Helbredelser fra Sverige

Svensk præstepar er værter i ugentligt tv-program om helbredelse og genoprettelse.Gunnar og Linda Bergling er værter i tv-programmet ”Jesus Helar och Upprättar”, som sendes tirsdag morgen på GOD TV.

Det svenske præstepar Gunnar og Linda Bergling fortæller om helbredelse og indre genoprettelse hver tirsdag på GOD TV

Til daglig er Gunnar og Linda Bergling præstepar i menigheden Arken i Stockholm. De er kendt såvel i Sverige som i Danmark fra møder med fokus på helbredelse og indre genoprettelse. Nu er de også værter for et tv-program, der sendes på GOD TV.
I programmet, der hedder ”Jesus Helar och Upprättar”, er der hver uge personlige beretninger om personer, der er blevet overnaturligt helbredt ved bøn til Gud.
Derudover sætter præsteparret fokus på den forvandling, der sker, når man bruger tid sammen med Jesus.
– Det er gennem et nært forhold til Jesus, at helbredelsen af sjælen begynder, forklarer Linda Bergling.

Sendes på GOD TV hver tirsdag kl. 07.00