– Jeg vil gerne dele den frihed, jeg har fundet

– Da jeg tidligere var præst i Immanuelskirken i Århus sad jeg en aften og bad. Så fik jeg i min bøn spurgt: ”Hvad nu, hvis du ikke var en del af mit liv, Jesus?”

– Gud gav mig da et par sekunder af den værste rædsel, jeg nogensinde havde oplevet … det kan være, at det bare var min frygt, der vældede op der, men sådan oplevede jeg det ikke, siger Rune Funch.

Han er – siden 2018 – deltidspræst i Lyngby Baptistkirke, hvor han har to gudstjenester om måneden. Rune Funch er uddannet sanger på musikkonservatoriet og arbejder sideløbende som freelance kirkemusiker, bl.a. som sanger og musiker i Roskilde Domkirke.

– Når jeg læser begyndelsen af Johannesevangeliet – om Jesus Kristus, der var med fra begyndelsen, han som skabte alt, han som er liv og lys – det sande lys, som oplyser ethvert menneske … hele idéen om at Kristus ikke er til stede … fortsætter han. Hans betoning af ordene, og den efterfølgende stilhed siger resten: Et liv uden Jesus ligger ham fjernt. Giver slet ikke mening.

Hvornår og hvordan blev du troende?

– Jeg er vokset op som præstesøn – min far var præst i baptistkirken, så jeg har altid følt og været bevidst om, at der ér meget mere end det, vi lige umiddelbart sanser. Selvom det var et åbent miljø, har jeg til tider følt, at jeg skulle præstere noget for at blive accepteret … at folk forventer, at man giver …

– Men jeg følte mig i trygge hænder, da jeg voksede op som barn – med vished om, at Gud passer på mig.

– Jeg blev først tvivlende, da jeg var 16 til 18 år, hvor jeg begyndte at stille nogle spørgsmål til den tro, jeg er vokset op med.

– Indtil jeg fik mine egne, personlige erfaringer, var min tro noget, jeg følte, jeg skulle forsvare eller overbevise andre om var den rigtige. Da jeg fik mine egne erkendelser, havde jeg ikke længere behov for at overbevise andre. Jeg kan og vil ikke prøve at overbevise andre om, at jeg har ret. At min trosvej er den eneste rigtige.

– Vi har hver især brug for at gå vores egen vej! Som passer til os. Derfor er mission for mig i dag, at vi kommer i kirkefællesskabet og får en oplevelse af at være elskede, som dem vi er. Så bliver vi lys i verden til inspiration for vores omgivelser, fortæller frikirkepræsten, som er født på Rigshospitalet i København i 1974.

”At være i et fællesskab, hvor man føler sig mødt og elsket,
som man er, er i sig selv mission for mig.
Og hvis vi så tager kærligheden med ud i verden,
så kan vi forvandle verden.”

Han har en storesøster og en lillebror. Da Rune Funch var tre år, flyttede forældrene til Aalborg og boede i 1980erne i en periode i Schweiz og et år i USA.

I 1990erne flyttede familien til Århus. I dag bor han ved Buresø i Nordsjælland.

Det musiske menneske har klaret, overlevet og bearbejdet flere af de svære skær i sit liv ved bl.a. at rejse alene ud i verden – bl.a. USA og Asien, opsøge Gud i stilhed, møde mennesker med andre livsforestillinger, gå i terapi, meditere og skabe musik.

I 2005 mistede han sin mor, der fik kræft. I 2006 gik han ned med stress i en periode, og i 2009 fik han en livskrise, da kæresten gennem 3½ år gik fra ham.

Guds accept i Frankrig

Meditation, stilhed og eftertanke er vigtige nøgleord i hans liv.

– I 2002 var jeg i det kristne økumeniske fællesskab Taizé, og det var en af de få gange i den periode, hvor jeg oplevede at blive talt til. Da jeg sad i kirken, hørte jeg ordene:

”Du må godt bare sidde her, og jeg forventer ikke noget af dig”… på en måde ikke lige det, som jeg er vokset op med.

– Som barn har jeg oplevet at brække håndled, miste bagage … fordi jeg ikke turde sige fra. Jeg har skullet lære at stå ved, hvad jeg gerne selv ville og magtede. Det er først de senere år, det er gået op for mig.

– Taizé var mit første møde med stilheden. Det var første gang, Gud rigtigt fik lov og plads til at tale til mig, og det har betydet meget i mit senere liv, siger han.

Hvorfor blev du præst?

– En del af grunden er en dyb kærlighed til de mennesker og det fællesskab, jeg er vokset op i, men havde brug for at adskille mig fra i en periode. For at finde mig selv. Jeg vil gerne dele den frihed, jeg oplever at have fundet. Bringe den ind i fællesskabet.

Hvorfor baptistkirken i Lyngby?

– Der var en ledig stilling – og et rummeligt fællesskab. Her er en enorm god stemning, og menigheden virker taknemlig for det, jeg byder ind med. Det gør det til et taknemligt arbejde.

– Her i Lyngby er gudstjenesteformen forholdsvis traditionel. Vi synger primært salmer – nye og gamle, de meditative Taizé-sange – og til dels også gospel, så lovsangsudtrykket er måske et lidt andet, end vi er vant til i de fleste frikirker i dag.

– Det er enormt vigtigt for mig, at kirken er rummelig. Jeg føler selv, at jeg kan rumme meget. Og folk skal føle, de kan være sig selv her – med alt, hvad de rummer, understreger han.

Overensstemmelse med Gud

Rune Funch mener, at glæden ved at være og gøre det, som er rigtigt for en – kan føre til mere overbevisende mission:

– Når jeg gør det, som gør mig glad, så oplever jeg en dybere glæde og større frihed, som giver mig et overskud til at dele denne glæde med andre. At være i et fællesskab, hvor man føler sig mødt og elsket, som man er, er i sig selv mission for mig. Og hvis vi så tager kærligheden med ud i verden, så kan vi forvandle verden, siger han og fortsætter:

– Jeg er ikke præst for at overbevise folk om, at de skal være i netop ”min” kirke, siger præsten, som gerne vil bidrage til en kirke, hvor alle kan opleve mødet med Gud, Jesus og Helligånden, uden at føle, at de skal passe ind i en af kirken bestemt ramme.
Hvordan mærker du Guds nærvær?

– Som en dyb, indre tilstand af fred, glæde, kærlighed.

Hvad har livet lært dig?

– Tålmodighed. Med mig selv og mine omgivelser. Og vigtigheden af ydmyghed. At jeg hverken kan eller skal rumme hele sandheden, men for mig er det en del af min livsproces at åbne mig så meget som muligt for sandheden, pointerer Rune Funch.

Han mener, at det forudsætter en villighed til at se livet fra mange forskellige sider – og synspunkter. En åbenhed for andres livsanskuelser og opfattelser af sandheden.

Hvad slapper du af med – og hvad gør dig glad?

– Musik, meditation – krimier og spil. Min mor var meget glad for musik, og jeg er blevet sunget til og med, siden jeg var lille.

– Senere var jeg i en periode fokuseret på, hvad andre tænkte, når jeg sang, men så fandt jeg ud af, at det egentlig var en skjult form for egoisme at være bekymret for andres domme. I dag prøver jeg at blive hjemme i mig selv og ikke bekymre mig så meget om, hvordan omgivelserne modtager det, når jeg synger.

– Min mor var glad for krimier og kortspil. Det er jeg også. Og så har jeg en lejlighed i naturskønne omgivelser, jeg sætter pris på – i et hus med sø på den ene side og skov på den anden, siger præsten.

Hvad frygter du?

– I Johannes’ 1. brev står der, at Gud er kærlighed, og at den fuldendte kærlighed fordriver frygt. Men jeg kan ikke sige mig fri for frygt. Jeg kan frygte, der ikke er plads til, at jeg kan være mig … og at miste friheden – fysisk frihed, for jeg ved godt, at jeg i ånden er fri. Når jeg i dyb meditation sidder og er helt forbundet med Gud, mærker jeg, at der vitterligt intet er at frygte. Men nogle gange, når jeg møder mange mennesker og tanker, som jeg skal forholde mig til, kan jeg dog sporadisk og kortvarigt føle, jeg mister forbindelsen, forklarer han.

Hvor er du selv havnet i din tro?

– Jeg er på vej, siger han, og tilføjer:

– Og det vil jeg altid være.

Hvor er du så pt?

– Det, som vi alle har stort behov for, er at føle os elskede og accepterede. Og vi har behov for ikke at skulle præstere noget for at føle os elskede og accepterede. Sådan et kirkefællesskab kunne jeg godt tænke mig at være med til at skabe.

– Den kreative side i mit liv fik først plads, da jeg gav mig selv lov til at være mig. Med alt hvad jeg rummer. Så hele mit liv oplever jeg som en skabelsesproces, hvor jeg ser mig selv som medskaber.

– Bøn er for mig først og fremmest lytten. En samtale mellem mig og min skaber, min Gud, Treenigheden. Det er for mig at se et problem, når jeg tror, jeg selv har de vise ord og svar i samtalen, slutter Rune Funch.