herrens ord! […] Jeg giver jer livsånde, så I bliver levende” (Ez. 37,4-5). Med ét raslede det i dalen, for de døde ben blev til en levende hær med ny livsånde, som nu marcherede i Guds lys.

Jeg ved, at sammenligningen er overdrevet, men for mig blev det en stor påmindelse om, at det ikke bare er en ny rutine med bøn og bibellæsning, der er kommet ude på skolen. Det er en vækkelse, nyt liv, en ny ånd! Dét er Helligåndens mirakuløse forandring.