Den kristne optimist

Den kristne optimist kunne ikke rigtig sove længere. Det var egentlig ikke så godt, for han havde ikke sovet mange timer. Men så kunne han da bruge en halv time ekstra på at søge Gud og bede for sin nabo.

Da han så nyhederne, handlede det mest om politiske umoralske beslutninger, samt undertrykkende regimer og krige i verden. Tidligere var det noget, som gik ham meget på, men i dag kom han til at tænke på, at hans ugudelige naboer da vist godt kunne inviteres på middag snart. Så kunne han også vise dem Guds kærlighed på en praktisk måde. De så altid så stressede ud.

På vej til arbejde var der kø på motorvejen. Det var en god mulighed for at lægge mærke til markerne og fuglene. Sikke et liv de måtte have. Han kom til at tænke på det med, at Jesus vidste selv når en spurv var blevet mæt af dage – eller var blevet ramt af en bilrude. Hvilken omsorg.

På arbejdet var chefen igen irritabel. Han havde også ondt i foden. Det var en god chance for at spørge ind til, hvordan han havde det. Måske ville der også opstå en mulighed for at kunne bede for Guds helbredelse af foden, tænkte manden.

Da han kom hjem, tjekkede han sociale medier. Det undrede ham, at nogle af de kristne var så uenige om alt muligt, og beskyldte hinanden for mange ubehagelige ting. Det skyldes nok, at de havde glemt, at de faktisk var brødre og søstre, og skulle tilbringe evigheden sammen, tænkte han.

Så bad han en bøn til Gud om, at de måtte blive ét, så de sammen kunne nå ud med de gode nyheder om Jesus til mange flere.

Han kyssede konen og takkede hende for, at kun 3 ud af 5 stykker kød var brændt på i dag. Det mindede ham samtidig også om, at livet her på jorden jo ville slutte engang. Det var spændende, hvornår Jesus ville komme igen.

Han glædede sig meget til den nye jord, men synes samtidig også, at der var så mange, han skulle nå med evangeliet inden. Lidt af et dilemma egentlig.

Hen ad aftenen ville han gerne se en god film. Han glædede sig over, at der var kommet så mange gode film og serier de sidste år. Ja, vel var der også mange dårlige, men dem behøvede han jo ikke at se.

Til sidst lagde han sig til at sove fuld af taknemmelighed over, hvor velsignet et liv han havde, mens konen snorkede på den her hostende måde, som han havde lært at nyde.