Händel skrev sit pragtværk Messias – efter at have set ind i det himmelske

“Jeg tror, jeg så hele himlen foran mig og den almægtige Gud selv!”

Sådan udbryder den 56-årige Georg Friedrich Händel, mens tårerne strømmer ned ad hans blege kinder. Han siger det til den tjener, som kommer med mad til ham.

Händel er bleg, men der er en særlig glød i hans øjne. Han har oplevet noget helt særligt. Formentlig et syn, en åbenbaring af den himmelske verden.

Han spiser næsten ikke, og han har ikke været uden for en dør i tre uger, mens han skriver noder, synger og slår takten med en dirigentstok i værelset i det lille hus på Londons Brook Street.

Ustoppelig

For tre uger siden, den 21. august 1741, åbnede han en pakke, hvori der lå et brev fra hans ven, digteren Charles Jennens, som bl.a. havde skrevet teksten til hans oratorier Saul og Israel i Egypten. Jennens havde sammensat et manuskript til et værk, han kaldte ”Messias”.
Da Händel modvilligt læser teksten, sker der noget i ham!

I de følgende godt tre uger er han nærmest utilnærmelig for andre, han spiser og sover næsten ikke, men skriver i en skaberrus.

Mange mener, at Händel skrev musikken ud fra en overnaturlig åbenbaring af den himmelske verden – sådan som hans ord til tjeneren antyder.

I hvert fald er han dybt påvirket af teksterne, og siden ser man den ellers ikke særligt religiøst anlagte Händel på knæ i kirken ”længe hensunket i bøn“.

Efter kun 24 dage har han skabt et af de største værker i musikhistorien: Oratoriet Messias. Det er på 260 sider med partiturer, næsten tre timers musik med udødelige korsatser og arier som det kendte ”Hallelujah”-kor, ”For unto us a child is born” (Et barn er født os), og ”I know that my redeemer liveth” (Jeg ved, at min forløser lever).

Bach og Händel

Georg Friedrich Händel kom ligesom den anden store komponist i senbarokken, Johann Sebastian Bach, fra Tyskland og blev endda født samme år, i 1685. Men deres liv formede sig vidt forskelligt.

Bach blev født i en familie af organister og komponister, der næsten naturligt førte ham ind i musikken. Derimod ønskede Händels far Georg, som var både kirurg og barber, at sønnen skulle fokusere på noget fornuftigt, som han kunne leve af.

Men allerede som dreng viste Georg Friedrich så bemærkelsesværdige musikalske evner, at hans fars arbejdsgiver, hertugen af Sachsen-Weissenfels, fik faderen overtalt til at lade sønnen få musikundervisning.

Hvor Bach tilsyneladende havde det bedst med relativt langvarige engagementer som organist og musikalsk instruktør, var Händel rastløs og søgte forandring og nye impulser.

Händel blev fascineret af den italienske operastil. Han fik hurtigt berømmelse og stjernestatus både i sit hjemland Tyskland og i Italien, og i England fik han venskabelige forbindelser til både adel og kongehus.

Det første slagtilfælde

Men den 13. april 1737 falder Händel om i sit arbejdsværelse i sit hjem i Westminster i London. Tjeneren kalder på en medhjælper og en læge ser, hvilken tilstand, den kraftige mand er i.

De er overbeviste om, at det er slut. Hvis han overlever, bliver han aldrig igen den, han var, og han kommer i hvert fald ikke til at skrive mere musik. Et slagtilfælde har gjort ham lam i højre side, og det ser ud til, at han også har taget skade på hjernen. Der skal et mirakel til at gøre ham rask, mener lægen.

Da han kommer til hægterne anbefaler lægen og vennerne Händel at tage på et kurophold i Aachen i hans fødeland Tyskland.

Her trodser han lægernes råd om ikke at blive i det varme vand i mere end højst tre timer, fordi hans hjerte ikke ville kunne klare mere. Händel bliver i vandet i ni timer dagligt! Og langsomt får han bugt med lammelsen og kommer igen til kræfter.

Händel oplevede det som at få livet igen.
Men hans prøvelser er ikke slut. De følgende år kæmper han med pengenød og nedtrykthed. Han undrer sig over, om der er en mening med, at han ikke døde, da han fik sit slagtilfælde.

Nåede bunden

Händels operahus, der havde fået så stor popularitet et par år tidligere, er i 1741 gået af mode og konkursen truer nu. Den italienske operastil med sine smægtende melodier, som Händel mestrer til perfektion, fanger ikke længere Londons publikum.

Til trods for råd fra venner og kolleger fortsætter Händel af nød med at skrive og opsætte nye operaer i denne stil – i håb om, at vinden igen vil vende.

Men det gør den ikke, og det er en træt og prøvet mand, der modtager Jennens ukonventionelle manuskript til et oratorium om Jesu liv.

Et anderledes oratorium

I modsætning til en almindelig oratorisk libretto har Messias ikke engang en handling. Et oratorium er normalt en slags kirkemusikalsk modstykke til operaen. Vi følger en bibelsk handling, hvor det dramatiske forløb skildres af solisterne, der synger personernes roller, sådan som det sker i Bachs store passionsspil.

Messias er anderledes. Teksterne er hovedsageligt bibelske citater og bearbejdelser af disse. Relativt få af teksterne er fra de fire evangelier, for hovedvægten er i stedet tekster fra Det Gamle Testamente fra profeternes bøger, især Esajas.

Der bruges mange passager fra Salmernes bog, og teksterne fra Ny Testamente kommer især fra Johannes’ Åbenbaring, Korinterbrevene samt nogle tekster fra Lukas, Mattæus, Johannes og Hebræerbrevet.

Det er den måde, som teksterne er sammensat på, der skaber værkets momentum.
Messias er delt i tre. Den første del handler om Frelseren, der skal komme. Anden del dvæler ved lidelseshistorien og kulminerer i det vidunderlige Hallelujah med tekst fra Johannes’ Åbenbaring.

Den 3. del handler om den opstandne og herliggjorte Kristus og det evige liv. Det indledes med værkets smukkeste melodi, sopran-arien ”I know that my redeemer liveth” med tekst fra Jobs bog: “Dog ved jeg, at min løser lever, til sidst skal han stå frem på jorden.” (Job 19,25)
Disse tekster griber Händel på en meget speciel måde. De bliver et vendepunkt i hans egen karriere og hans liv.

Indtil da var den fysisk store mand kendt for at føre sig frem med et stærkt temperament, som han let fornærmede folk med.

Tæt på bunden

I sommeren 1741, da Händel komponerer musikken til Messias, er hans popularitet i London i bund. Han har dog modtaget en invitation til at komme til det mindre mondæne Dublin for at lede en koncertoptræden af nogle af hans værker.

Den oprindelige opsætning af Messias finder derfor ikke sted i London, men i Irlands hovedstad den 13. april 1742.

Forestillingen er en velgørenhedskoncert til fordel for gældsofre. Og dens succes med 700 tilhørere betyder, at 142 mænd kan frikøbes fra gældsfængsel.

Inspireret af den strålende modtagelse af værket i Irland opsætter Handel en forestilling af Messias i Londons Covent Garden året efter.

Det bliver dog en skuffelse for komponisten. Salen er ikke fyldt, og publikum viser kun moderat entusiasme. Forestillingen er i sig selv kontroversiel. Messias er nemlig et stærkt åndeligt inspireret værk. Og mange mener, at det ikke er passende at opføre værket i en verdslig teatersal.

Efter et stykke tid genopføres Messias som en velgørenhedskoncert til gavn for et børnehospital The Foundling Hospital i Lambs-Conduit-Fields.

Kongen rejser sig

Blandt de 1500 publikummer er kongen, George II. Da Halleluja-koret begynder og ordene ”for the Lord God Omnipotent reigneth“ (Herren vor Gud, den Almægtige, har taget magten) rejser kongen sig spontant op og bliver straks fulgt af den dybt grebne forsamling.

Siden har det været skik, at publikum rejser sig, når det første Ha-a-allelujah i det berømte kor lyder.

Efter dette leder Händel selv et stort antal populære forestillinger af Messias, mange af dem til fordel for velgørende formål.

Händel vender sig nu helt til den oratoriske form. Fra hans hånd følger bibelske mesterværker som Samson, Joseph og hans brødre, Judas Maccabeus og Joshua.

Han ville dø langfredag

Händel mødte mere modgang i sit liv. Han fik flere slagtilfælde, og hans syn blev ringere og ringere. Og blind var han for længst blevet, da han fredag den 6. april 1759 var med til en sidste opførelse af Messias, det værk, han selv satte mest pris på.

”Jeg vil gerne dø langfredag i det håb at blive forenet med den kære Gud, min nådige Herre og Frelser, på hans opstandelsesdag,“ sagde han. Han dør påskelørdag morgen, den 14. april 1759.
Han får en statsbegravelse i Westminster Abbey, og omkring 3.000 følger ham til graven.

På trods af sin tyske oprindelse betragtes Händel som Englands nationale komponist, og selv efter hans død bliver hans kompositioner stadig mere populære, især Messias.

Andre komponister er også inspireret. Den unge Mozart var dybt rørt, da han hørte oratoriet. Han orkestrerede selv Messias, så det passede til den klassiske orkesterstil i Wien med fløjter, klarinetter og tromboner.

De hyppige opførelser af oratoriet har næsten altid fuldt hus. Det samme gælder også de populariserede versioner som den rockede “Young Messiah” (ikke at forveksle med filmen af samme navn) og den soul-inspirerede ”A Soulful Celebration” med Quincy Jones og en lang række soul- og gospelstjerner i solistrollerne.

De mange cd-optagelser og tv- og koncertversioner – og nyopførelser til jul – griber fortsat.

Artiklen bygger bl.a. på Martin Alfsens bog ”Jesus i musikken” (se Hosianna.dk), Stefan Zweigs Stjernestunder og andre kilder. Teksten er redigeret af Henri Nissen til dette julenummer.