Mission i hjertet fører til Sydafrika

Familien Kjær rykker teltpælene op og flytter til Sydafrika for at stå i spidsen for ny bibelskoleDet er en vision, der har ligget i Thomas Kjærs hjerte, siden han var barn, der går i opfyldelse, når han og Rebekka og parrets små børn rejser ud som missionærer den 1. juni.

Familien Kjær forlader den trygge tilværelse i Danmark til fordel for en opgave som ledere af en evangelistskole i Sydafrika

At destinationen for deres missionsvirke skulle blive Sydafrika, stod ikke lige skrevet på væggen, men at det skulle blive i Afrika, hvis Gud sendte dem ud som missionærer, var Thomas ikke i tvivl om.
Da han var i 12-årsalderen fik han en rejse af sine forældre til Zambia til at besøge Apostolsk Kirkes missionsarbejde på Kaniki Bible College, og da han var dernede sammen med dem, åbnede der sig et eller andet for mission i hans hjerte, fortæller han til Udfordringen.
– Fra det tidspunkt lå Afrika i mit hjerte. Så måtte det være op til Herren, hvad der skulle ske. Da jeg som 19-årig blev forelsket i Rebekka, spurgte jeg hende, om hun var parat til at rejse til Afrika, hvis Herren en dag kaldte mig til det. Hvis hun ikke havde været det, havde jeg nok stoppet vores forhold. Det betød mere for mig at gøre Guds vilje end at få en kone, fortæller Thomas, der i dag er 31 år og uddannet automatikmekaniker og netværksspecialist i computer.
Rebekka, 31 år, er ligesom Thomas opvokset i Apostolsk Kirke.
– Som barn og ung syntes jeg altid, det var meget spændende, når missionærerne kom hjem og fortalte om arbejdet ude, og jeg tænkte, at hvis man virkelig skulle gøre noget for Gud, måtte det være ude på missionsmarken. Det brændte i mig.
Så jeg sagde uden tøven ja til Thomas. Når man er ung, tror man også, alting er lettere, fortæller Rebekka.

Parret tilhører frikirken Nyt Håb i Rødovre udenfor København. De udsendes af Jo­shua Foundation, der har støttet Apostolsk Kirkes missionsarbejde i 25 år. Fonden understøtter 56 lokale evangelister i Zambia samt arbejde i Congo, Tanzania, Uganda, Israel, Øst Europa og Sydafrika.
Thomas er tredje generation i familien Kjær, der har mission på hjerte.
Joshua Foundation er oprettet og drevet af familiefirmaet AKS, som Bjarne Kjær i dag viderefører efter sin far Anton Kjær. Overskuddet fra firmaet, der har 180 ansatte går til fonden.
Apostolsk Kirke i Sydafrika er samarbejdspartnere med Joshua Foundation i oprettelsen og ledelsen af evangelistskolen, der åbner for de første elever 1. august i Hillcrest på østkysten, hvor Apostolsk Kirkes hovedkvarter ligger i Sydafrika. Kirkens medlemmer er sorte og tilhører zulustammefolket.
– På sigt er visionen selv at bygge en evangelistskole med plads til 25-30 elever. Men til at begynde med har vi lejet bygninger til undervisningen og en bolig til eleverne under det to-årige ophold.
Det er egentlig en pastorskole. Det er unge mænd, som Apostolsk Kirke dernede har godkendt til fuldtidstjeneste, og som efter uddannelsen på evangelistskolen selv skal danne menighed. Men først skal de have en grundig lederuddannelse på skolen, hvor hovedvægten vil blive lagt på karakterdannelse. Efter skoleopholdet vil Joshua Foun­dation støtte dem økonomisk i fem år, mens de evangeliserer og starter en ny menighed op. Om tyve år skulle der på den baggrund gerne være mellem 200 og 400 nye menigheder i Sydafrika. Det er visionen bag arbejdet.
– Min og Rebekkas opgave bliver at stå i spidsen for det praktiske arbejde og administrationen, jeg skal også undervise i computer og de fem tjenestegaver. Ellers har vi fastansat to sorte lærere plus gæstelærere, fortæller Thomas Kjær.

Undervisningen på evangelistskolen bliver på engelsk, men Thomas og Rebekka har alligevel sat sig for at lære zulu, som er zuluernes indbyrdes stammesprog. Den sorte befolkning udgør over tre fjerdele af landets samlede indbyggertal, og deraf taler 23 procent zulu.
– Gudstjenesterne i kirken foregår også på zulu. Og en zulu lyser op, når man taler hans sprog. Vinder man en zulus hjerte, har man en ven for livet, siger man. Børnene lærer det sikkert før os, men vi vil også gerne lære det.
Vi har et godt forhold til de sorte. Det nag og had, mange sorte bærer på overfor de hvide på grund af det tidligere apartheidregime, findes ikke blandt de sorte kristne, som vi har mødt. De sorte kristne har let ved at tilgive, synes jeg.
Sydafrika har ca. 44 millioner indbyggere og et væld af kirkeretninger. Apostolsk Kirke har 7.000 medlemmer.
– Det er generelt let at få en sort sydafrikaner med i kirke, men det kniber mere med dybden og overgivelsen til at leve kristendommen ud i hverdagen. Derfor er fokuseringen i undervisningen på evangelistskolen lagt på karakterdannelsen, så de unge evangelister kan blive forbilleder i menighederne, siger Thomas.

Mange kirker i Sydafrika står over for problemer, som kan være svære at sætte sig ind i som dansker, men som hører med til dagligdagen på det afrikanske kontinent.
– En af kirkens helt store udfordringer er de problemer, de unge mænd har med at spare op til betaling af medgift før indgåelse af ægteskab.
Zuluerne er et stolt gammelt krigsfolk, som holder sin stammekultur i hævd. En ung mand skal betale for sin brud til hendes familie. Det tager omkring fem år for en ung arbejder at spare op til en medgift. Hans iver efter at arbejde for at samle pengene kolliderer ofte med hans engagement i kirken. Skal han ud i fuldtidstjeneste giver det problemer.
Kirkens ledelse har delte meninger om sagen. Nogle holder stadig fast ved de gamle traditioner, andre mener, de er forældede.

AIDS er generelt et meget stort problem i Sydafrika blandt den sorte befolkning. Men blandt de kristne er det ikke nær så udbredt.
Det er Thomas og Rebekkas håb, at frugterne af evangelistskolens arbejde vil være med til at påvirke samfundet i den rigtige retning.
– Mange søger stadigvæk råd hos heksedoktorerne, som de følger. Heksedoktorerne fortæller blandt andet de HIV – smittede, at hvis de har sex med en jomfru, bliver de helbredt. Derfor er mange små piger og drenge smittede.
Prævention blandt de sorte er ikke særlig udbredt. Det er en ond cirkel, som kun Gud kan løse. Vækkelse i landet er derfor et nøgleord. Vores forbillede for arbejdet i Sydafrika er Apostolsk Kirkes arbejde i Zambia, hvor kirken i dag har Kanika Bibel College, som uddanner evangelister. Det har været med til at befæste gamle menigheder og plante mange nye menigheder i landet, hvor Apostolsk Kirke nu har næsten 200 menigheder, siger Thomas.

Rebekka får nok at gøre med at passe parrets tre børn, lille nyfødte Benjamin, Josva, tre år samt Angelica på seks år. Men når tiden er inde vil hun også gerne arbejde aktivt med i projektet i Sydafrika, fortæller hun. Hun glæder sig også til at komme ud på missionsmarken og er ikke bange, selvom mange hvide flygter ud af Sydafrika på grund af en voldsom kriminalitet, hvor de kriminelle ikke regner menneskeliv for noget særligt. Der sker mange mord og overfald på hvide i landet.
– Vi er ikke bange. Vi tror på Guds beskyttelse, på englevagt. Selvfølgelig skal vi tage vores forholdsregler, men vi kommer til at bo i et godt kvarter med sikkerhedsvagter, alarmsystemer og to vagthunde. Det gør alle hvide i landet. Det er de nødt til på grund af faren for indbrud og overfald. Man skal heller ikke gå ud efter mørkets frembrud.
– Men vi lægger alt i Guds hånd. Selvfølgelig bliver der andre afsavn, der bliver langt til familie og venner, men vi glæder os alle til at rejse og komme i gang med arbejdet. Hvor længe vi skal være dernede ved vi ikke, det må fremtiden vise, siger Thomas Kjær, der har sagt farvel til et godt job som computerspecialist i FIH Erhvervsbank i København. Næste stop er missionsmarken i Sydafrika.