100 til den første Jesus March i København i mange år

Omkring hundrede mødte op for at vandre i kærlighed – med taknemlighed og glæde. Der var spontan tungetale, opmuntrende tale, lovsang …

Der var en opløftet stemning, men også stunder med stille højtidelighed og bøn, da repræsentanter fra især mange forskellige frikirker, men også fra enkelte folkekirker – eller med rødder i den katolske kirke, vandrede for at gøre opmærksom på Jesus. Og takke Ham.

Mange havde medbragt paraplyer, for himlen så truende ud, da omkring hundrede mennesker samledes til to timers Jesus March i København. Men det holdt tørt, mens deltagerne, som mødtes på Nørreport Station, gik ned ad Købmagergade til Storkespringvandet og ad Strøget til Rådhuspladsen.

Initiativtager til Jesus March i København, Anja Dünweber fra Evangeliekirken på Worsaaesvej på Frederiksberg, er en af dem, der har meget at takke Jesus for. Det gjorde hun godt den 28. september.

Hun blev inspireret til at arrangere marchen, da hun så et facebook-opslag fra Berlin, hvor flere tusinde var samlet til en stor march for Jesus.

– Jeg søgte kommunen for at få lov til at arrangere en march i København – og fik også polititilladelse.

– Som helt ung var jeg ude i en masse ballade og snavs, men Jesus omvendte hele mit liv, fortalte Anja Dünweber, der har været kristen i ti år.

Hendes mand, Shah Ruku Nelson, har også hjulpet til. Han kommer oprindeligt fra Pakistan, hvor hans far var med i pinsekirken og moderen katolik. I 2012 kom han til Danmark og mødte Anja. Parret, som bor i Søborg, har to børn.

Gaver i brug
Resultatet af deres anstrengelser var en march, der bød på spontan tungetale, lovsang, bønner…

Endnu en medarrangør – Oluf Borremark fra Klippen på Vesterbro – havde flere gange et godt tag i de fremmødte. Når han undervejs gav den gas med en megafon, fik han folk med sig. Deltagerne gav ham, hvad han bad om – og marchen blev tydeligt bemærket, når han flere gange højt udbad sig:
”Giv mig et J”, ”Giv mig et E”, ”Giv mig et S”…

– Det betyder meget for mig, at vi er ude for at fortælle om, hvad vi tror på, fortalte Oluf Borremark på dagen.

Johnny Grønhøj fra Vallensbæk, som er ”frikirke-veteran i KBC”, ringede til Anja Dünweber den morgen, marchen fandt sted – for at spørge om han skulle medbringe sin guitar. Den rutinerede lovsangsmusiker var med til at højne stemningen undervejs.

Diverse skilte, bannere og lovsang gjorde det tydeligt for enhver, hvem der var dagens hovedperson: Jesus.

Reaktioner
En ung far på strøgtur med sit lille barn i armene begyndte spontant at danse til lovsangen, da de passerede optoget. En anden forbipasserende klappede begejstret og udbrød: ”De går med engleflag.”

Der var i øvrigt også flere, der reagerede ved spontant at klappe – eller smile kærligt.
Men der var da også lidt modstand. Et lille barn fik følgende svar, da hun spurgte sin far, hvem Jesus var: ”De taler om en, som hedder Jesus. Som aldrig har eksisteret!.”

At Jesus er! … virkelig for mange, var barnet dog næppe i tvivl om den dag.

For der blev råbt, sunget og sagt ”Jesus elsker dig” en del gange i løbet af de to timer fyldt med lovsang. Og det fungerede ikke mindst godt, når der ”bare” fredeligt blev sunget halleluja.
Stor var glæden, når forbipasserende blev inddraget:
”Jeg rakte en hånd ud mod en dame, og så var hun med til at råbe Jesus”, fortalte en glad march-deltager.

En anden forbipasserende reagerede med ”Nårh, hvor er de søde”, men – ifølge en marchdeltager – var der dog også et par stykker, der reagerede ved at give forsamlingen en demonstrativ finger. Men det prellede tilsyneladende af på de fremmødte.

Først ti minutter efter at marchen sluttede, begyndte det at regne.