Går du bare din vej?

Det er i en følelsesladet samtale med disciplene, at Jesus siger sine berømte ord om ’vejen sandheden og livet’.

Det er gået op for de 12, at han vil forlade dem. Ganske vist med et løfte om, at de skal ses igen, men alligevel – det var højst uventet. Nu havde de endelig fundet én, de ville følge – og så annoncerer han sin afrejse. Thomas er forvirret og sætter ord på det, de alle føler: Hvad snakker du om – hvordan finder vi dig igen?

– Vores GPS dur jo ikke mere – vores evne til selv at finde vej virker ikke mere. Alt det, vi førhen lænede os op ad som det sikre, har du igen og igen gennemhullet. Du er vores eneste holdepunkt. Går du nu bare din vej?

Jesus svarer: Thomas – Jeg er din GPS! – Jeg er Vejen og Sandheden og Livet, som fører dig til din Far – og til dit livs dybeste kilde.

Vejen

Det er værd at bemærke, at netop VEJEN blev den første benævnelse for de kristne. Hele fem gange møder vi det i Apostlenes gerninger, bl.a. da Paulus er i forhør hos Felix: Men det bekender jeg for dig, at jeg følger Vejen, som de (andre) kalder for et parti. (24,14)
For de første kristne blev Vejen det allertydeligste billede på at være en kristen.

Det er på vejen, vi opdager livet og verden. Det er på vejen vi møder vores medmennesker. Det er, når vi rejser os og går for at være på vej, at vi lærer Gud og hans dybder at kende. Det er på den samme vandring, at sandheden går op for os – og det er her, livet udfolder sig for os.

Ståsted og stopklods

At disse tre ord, som Jesus siger om sig selv, er noget af det skønneste, en kristen har i sin bagage, er sikkert og vist. Det er et ståsted og et udgangspunkt, som skaber den fundamentale tryghed: Jeg ved, Jesus, at du er mit livs klippe, uanset hvordan og hvor meget stormene raser. Du er den altid åbne vej til min himmelske far. Ingen og intet kan rive mig ud af hans hånd. Du er vejen, sandheden og livet for mig!
Så langt så godt!

Der skal imidlertid både visdom og ydmyghed til at have en så klar og udiskutabel erfaring. For i mødet med mennesker, der ikke har denne oplevelse, bliver disse ord lige nøjagtig det, der bremser og ødelægger al videre dialog. Når ord – de være sig aldrig så ’bibelske’ – bliver til skråsikre formuleringer, er der ikke meget plads til den, der fremdeles søger og stiller spørgsmål.

Måske hører denne refleksion ikke til i en ’opbyggelig prædiken’, men jeg vover pelsen for at fremme den åbne og imødekommende dialog, hvor mine erfaringer, mine ståsteder og mine overbevisninger ikke ender med at blive samtalens stopklods.

Vejen, sandheden og livet

Når vi tygger lidt på disse ord, er det tydeligt, at Jesus siger til sine disciple – dengang og til alle tider – at han er vejen til Gud, deres skaber og himmelske far. ”Hvad bud og regler og den i øvrigt udmærkede Moselov ikke har været i stand til, det kan jeg, og det er jeg”. I lys af det efterfølgende drama på Golgata vil vi sige, at han både banede vejen og blev vejen til fællesskab med Gud for alle mennesker.

Det er lige så tydeligt, at ingen andre end Jesus har formidlet sandheden om Gud. For som Guds ’udtrykte billede’ ser vi ind i Guds hjerte, når vi ser på Jesus. Som han var, som han tænkte, som han prioriterede, som han engagerede sig i menneskers tilværelse, sådan er Gud.
Dermed er vejen banet til at sige, at Jesus også er døren og indgangen til livet i Gud. Jesus bliver det ’mødested’, hvor jeg som menneske møder min Gud og himmelske far.

Det er i det liv, hvor Jesus ved sin Ånd tager bolig i lille mig, at han bliver livet – livet i Gud.

Søndagens tekst: Joh. 14,1-11

Jesus er vejen til Faderen

1 Jesus fortsatte sin tale til disciplene: „I skal ikke være bange eller urolige. I tror på Gud. Tro også på mig.

2 I min Fars hus er der masser af boliger. Hvis ikke, ville jeg have sagt det til jer, for jeg er på vej hen for at gøre alt klar til, at I kommer.

3 Når alt er parat, kommer jeg tilbage for at hente jer, så I altid kan være sammen med mig der, hvor jeg er. 4Og I kender vejen, der fører til det sted, hvor jeg skal hen.”

5 „Nej, Herre,” indvendte Thomas. „Vi ved hverken, hvor du går hen, eller hvordan vi skal finde vej derhen.”

6 Jesus svarede: „Jeg er Vejen og Sandheden og Livet. Ingen kan komme til Faderen uden gennem mig.

7 Havde I forstået, hvem jeg er, ville I også have forstået, hvem min Far er. Men I skal snart forstå, hvem han er, og I har set ham.”

8 „Herre, vis os Faderen!” bad Filip. „Det er alt, hvad vi ønsker.”

9 „Er du stadig ikke klar over, hvem jeg er, Filip?” spurgte Jesus. „Og det efter, at jeg har været så lang tid sammen med jer! Den, som har set mig, har set Faderen. Hvorfor siger du så: ‚Vis os Faderen’?

10 Tror du da ikke, at jeg er ét med Faderen, og at Faderen er ét med mig? Det jeg siger til jer, kommer ikke fra mig selv, men fra Faderen, som bor i mig. Og det er også ham, der gør sine gerninger gennem mig.

11 Tro mig, når jeg siger, at jeg er ét med Faderen, og Faderen er ét med mig. Men vil I ikke tro det, så tro på grund af de undere, I har set mig gøre.