Himmelske dage på Heden var de hidtil bedste kirkedage

Folke- og frikirker overgik de hidtidige kirkedage med større tværkirkeligt samarbejde, større program-udbud og flere stande og deltagere. Ca. 8.500 overværede det meget veltilrettelagte og professionelle ”himmelske show” i Boxen i Herning lørdag aften.

Til prologen fra Johannes-Evangeliet ”I begyndelsen var Ordet…” blev skuespilleren Mikkel Kaastrup-Mathew hejst ned omgivet af ballet-engle ved ”Det Himmelske Show” i Boxen i Herning lørdag. Foto: Henrik Helms
De to værter Peter Mygind og Paula Larrain klarede opgaven med humor og indlevelse. Paula måtte få dage før showet træde til og afløse Dina Al-Erhayem, der skulle have været vært, men blev ramt af stress. Foto: Henrik Helms

Fejende flot og imponerende løb det ”Det Himmelske Show” af stabelen lørdag aften på kirkedagene i Herning med de to veloplagte værter Paula Larrain og Peter Mygind.

Flot og professionelt. Og alligevel med en klar kristen tone. Det var indirekte forkyndende, så det trængte igennem uden at blive pinligt eller påduttende.

Næsten 2000 deltog i ”verdens største gospelkor”, som Hans Christian Jochimsen dirigerede til med solister som Hezekiah Walker, Simon Sears, Joanita Zachariassen og Laura Kjærgaard; desuden medvirkede Herning Kirkes Drengekor, MidtVest Pigekor, Aera og Symfoniorkestret Ensemble Hermes.

Sandkunstneren Kseniya Simonova fra Ukraine formede hastigt billeder i sand, mens andre optrådte på den store scene. Foto: Henrik Helms
Sand, Ord, Kød…

Sandkunstneren Kseniya Simonova formede billeder i sand, mens skuespilleren Mikkel Kaa-strup Matthew blev hejst ned fra loftet i den mægtige hal, flankeret af ”engle” fra Verdensballetten – alt imens han reciterede Johannes evangeliets prolog om, at ”Ordet blev kød”.

Stand-up komikeren Melvin Kakooza medvirkede flere gange med sjove indslag – uden at det blev groft og vulgært, som man ofte oplever med stand-ups.

Læs også: Andreas er manden bag det himmelske show

Det samme gjalt den unge popduet Mika og Tobias, der sang deres nummer ”Ikke mere mælk”.
Ind i mellem var der humoristiske indslag på video med Mia Lyhne, der fx trængte ind i Peter Myginds gaderobe.

Den tidligere ganster Wilfredo Gomez fortalte Peter Mygind om, hvordan han blev kristen i fængslet og hvordan hele fængslet derefter blev omvendt. Foto: Henrik Helms
Indirekte vidnesbyrd

I den mere alvorlige ende var der glimt fra kirkernes sociale arbejde, og gansteren Wilfredo Gomez fortalte Peter Mygind om, hvordan han blev kristen i fængslet og hvordan hele fængslet derefter blev omvendt.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Skuespilleren Lars Juhl blev interviewet om at medvirke som den ene af præstens sønner i ”Herrens Veje”. Og skuespilleren Dina Al-Erhayem, der måtte melde afbud som konferencier på grund af stress, dukkede alligevel op og fortalte Peter Mygind om, hvordan hun havde mødt Jesus og var blevet født på ny.

Se flere billeder og læs interviews mm. fra kirkedagene her.

 


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Hans Christian Jochimsen dirigerede med lethed det enorme kor af næsten 2000 sangere og solister. Foto: Henrik Helms
X-Factor vinderen Laura Kjærgaard sang gospel med det store kor. Foto: Henrik Helms
De to unge YouTube-sangere Mika og Tobias optrådte med deres hit ”Ikke mere mælk”. Artikel følger senere. Foto: Henrik Helms
Stand-up komikeren Melvin Kakooza fortalte, at han bad til Gud. Foto Henrik Helms
Jyske bank Boxen var fyldt med 8.500 begejstrede deltagere. Heraf sang de ca. 2.000 selv med i forskellige kor. Værten Peter Mygind udtrykte, at det var det bedste publikum, han nogensinde havde oplevet. Foto: Henrik Helms