Alderdommens herlige evigheds-perspektiv
Jørn Nielsen,
H.C. Lumbyes Vej 159A
4700 Næstved
En klog mand sagde engang til mig: ”Jørn, når du bliver ældre, må du regne med, at tingene tager lidt længere tid.” Det har jeg for længst måttet sande, men det betyder ikke nødvendigvis ringere livskvalitet, tværtimod. Og evigheden er nu – med min åbne bibel – mere nærværende, end da jeg var ung.
Som fx ordet i 2. Kor. 4:16: ”Derfor taber vi ikke modet; tværtimod, selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag.” Jo, også mit indre menneske har det godt, selvom kroppen (det ydre menneske) skranter noget.
Den slags gode ord kendte jeg meget godt som ivrig, ung bibellæser, men ordene stod der nærmest som en solid, teologisk sandhed, der ikke berørte mig på samme måde som nu. Nævnte bibelord fortsætter med en glad bekendelse til den kommende herlighed, som det går an at smage lidt på, endnu mens stueuret slår, som Kierkegaard siger.
I det hele taget læser jeg nu Bibelen på en anden måde end som yngre, dvs. ikke mere i rekordtempo eller for at lære flest mulige skriftsteder udenad. Nu kan jeg som ældre dvæle ved en bestemt bibelsk sandhed i dagevis. Sådan tror jeg også andre troende bibellæsere har det, uden det har gjort dem til ringere bibellæsere af den grund.
Ikke-troende tænker anderledes, og mange af de ældre vil gerne se yngre ud, end de er, hvad der ofte gør dem komiske. De vil meget nødigt komme ind på livets nære afslutning og dets ”derefter”.
En pensioneret flådeofficer i San Diego kunne underholde mig med ”historier” fra sine mange rejser rundt omkring i verden. Jeg sagde til ham: ”Men nu skal du snart ud på din sidste rejse!” – ”Jeg hader at tænke på det”, svarede han, for han vidste godt, at han ikke var beredt til den rejse.
Disse få linjer kunne gerne blive til en tyk bog, hvis jeg skrev videre og uddybende om en Kristus-troendes herlige fremtid ud fra Bibelens troværdige vidnesbyrd.
”Der er lys forude!” var min morfars absolut sidste ord på sit dødsleje på Frederiksberg Hospital. Til en døende, canadisk kvinde, jeg besøgte regelmæssigt på Næstved sygehus, var min ”på gensyn-hilsen” ofte ordene: ”See you in the morning!” Og hun gentog ordene med et smil.
Jo, tingene tager godt nok mere tid nu, hvor selve kroppen ikke mere holder trit. Evigheden rykker til gengæld nærmere med stormskridt, og en dag skal også jeg som en frelst synder vågne op i evighedens skyfri morgen, som David som aldrende konge talte om (2. Sam. 23:4).
”See you in the morning!” Ja, tak og lov og pris!
