H.C. Andersens ”Levnedsbog” – igen

For tre år siden anmeldte jeg H.C. Andersens ”Levnedsbog” udgivet af Jens Staubrand. Nu er Staubrand ude med en ny udgave af samme bog.

Jens Staubrand har sat sig for at ”oversætte” gamle danske klassikere – især af Søren Kierkegaard, men også bl.a. af H.C. Andersen – til nudansk. På det sidste er flere af hans tidligere udgivelser kommet i et ”andet forsøg”. Det er imidlertid begrænset, hvor meget der er lavet om på sproget og formuleringerne. Til gengæld er layouten forbedret, så bøgerne fremstår mere ”professionelt”.

De første 27 år

H.C. Andersen skrev sin ”Levnedsbog”, da han var sidst i 20-erne. Den er skrevet ud fra hans dagbøger, og man regner ikke med, at den er skrevet med henblik på udgivelse. Dette giver den en egen autenticitet og vitalitet.

I bogen følger man Andersen fra barnsben i Odense, til han som 14-årig ankommer til København og senere kommer på latinskole i henholdsvis Slagelse og Helsingør og endelig springer ud som forfatter. Vi lukkes ind i hans drømme om at blive skuespiller, balletdanser og digter, følger ham i hans ungdomsforelskelse i Riborg Voigt fra Fåborg og får et unikt indblik i den unge følsomme Andersens digtersjæl.

Digterens trosliv

Derudover bliver læseren også introduceret til hans trosliv, der nærmest må betegnes som naiv barnetro. Han skriver bl.a. om den ros, han modtager: ”Jeg har ved den tit følt mig blive barn igen, inderligt og taknemligt klynget mig til Gud” (s. 195).

Men han er ikke ortodoks i sin tro. I en periode blev han undervist af en Ludvig Müller, som han beskriver som samvittighedsfuld, omsorgsfuld, munter og venlig. Han havde dog ifølge Andersen én ”fejl”: ”Han var af de hellige” (s. 220).

Müller så, at Andersens tro var på afveje: ”Da han nu holdt meget af mig og anså det for en salighedssag, blev det hans ivrigste bestræbelse at få mig til at antage alle hans ortodokse begreber, kort sagt at omvende mig og blive en af de helliggjorte” (s. 220).

Men Andersen gjorde modstand og til Müllers spørgsmål, om han ikke troede på Djævelens eksistens, svarede han: ”Men, det er just mit ord, at der ingen fanden er til, uden billedlig talt, og at der af en god Gud umuligt kan være et helvede til hvor synderen evig skal pines” (s. 221).

Af samme grund bedyrede Müller, at han, hvis Andersen nogensinde skulle tænke på at blive præst, offentligt ville protestere imod det.

Andersens ”Levnedsbog” er et værdifuldt bagtæppe til forståelse af hans eventyr – og altså også, når Djævelen med jævne mellemrum dukker op i dem.

Red. af Jens Staubrand: H. C. Andersen Levnedsbog

Erindringer. 290 sider. 325 kr.

Stauer Publishing