Uddannelse i demenspleje
En to-årig gerontologisk efteruddannelse er oprettet for præster, organister, kirkesangere og kirke- og kulturmedarbejdere.
I samarbejde med Folkekirkens Kirkemusikskoler har Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) særlig fokus på demensramte og deres pårørende med den nye uddannelse.
Formålet er på sigt at prioritere det diakonale arbejde med sårbare ældre på lige fod med børne- og ungdomsarbejdet i alle landets menighedsråd, skriver Menighedsrådenes Blad.
FUV laver i den forbindelse også pilotprojekter med Aarhus Kommune og Aarhus Stift.