Jesus tilbage på Christiansborg?

Der er ved at opstå et behov for kunne tale om noget, der rækker ud over Grundloven, når vi skal tale om værdier. Derfor vender troen tilbage i politik.

Det skriver Iben Thranholm i den ellers kulturradikale avis Politiken på Grundlovsdag.

Hun nævner, at Nye Borgerliges formand Pernille Vermund Kristi Himmelfartsdag lagde et billede af Dannebrog på Facebook med teksten: »God Kristi Himmelfart«. Det skete, efter at statsminister Mette Frederiksen havde ønsket muslimer en god Eid-fest, som faldt samtidig.

– At statsministeren ignorerede Kristi Himmelfart til fordel på Eid-festen betyder dog ikke, at hun er uden fornemmelse for de vælgere, som foretrækker kirkegang. Kort forinden kunne man på sociale medier se statsministeren foran Ballerup Kirke med et par linjer om, at en af hendes yndlingssalmer er ”Spænd over os dit himmelsejl”, skriver Iben Thranholm.

– Til forskel for Kristendemokraterne, der ihærdigt kæmper for at komme af med deres kristne image og for at lægge distance til den tid, hvor partiet gik under navnet kristeligt og var imod den frie abort, står andre politikere nu nærmest i kø for at udstille, at de har et forhold til kristendommen.

Thranholm nævner også, at Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt gerne viser selfies frem, når han går i sin lokale kirke, og han er aktuel med bogen ”Den kristne arv”.
Messerschmidt beskriver også sin egen vej fra ateist til kristen.

Hun fortæller også om Martin Henriksens udvikling og hans nye bog: ”Vil du med på en rejse gennem kristendommen?”

– Formanden for Konservative Søren Pape Poulsen lægger heller skjul på, at han er en flittig kirkegænger. Partifællen Naser Khader skrev i påsken på Facebook om sin store sympati for Jesus, og han har i øvrigt også studeret teologi på Københavns Universitet de senere år.

Thranholm hæfter sig også ved, at Liberal Alliances Alex Vanopslagh i forbindelse med ophævelse af coronarestriktioner opfordrede til, at vi »slipper frygten for døden og genfinder glæden ved livet«. Det bærer præg af kristent sprogbrug.

Det er ikke kun højrefløjen, der optrapper den kristne retorik.

I pinsedagene trak Ida Auken, Socialdemokratiet, pinsens budskab frem som modgift til racisme. Hun skriver på sin Facebook-side, at pinsen handler om, at Helligånden lærer os at tale sammen på alle verdens sprog og forstå hinanden, så vi kan skabe fællesskaber, der er større og stærkere end frygten for dem, der er anderledes end en selv.

– Det er nye toner, efter at forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen kom med sin markante udmelding om, at vi i Danmark ikke retter os efter, hvad der står i hellige bøger, og nuværende statsminister Mette Frederiksen, som kort efter hun overtog ledelsen af landet, slog fast, at Gud altid har vigepligten.

Vækkelse eller spin?

Er der en kristen vækkelse på vej i dansk politik? spørger Iben Thranholm. Hun mener selv, at det handler om kampen om dansk identitet og nationalt fællesskab.

For højrefløjen står kristendommen for modkultur til multikultur og islam. Venstre fik allerede i 2016 skrevet ind i regeringsgrundlaget, at »Danmark er et kristent land«.

For venstrefløjen handler kristendommen omvendt om inklusion og plads til de fremmede. Bliver kristendom så ikke bare taget som gidsel i en magtkamp om nationalisme?

Nej, Thranholm mener, at der blandt politikere er et stort behov for, at vi kan tale om, hvem vi er, og hvad der er rigtigt og forkert, godt og ondt i en multikulturel tid.

– Måske er der ligefrem ved at opstå en slags metaltræthed – selv blandt politikere – over, at alt i Danmark bliver til politik, når vi ikke må nævne tro og kristendom. Signalpolitikken er en ubevidst søgen hen imod noget, som er større end Grundloven. Noget, som giver mere værdi og identitet, om man vil.

Politikere har prøvet at rense den offentlige debat for religiøst sprog i årtier, men nu er det via politikere, at det kommer tilbage igen. Det er et nybrud.

I mange år har der været en kulde over for kristendommen i Danmark og i lovgivningen, men nu er der grøde i samfundet. At politikere tager det religiøse sprog tilbage er et tegn på det. Ånden blæser, hvorhen den vil, slutter den spændende kronik.