Bedsteforældre på fuldtid

– Hvilket bordvers synes du, vi skal synge i dag? spørger morfar, da de sætter sig til bordet.
– Den med ”Hvem skabte hundene!” (Hvem skabte stjernerne, red.) kommer det prompte fra knap 4-årige Theodor, idet han rejser sig fra Duplo-klodserne, der ligger ud over hele stuegulvet. Han er i gang med at bygge robotter med mormor.

For mormor og morfar, Annemarie og Niels Sindberg, er alle ugens dage fyldt med børn. De har rundet de 70 år og kunne egentlig bare have gået og slappet af i det nye hus, de byggede mellem Horsens og Hedensted, da de gik på pension.

Men så kom der børnebørn. Hos datteren og svigersønnen kom der 1, der kom 2, der kom 3, – og pludselig var nr. 4 og 5 på vej.

– Vores svigersøn foreslog på et tidspunkt, at vi købte et stort hus sammen, hvor vi kunne bo i hver vores ende, fortæller Niels.

– Det syntes jeg nu blev lidt for meget, supplerer Annemarie. – Jeg har brug for, at man ikke bor så tæt, at man kan holde øje med hinanden hele tiden.

Men da de to sidste børnebørn, tvillingerne Agnethe og Ingeborg, var på vej, og datteren havde en hård graviditet, kunne de godt se, at der var brug for nogle ekstra hænder med børneflokken.

De begyndte flere dage om ugen at tage turen til Kolding for at hjælpe, og der gik ikke længe, før de besluttede at flytte ned i nærheden af datteren og svigersønnen.

– Vi spurgte først vores søn og hans kone om lov, fortæller Annemarie.

– For flytning længere sydpå til vores datter, ville medføre større afstand op til dem. De bor ved Århus. Men vores svigerdatter, som er indoneser, bakkede meget op om vores planer. Hun sagde, at selvfølgelig skulle vi det. De havde jo kun ét barn, og når nu de andre ville få en flok på 5, fik de helt klart mest brug for hjælp, mente hun.

Hus i ”gåafstand”

I januar 2020 købte Annemarie og Niels et hus i Kolding i gåafstand til deres datter og hendes familie. De flyttede ned til en hverdag, hvor Annemarie i starten var ansat som privat børnepasser for Theodor og storebror Marius.

– Ja, og så var der selvfølgelig også brug for hjælp ind imellem med storebror Frederik, der lige var startet i skole – og med tvillingerne, da de kom til verden d. 9. marts – to dage før hele landet lukkede ned, forklarer Niels.

I dag går Theodor i børnehave, og Marius er begyndt i skole, men bedsteforældre og børnebørn ses dagligt.

Niels hjælper fast til om morgenen med at passe på de to små piger, mens datteren cykler med de tre drenge til henholdsvis skole og børnehave, og de fleste weekender er der ét eller to af børnene på besøg hos mormor og morfar. De bor så tæt på, at børnene selv kan gå frem og tilbage.

– Børnebørn er livets dessert, smiler Annemarie.

– De er en gave – og en opgave. Selvfølgelig kan man godt blive træt. Men når man så putter en lille gut og efter aftenbønnen får at vide, at ”mig elsker altså dig, mormor”, så kan man ikke ønske sig mere.

Med i opdragelsen

Tænker du, at jeres forhold til børnebørnene er anderledes, fordi I er så meget sammen med dem?

– Ja, helt klart. Vi er jo ikke kun de sjove, hyggelige bedsteforældre. Vi er også opdragere. Og det er jo fantastisk, at man kan være med til at opdrage sine børnebørn i den kristne tro. Det her tætte forhold, vi har, kræver, at vi er loyale overfor forældrenes måde at opdrage på, og at man som børn og forældre forstår at optage alt i den bedste mening.

Hvad tænker du lige på der?

– Jamen jeg tænker fx, at hvis et af børnene kommer herover, og jeg ser, at han har beskidte fødder, så kan jeg tage ham i bad, som jeg ville gøre med mit eget barn – uden at forældrene opfatter det som kritik. Det fungerer rigtig godt for os i forhold til vores datter og svigersøn.

Så I har ikke fortrudt, at I flyttede efter børnene?

– Nej bestemt ikke, siger Niels. – Jeg kunne såmænd også godt ha’ boet under samme tag som dem. Vi holder os jo friske både psykisk og fysisk, når vi er i så tæt kontakt med børnene hele tiden.

– Vi synes også, vi kan give børnene noget ekstra opmærksomhed. Det kan jo være hårdt at være fem børn om fars og mors opmærksomhed, selvom de har gode forældre, der gør det rigtig godt.

Vi har mulighed for at have dem på besøg i ”små portioner” og give ekstra opmærksomhed til det enkelte barn, slutter Annemarie.

Der er lavet undersøgelser, der viser, at børn, der har god relation til deres bedsteforældre, klarer sig bedre. Det er dog ikke et must, at bedsteforældrene skal bo tæt på, og man skal ses hele tiden.

Det, der for alvor spiller en rolle, er, hvordan man er sammen, når man ses – om man prioriterer nærværet. Det kræver, at bedsteforældrene engagerer sig i børnenes liv og på et tidligt tidspunkt etablerer sig som personer, som børnene kan stole på og regne med.