Hvem skal du fortælle det til?

Af Rasmus Jonstrup, Teologistuderende og ungdomspræst.

Jeg har ikke altid været kristen. Det blev jeg som teenager, da jeg kom i en teenageklub i en kirke. Jeg kom egentlig bare på grund af vennerne, men jeg kan tydeligt huske, da jeg begyndte at få det, som de andre kaldte ”oplevelser med Gud”.

Jeg var med til flere teenagegudstjenester, hvor præsterne talte om Guds kærlighed. Det overvældede mig fuldstændigt. Jeg kan huske, at jeg begyndte at få kuldegysninger ned ad ryggen, og jeg undrede mig meget over, hvad det var, jeg oplevede. Det skete, hver gang jeg blev rørt over det budskab, de fortalte mig om i kirken.

De fortalte mig, at der findes en Gud, som altid har kendt mig. At han altid har set mig og altid vidst, hvem jeg var. At han altid har elsket mig. Og at den her Gud aldrig har givet slip på mig, selv når jeg har givet slip på ham. Selv når jeg valgte at gøre onde ting, være selvisk og leve, som om jeg var min egen gud. Selv dér elskede Gud mig. Og han ville altid blive ved med at elske mig.

Faktisk elskede han mig så meget, at han valgte at gå en lang og smertefuld vej for at vinde mig tilbage. Han valgte at blive kød og blod og komme til jorden som menneske. Han levede som fattig i flere år, og han blev hånet af andre mennesker. Og til sidst blev han slået ihjel på et torturinstrument – et kors. Hans navn er Jesus.

Han kunne sagtens have undgået det hele, men han valgte at gøre det, fordi han rent faktisk tog min død på sig på det kors. Jeg fortjente den død. Jeg fortjente adskillelse væk fra Gud, som er selve livet. Men Jesus døde, så jeg kunne få en chance for at komme tilbage til Gud og leve evigt med ham! Derfor besejrede han også døden ved at stå op fra graven påskemorgen.

Det var det her budskab, som gav mig kuldegysninger ned ad ryggen. ”Kunne det være rigtigt?” tænkte jeg. ”Findes der virkelig sådan en Gud, der elsker mig så meget?” Den her Gud mødte jeg igen og igen igennem de her gudstjenester og fortællinger om ham. Og det forvandlede mit liv fuldstændigt. Mit liv fik mening og håb, da jeg blev kristen.

Men tænk hvis jeg ikke havde hørt det! Tænk hvis jeg aldrig havde fået chancen for at blive rørt af den her vidunderlige historie. Tænk hvis præsterne aldrig havde holdt teenagegudstjenester og aldrig fortalt mig om Jesus. Så ville jeg aldrig have haft en chance for at vælge Jesus.

Tænk hvis du aldrig havde hørt det. Eller hvis din nabo, kollega eller familiemedlem aldrig fik det at høre.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Hvem skal du fortælle det til? Det kan forvandle liv!