Hvordan kan vi hjælpe vores datter?

Kære Poul Henning

Jeg skriver til dig som den bekymrede far. Vores datter har det meget dårligt. Vi føler os hjælpeløse og uerfarne. Vi har været ved læge to gange. Det er svært, også fordi vi ikke kan tale med hende om troen på Gud.

Sygdomsforløbet har nu varet i mange måneder, ja faktisk langsomt snigende i endnu længere tid. Det startede med mavesår for over et år siden, det blev behandlet.

Efterfølgende fulgte meget stress og angst. Overskuddet til studiet er nu forsvundet. Vi kan ikke kende vores datter længere. Normalt plejer hun at være aktiv, udadvendt og meget engageret.

Aktuelt er kræfterne små. Hun er nødt til at spare meget på kræfterne, hvis vi skal have en samtale i telefonen.

Kærlig hilsen Eli

 

Kære Eli

Tak at du skriver og ringer. Det er stort at mærke jeres families sammenhold og hjælpsomhed. Du og din datter beskriver mange forskellige symptomer. Udtalt træthed og store søvnproblemer, men ikke egentlig tristhed eller depressive tanker. Derimod er det angsten, der fylder.

Aktuelt er det ikke tilstrækkelig tydeligt og afklaret til, at man kan tale om diagnosen socialangst eller agorofobi. Det lyder mere som den ikke-psykiatriske diagnose – stress. Stress er blevet en folketilstand, som sniger sig ind på folk og spiser sundhed.

Kirsten har været igennem en langvarig tilstand, hvor livets gøremål og svære oplevelser er blevet for mange, for intense og voldsomme. Langsomt er diverse symptomer begyndt at sætte ind.

Jeres datter har ramt en grænse. Det er ubehageligt, men det sker for mange.

Først nogle fysiske symptomer, primært maveproblemer. Dernæst søvn-, stress- og angstsymptomer. Der er 14 angstsymptomer, jeg kan høre, at Kirsten har en del af dem. Jeg har anbefalet min bog PsykiaTro, særligt kapitel 2 og 3 om dopamin, adrenalin og oxytocin. Der er her en række anbefalinger i forhold til at undgå stress.

Jeg støtter jeres læges anbefaling om et psykologforløb. I kan vælge en kristen psykolog. I første omgang vil jeg tøve med medicinsk behandling i forhold til angst. Det kan komme til, hvis det skulle blive nødvendigt.

I forhold til nattesøvn og tankemylder vil jeg klart anbefale 1-2 tabl. seroquel a 25mg en time før sengetid, der er ikke vanedannende og ganske effektivt.

Jeres datter har ramt en grænse. Det er ubehageligt, men det sker for mange. Efterfølgende skal denne erfaring tages med på ens livsrejse, så hun fremadrettet undgår at gå komme så langt ud igen. Alt det ydre er ikke så vigtigt.

Vi som er engagerede, kommer let til at stille for store krav til os selv. Der må arbejdes på livsindhold, arbejdsmængde, pauser og et mere realistisk liv. Balance er et stort ord. Det er dem, der brænder, der risikerer at brænde ud.

I Guds nærvær og vandbadet i Guds ord finder sjælen sin ro. Det overengagerede og rastløse holder op.

”Herrens lov er fuldkommen, den styrker sjælen. Herrens vidnesbyrd står fast, det giver den uerfarne visdom. Herrens forordninger er retskafne, de glæder hjertet. Herrens befaling er ægte, den giver øjnene glans.

Herrens ord er rent, det består til evig tid. Herrens bud er sandhed, de er alle retfærdige. De er mere kostbare end guld, end det reneste guld i mængder, de er sødere end honning, end flydende honning.

Din tjener lader sig advare af dem, der er stor løn ved at holde dem.” (Salm.19:8-12)
Vær derfor ved godt mod. I kommer igennem, alt imens I tilføres en prøvet tro og en ikke letkøbt rigdom af visdom og erfaring.

Kærlig hilsen Poul Henning