Forfølgelse af kristne årsag til, at Taliban har fået magten
Mens politiske ledere og kommentatorer i disse dage diskuterer, hvad i alverden der gik i galt i Afghanistan, siden Taliban har været i stand til at tage magten i hele landet på blot få uger, er der en vinkel på situationen, som de slet ikke taler om.
En af de mere udbredte opfattelser er, at det skyldes præsident Biden og hans insisteren på at trække alle militære styrker ud af Afghanistan efter 20 års mislykket forsøg på at bringe demokrati til landet. Andre mener, at det skyldes, at den afghanske hær, der er uddannet af de vestlige styrker, ikke har taget ordentligt ved lære.
Det spiller helt sikkert ind, men den egentlige årsag er en helt anden.
De kolde kendsgerninger er, at Vesten har brugt hundredevis af milliarder på at sende tropper afsted til Afghanistan, bygge skoler og at oplære befolkningen i ligestilling og demokrati, men har undladt at stille sig selv et bestemt spørgsmål, nemlig: hvordan kan vi hjælpe de kristne, som bliver forfulgt i Afghanistan?
Når den afghanske regering, der var støttet af Vesten, forfulgte kristne, vendte man det blinde øje til. Når kristne blev arresteret, tævet og slået ihjel og ikke blev beskyttet af netop vedtagne love, blev det ignoreret. Kristne afghanerne troede, at de amerikanske tropper ville komme og give dem en bibel. Men de blev gjort totalt til skamme. Amerikanske styrker beordrede de bibler, der var blevet sendt til kirkerne for at de kunne dele dem ud, brændt.
Vesten ville udbrede demokrati og kæmpe for kvinders rettigheder, mens de samtidigt tillod, at kristne blev forfulgt, og ikke hjalp dem.
Det internationale samfund har brugt svimlende summer på at omdanne Afghanistan til et demokrati. Der blev ikke sparet på noget. Men i den sidste ende så kunne det, der var mest behov for, ikke købes for penge. Det kunne tydeligvis heller opnås gennem militær styrke og eller påvirkning af en række ydre politiske forhold.
Det kunne kun opnås gennem en indre transformation af afghanere, som så aldrig blev til noget. De manglede den indre forvandling, der sker, når mennesker møder evangeliet. Den sande tragedie er derfor, at evangeliet blev undertrykt og blokeret af Vesten selv.
Havde man sendt en hær af kristne missionærer til Afghanistan og ladet militæret beskytte byggeri af kirker, ville historien om landet i dag formodentligt være en hel anden.
Man skulle selvfølgelig ikke have tvunget afghanere til at skifte tro, men historien viser, at dér hvor evangeliet spredes, dér sker der på sigt store positive forandringer. Det samme kan man ikke sige om udbredelse af demokratiet, der kun har bragt død, ødelæggelser, flygtningestrømme og øget islamisk kontrol med sig.