Fejltagelser og frø som spirer
Fejler vi ikke alle? Har vi ikke alle hørt ordene: Man lærer af sine fejltagelser?
Dog vil jeg vove at påstå, at vi skal have lov til at sørge over vores fejltagelser. At fejle kan være smertefuldt. Især, hvis vi sårer andre eller os selv i processen.
Senere kan fejltagelserne være en invitation til at rejse os, tage ved lære og blive en bedre udgave af os selv. Vi har alle fejlet. Vi har alle snublet og været forblændet af os selv. Fokuseret på splinten i vor broders øje.
Gjort et nummer ud af vores næstes fejl og i det skjulte forsøgt at dække over vores egne overtrædelser. Uanset om fejlen er bevidst eller ubevidst, kan vi altid vende vores hjerte til Gud. Ham, der giver styrke og nåde til, at vi kan udvikle os hele vores liv.
Bibelen er skrevet af mange forskellige typer mennesker. To ting havde de dog alle til fælles: de troede på Gud, og de var fulde af fejl. Både profeter og poeter er blevet brugt til at nedskrive de hellige skrifter.
Hvis Bibelens mange forfattere gennemgik en moderne personlighedstest, er jeg sikker på at hele skalaen blev repræsenteret. At Bibelen er skrevet af så mange vidt forskellige typer mennesker, er et vidnesbyrd i sig selv.
Man skal nemlig ikke være en bestemt personlighedstype for at bære frø. Man skal blot lægge sit frø i den varme jord og se det spire, og så er alle vores fejltagelser ikke længere så vigtige.
Her er en bøn om fornyelse, som du er velkommen til at glide ind i, hvis du vil.
En bøn om et frø
Gud, du har plantet et frø
med sved og jord dryppende fra din kind.
Jeg vil være som det frø du har plantet
stærkt som et egetræ
standhaftig som en mælkebøtte
skarp som en rose
blød som en anemone
for du er den kærlighed
jeg ønsker at være.
Mit frø er i din hule hånd
Og jeg beder dig om
liv
helbredelse
og fornyelse.
