To salme-cder fra DR og bog om Før søndagen
I år fylder programmet Før søndagen 25 år, og i den anledning udgiver DR blandt andet to cder med nye salmer og en bog, der omhandler Før søndagen
Foruden de to cder udgiver DR også bogen Før søndagen – året i tekst og sang. Her giver DRs mangeårige kirke- og tro-medarbejder Mogens Hansen svar på nogle af de spørgsmål, man kan stille sig i forbindelse med programserien. For eksempel: Hvorfor læser præsten bestemte dele af Bibelen på bestemte søndage? Hvad betyder søndagenes undertiden mærkelige navne? Og hvad er historien bag de salmer, vi synger?
Før søndagen har typisk et sted mellem 100.000 og 150.000 seere hver lørdag, og udsendelsen blev sendt første gang i november 1981.
DR1 søndag d. 9/4
kl. 17.40