Smuk, rå og ægte
Fjerde bog i Forlaget Eksistensens serie ”Kristendommen ifølge…”. Den tidligere korshærspræst, Bjarne Lenau Henriksens ”Kristendommens menneskelighed” er på én gang en smuk og rå læseoplevelse, båret af ægte indlevelsesevne og med dyb respekt for menneskelivet – også det liv, der befinder sig på kanten af livet og samfundet.
Forfatteren tager os med ind i misbrugsmiljøet på Vesterbro og til Horserød fængsel – tæt ind på livet af de mennesker, der befinder sig dér.

