Hyrden har en enorm kærlighed

For nogle år siden kom ulven til Danmark. Det er der nogle, som er glade for, mens andre ikke er det. Især ikke fåreavlerne.

I Sønderjylland findes der blandt andet en fåreavler, som hedder Åse Svendsen. Hun var heller ikke særlig glad for ulvene, for de vil tage en del af hendes får. Det gør ondt i hjertet, hver gang et får må lide døden på den måde.

Som den gode fårehyrde hun er, så anskaffede hun sig nogle specielle vogterhunde. De er i stand til at jage ulvene væk, når de kommer. Hun kan på den måde passe bedre på sine elskede får.

Hyrden, der elsker

For Jesus er alle mennesker hans får, og Jesus er den gode hyrde, som elsker sine får og vil gøre alt, for at vi kan blive reddet – at vi kan komme hjem til ham og få del i frelsen. For i himlen er der fest hver gang, én omvender sig til Gud. Hver gang en person lader sig finde af Jesus. Også dem, som vi måske ser ned på.

Farisæerne og de skriftkloge var ikke glade for, at Jesus holdt sig til syndere og endda spiste sammen med dem. At spise sammen betød nemlig anerkendelse. For Jesus var det ikke bare et udtryk for anerkendelse, men udtryk for, at han elskede dem, men måske ikke alt det, de gjorde.

Det er et udtryk for, at vi ikke kan møde et eneste menneske – hvor stor synder han end er i vores øjne – som Jesus ikke gerne vil bringe hjem til sin flok.

Den enorme kærlighed

Kærligheden fra Jesus til os er enorm. Ubeskrivelig stor. Vi kan aldrig komme så langt væk fra ham, at han ikke længere ønsker at få os tilbage. Han forlod i lignelsen de 99 frelste for at lede efter det ene fortabte får.

Han valgte at spise sammen med syndere i stedet for at spise sammen med de respekterede farisæere og skriftkloge. De, der troede sig frelste, men som alligevel havde lige så meget brug for Jesus som dem, der blev kaldt syndere.

Farisæerne og de skriftkloge var selv syndere på trods af, at de gjorde meget for at overholde lovene. Men de så det ikke selv.

Når vi møder mennesker, som virker langt væk fra Gud, så må vi ikke tænke, at det kan være umuligt for dem at vende om til Jesus. Det kan kræve tålmodighed og mange års forbøn.

En skotte, der mødte Jesus

For to år siden lærte jeg en skotte at kende, som var i Esbjerg for at arbejde. Hans kone og børn var kristne, men han havde ikke selv overgivet sig til Jesus. Ofte havde han undskyldninger for ikke at tage med i kirken.

Familien og menigheden havde bedt for ham i årevis, og mange tvivlede efterhånden på, at han nogensinde ville blive et Jesus troende menneske.

En dag bad han mig om en snak. Han var kommet langt ud i sit liv mentalt og havde det rigtig skidt. Vi gik på stranden, og han fortalte om et had til sin far, og at han misundte sin kone, fordi hun var en ”dedikeret kristen”, som han kaldte det.

Gennem samtalen fik han tilgivet sin far og bedt Jesus komme ind i sit liv. Han brød sammen af lettelse. En glæde og taknemmelighed strålede ud af ham. Vi fik en god, lang og varm omfavnelse. Jeg er sikker på, at der også var stor glæde i himlen.

Han rejste tilbage til Skotland for, som han sagde, jeg har mange ting, jeg skal have rettet op på. Han har fortrudt, at han ikke havde givet sit liv til Jesus for mange år siden. Ladet sig finde af Jesus. I dag er han en engageret kristen i sin lokale menighed i Skotland.

Jesus elsker også alle, som du og jeg kender, der endnu ikke har et personligt forhold til Jesus. Lad os bede for, at de også må blive mødt af Jesus ved Helligåndens kraft. For os kan det se umuligt ud, men for vores store hyrde er intet umuligt. Og lad os selv holde os nær til ham.

Søndagens tekst: Luk. 15, 1-10

Gud ønsker ikke, at nogen går fortabt

1 En dag var der særlig mange skatteopkrævere og andre af samfundets udstødte, som kom for at høre Jesus.

2 Farisæerne og de skriftlærde kritiserede Jesus for at have med den slags mennesker at gøre. »Han spiser oven i købet sammen med dem!« sagde de.

3 Da sagde Jesus: 4 »Hvis en mand har 100 får, og et af dem bliver væk, lader han så ikke de 99 blive på græsgangene, mens han går ud og leder efter det, der er blevet væk, indtil han finder det?

5 Når han har fundet det, lægger han det på sine skuldre med glæde, 6 og så snart han kommer hjem, råber han til sine venner og naboer: ‘Glæd jer sammen med mig, for jeg har fundet det får, som var fortabt!’

7 Det siger jeg jer: Sådan bliver der også større glæde i Himlen over ét menneske, der vender sig bort fra sin synd og kommer hjem til Gud, end over 99, som ikke har brug for at finde tilbage.

Den tabte sølvmønt

8 Eller hvis en kvinde har ti kostbare sølvmønter, og hun en dag mister den ene, mon så ikke hun tænder lys og fejer og gennemsøger hele huset, indtil hun finder den?

9 Og når hun har fundet den, råber hun til sine veninder og nabokoner: ‘Glæd jer sammen med mig, for jeg har fundet den sølvmønt, som jeg havde tabt!’

10 Sådan er det også i Himlen, hvor Guds engle jubler, hver gang en synder vender om til Gud.«

Teksten er fra bibelen på Hverdagsdansk