Hvordan får jeg min mand i tale?
Vælg det rigtige tidspunkt: Hvornår føler din mand sig bedst udhvilet? I stedet for at gå i gang med en diskussion, når han kommer træt hjem fra arbejde, er det bedre at tage samtalen lørdag formiddag ved frokosttid.
Fat dig i korthed: Mange mænd bliver forskrækket, når de hører spørgsmålet: Ka vi lige tale sammen? For de frygter endeløse diskussioner. Hvis du derimod siger: Har du lige et ledigt kvarter ser sagen straks anderledes ud. Manden tænker: Et kvarter? Det er ikke noget problem.
Find det rigtige sted: Hvor føler din mand sig godt tilpas? Mange mænd er ikke meget for at snakke, når de kører bil eller ser fjernsyn. Men ved middagsbordet efter et godt måltid eller ved kaffen bliver de snakkesalige. Mænd føler sig bedre tilpas, hvis de ikke har følelsen af at blive iagttaget.
Gå blidt i gang: Prøv at finde nogle lette, åbne emner, som får manden til at slappe af. Hvis du straks stiller et kritisk spørgsmål eller spørger efter, hvad han føler eller tænker, står de fleste mænd af. Begynd med noget, der interesserer ham, eller giv ham en kompliment.
Anerkend din mand: Lad ham vide, at du elsker ham, Mange mænd er bange for, at samtaler kun drejer sig om problemer, og at de skal have alt det at vide, de har gjort forkert. Hvis din mand finder ud af, at det kun er det at snakke med ham, der betyder noget for dig, åbner han lettere op.
Krydr med en smule humor: Der er ikke noget, der kan løsne mere op for en snak end en hjertelig latter. Hvis samtalen i starten går lidt trægt, eller der opstår en kejtet tavshed, bryder du bedst muren med humor: Hvis du synes, det kommer for tæt på, så skrig endelig om hjælp.
Kritisér ikke straks: Begynd aldrig en samtale med at sige: Vi taler aldrig mere sammen, eller Du virker altid så fjern. Manden vil straks føle sig angrebet og på vagt. Hvis du derimod først åbner neutralt op, er det lettere for ham at snakke løs af sig selv. Der er intet som kritik i starten, der kan få en samtale til at gå i stå.
Overvej særlige spørgsmål:
Standardspørgsmål gør det for let for ham at komme med korte standardsvar. I stedet for at begynde med: Hvordan gik din dag i dag?, kan du spørge mere specifikt: Hvilket projekt har du arbejdet på i dag? Er der noget, der er gået dig på i dag? eller Hvad skal du ellers lave i dag?
Ti: Afbryd ikke unødigt din mand, når han snakker. Ofte er det svært for en mand at fortælle sin kone, hvad han føler inderst inde. Derfor er det vigtigt, at du som hustru lytter godt og giver tid til eftertanke. Hans tillid er skrøbelig. Lyt tavs til det, han siger, og lyt med hjertet, når han fortæller om sine tanker om jeres ægteskab, om sit forhold til Gud og om fremtiden.
Udtryk dig klart: Forvent ikke, at din mand kan læse mellem linierne. Forklar ham nøjagtig, hvad du vil.
Lydia