Hvad skal jeg gøre, når min 10-årige datter bliver vred?
Netop her kan det hjælpe at arbejde bevidst på at have positive forventninger i stedet for negative. Skal du fx ringe til nogen, hvor du oplever det som en svær samtale, kan du vælge at tænke og tale ud fra en positiv forventning. ”De vil sikkert gerne høre på, hvad jeg har at sige. Det plejer jo også at gå meget godt, når jeg har ringet til nogen i den sammenhæng tidligere, osv.” Hvis du arbejder på at styrke disse positive forventninger, vil angsten mindskes.
Hej Jørn og Karin
Jeg har en datter på 10 år, og jeg er alenemor, mens forholdet til hendes far er kompliceret og ustabilt. Det er, når jeg har min datter, at jeg nogle gange virkelig kan køre op, hvis hun ikke vil gøre, som jeg siger eller beder hende om. Jeg kan fx være i gang med at lægge tøj sammen i et andet rum og så sige til hende (måske lidt højt for at hun kan høre det), om ikke hun vil lægge sit tøj på plads. Bare ved at jeg spørger hende om det, kan hun blive meget vred. Jeg synes, jeg gør det meste derhjemme, og at det er en lille ting, jeg beder hende om, så jeg forstår ikke hendes reaktion. Hvad skal jeg gøre?
Hilsen Pia
Hej Pia
Vi tænker, at det måske ikke er det, du har bedt hende om, der forårsager hendes reaktion. Det kunne være, at hun kan mærke det komplicerede og ustabile, som du nævner, i forhold til hendes far. Hvis det er tilfældet, kan hun have et større behov for at føle sig set, hørt og mødt.
Det, at du er i det ene rum og derfor er nødt til at sige det højt for at hun kan høre det, kan også spille ind.
Netop det at tale højt fra hvert sit rum, kan være med til at forstærke følelsen af at være på afstand af hinanden. Hvis du i stedet nogle gange rejser dig og går ind til din datter, sætter dig ned, så i er i øjenhøjde, og stille og roligt siger det til hende, mens du ser på hende, kan det få hende til at reagere på en helt anden måde.
Når du går ind til din datter på hendes værelse og søger kontakten med hende, oplever hun at blive mødt, set og hørt.
Hvis der er opstået en konflikt, som du er ved at køre op over, kan du øve dig i at stoppe dig selv.
Et praktisk råd er at sætte dig ned. Det giver automatisk en mere rolig situation, da det er sværere at være vred, når man sidder ned.
Mens du sidder der, kan du lave nogle dybe vejrtrækninger for få kontakt med dit beroligende nervesystem og få følelserne ned igen.
Når du går ind til din datter, behøver du i første omgang ikke at sige så meget. Se i stedet på din datter. Prøv at leve dig ind i, hvordan hun har det lige nu, hvilke følelser hun har, hvordan det er at være hende lige nu. Hvilke behov hun har. Med andre ord, prøv et øjeblik at lægge dine egne følelser og tanker til side.
Ofte har vi så travlt med at sige, hvad vi gerne vil, fremfor at forstå hvor andre er. Men vi er overbeviste om, at du med nogle få ændringer vil kunne komme langt, og at din datter på denne måde også vil kunne falde mere til ro og være mere villig til at hjælpe.
Med venlig hilsen
Jørn og Karin
