Tør vi gå op på bjerget?

’Han har set lyset’. Det er et udtryk, vi sjældent hører brugt i dag. Men det refererer til det at indse, hvad tilværelsens indhold i sandhed er. Det er et udtryk, der blandt andet er forankret i det, vi hører i søndagens tekst.

Vi hører om tre mænd, der går op på et bjerg og får en åbenbaring. Da de har fået denne usædvanlige oplevelse, bliver de bedt om ikke at nævne det, de har set, for nogen. De går tilbage ned ad bjerget og vender tilbage til hverdagen. Og det er måske det, der er lettest at forholde sig til for os?

Men inden vi kommer tilbage til hverdagen, bør vi måske undersøge nærmere, hvad der skete oppe på det bjerg? For det var ikke tre tilfældige mænd, der befandt sig deroppe den dag, og det de oplevede, var alt andet end normalt.

Bekendte med mirakler

De tre mænd var inderkredsen i discipelflokken. Det var Peter, Jakob og Johannes, og de fulgtes med Jesus op på det høje bjerg. Gennem længere tid havde de været sammen med ham, og de havde derfor oplevet lidt af hvert. De havde været vidner til opbyggende prædikener, helbredelser og dæmonuddrivelser. De havde overværet, da Jesus forvandlede vand til vin ved brylluppet i Kana, og da han vandrede på Genesareth sø. De var altså ikke helt ubekendt med ekstreme oplevelser, der flyttede grænserne for deres normale tilværelse.

De går op ad bjerget sammen med Jesus, og de har set Herren selv i menneskelig skikkelse i det daglige. De er sikkert alle både trætte og beskidte. Men pludselig, deroppe på bjerget, forvandles Jesus lige for øjnene af dem. Med ét står Han der i lysende klæder, der er renere end noget andet. Hans ansigt lyser som solen. Jesus fremstår i al sin himmelske herlighed lige foran dem.

Sådan havde de aldrig set Ham før – de havde aldrig set Jesu guddommelige væsen med blottede øjne.

En himmelsk herlighed

Det har uden tvivl været noget, der gjorde et massivt indtryk på dem. Men det er ikke nok med det. For Jesus mødes af to af det Gamle Testamentes største skikkelser. Jesus mødes med Moses, som i sin tid gik op på Sinaj bjerg for at mødes med Gud. Dengang gik Gud forbi, og Moses så kun ryggen af Ham. Mange år senere befalede Gud, at Elias skulle gå op på et bjerg, så Gud kunne vise sig for ham. Først kom en storm, men Gud var ikke i stormen. Så kom et jordskælv, men Gud var ikke i jordskælvet. Derpå kom der en ild – Gud var ikke i ilden. Til sidst kom der en sagte susen, og netop da dækkede Elias sit hoved til. For deri var Gud, og Gud selv talte til Elias.

Vi kan summere det op og bemærke, at disse to mennesker før har mødtes med Gud – og begge på et bjerg. Moses kan vi se som en repræsentant for Loven, og Elias som en repræsentant for profeterne. De står nu begge og taler med Jesus i al sin himmelske herlighed på toppen af et højt bjerg. Mon ikke de tre disciple måbede?

Overvældet af ærefrygt

Peter reagerer ved at tilbyde at bygge hytter til dem. Han tilbyder noget verdsligt til det, der ikke hører det verdslige til. Men i samme øjeblik taler Gud selv. De ord, der lyder fra Guds mund, kender vi fra Jesu dåbsdag. Det stadfæstes, at Jesus er Guds Søn – og derved kan der ikke herske tvivl om Jesu myndighed. Det er et indirekte bud, det lyder i stil med: Følg min Søn og lyt til Ham.

Ganske forståeligt opgiver Peter sine tanker om at bygge hytter. På linje med de andre disciple bliver han overvældet af ærefrygt og kaster sig til Jorden. Pludselig fornemmer vi endnu en parallel. Moses og Elias så Gud på et bjerg. Det samme gør de tre disciple – og det endda uden tildækket hoved. De ser ikke bare ryggen – nej, de ser Jesus ansigt til ansigt, og i Ham møder de Gud.

Jesus forvandles helt og aldeles for øjnene af disciplene, og pludselig ser de i fysisk form, at Han er Guds Søn. De fik lov til at få et glimt af evighedens perspektiv.

Hvornår er Gud tæt på?

Rejs jer og frygt ikke! – De ord vækker nærmest disciplene fra en helt anden verden. Da de kigger op, ser de kun Jesus. De ser ham igen i menneskelig skikkelse. Selv om tingene så småt er ved at vende tilbage til normalen for dem, så er de helt klart forandret for altid.

Og så er det, måske mange tænker – hvornår fornemmer jeg Gud helt tæt på?

Det gør vi, når vi tør bevæge os op på bjerget, når vi kommer til gudstjeneste og lader os fylde af Ordet gennem Helligånden. Når vi knæler ved nadverbordet, er der en særlig følelse i hjertet af, at det vi spiser, ikke bare er brød. Vi modtager Kristus selv – Han er til stede. Og netop i nadveren er Jesus så tæt på os, at det ikke bare er vin, vi drikker. Da kaster vi os på knæ ved nadverens bord og bøjer hovedet.

De begivenheder, disciplene overværede på bjerget, varede ikke ved. Evigheden er endnu ikke indtrådt. På samme måde skal vi også komme til at gå bort fra nadverens bord igen. Vi skal gå ned fra bjerget og ud i verden. Men efter den dag var Peter altid præget af det, han havde oplevet. På samme måde skal vi altid være præget af det, vi oplever i Guds nærhed. Lad vores nærvær med Gud styrke os i alle henseender, der måtte være gavnlige for Herren.

Lad vores nærvær med Gud lede til sand lovprisning, som når vi folder hænderne og takker med bøn.

Søndagens tekst: Matt. 17:1-9

Tre disciple ser et glimt af Jesus i hans herlighed
1 Seks dage senere tog Jesus Peter, Jakob og Johannes (Jakobs bror) med op på et højt bjerg, hvor de var helt alene. 2 Pludselig skiftede Jesus udseende for øjnene af de tre disciple. Hans ansigt strålede som solen, og hans klæder blev blændende hvide. 3 Derefter så disciplene Moses og Elias komme til syne og tale med Jesus. 4 »Herre, hvor er det skønt at være her,« udbrød Peter. »Hvis du synes, så vil jeg bygge tre hytter: en til dig, en til Moses og en til Elias.« 5 Endnu mens Peter talte, kom en lysende sky og indhyllede dem, og de hørte en stemme inde fra skyen: »Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt tilfreds med. Lyt til ham!« 6 Disciplene faldt på knæ med ansigtet mod jorden, helt overvældede og skrækslagne. 7 Men Jesus bøjede sig ned og rørte ved dem. »Rejs jer op,« sagde han. »I skal ikke være bange.« 8 Da de kiggede op, var Jesus alene tilbage. 9 På vej ned ad bjerget sagde Jesus til dem, at de ikke måtte fortælle om, hvad de lige havde set, før han var oprejst fra de døde.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk