Digteren, der digter på kristendommen

Gennem digte, essays og artikler afsøger og analyserer forfatter Ole Juul Wivels særlige kristendomssyn og kirkekritik. Bogen er en læsning og en tolkning af Ole Wivels lyrik, som ikke blot har spillet en stor rolle for forfatteren, men også for en generation af søgende.

I bogen ”Som fuglespor i sne” redegør Ole Juul for digteren Ole Wivels forhold til kristendommen. Det gør han ved i første del af bogen at gennemgå Wivels digte, og i anden del at beskrive hans relation til forfatteren Martin A. Hansen, kunstneren Sven Havsteen-Mikkelsen og teologen og filosoffen K.E. Løgstrup – alle tre personer, der på hver deres måde er med til at påvirke hans kristendomsforståelse.

Første del tager også læseren med ind i kredsen omkring tidsskriftet ”Heretica”, der blev stiftet i efterkrigstiden og i tiden fra 1950-51 havde Ole Wivel og Martin A. Hansen som redaktører. Blandt tidsskriftets bidragsydere var flere forfattere, der var inspireret af kristendommen.
På samme måde lærer man Wivel at kende som højskolemand på Askov Højskole og som direktør for Gyldendal.

Wivels personlige Gudsrelation

Det karakteristiske ved Ole Wivels kristentro er, at den er løsrevet fra kirken som institution med dens ritualer, mens den til gengæld handler om en personlig Gudsrelation, der er uløselig forbundet med digtningen.

Ole Juul beskriver dette med ordene: ”For Wivel er det afgørende, at den transcendente livsbegrundelse ikke er en idé eller et ideal, men et gudsforhold. Først dér, hvor mennesket står overfor og mødes med en guddom, forvandler idealismen sig til konkret og forpligtende nærvær” (s. 88) og fortsætter med at beskrive Wivels vej til Gud således: ”Ikke ved teologisk reflektion. […]. Nej vejen går gennem poesien” (s. 89).

Wivels digte er inspireret af urkirkens symboler og kredser om angst og håbløshed på den ene side og forvandling og håb på den anden side.
Ole Juul må dog også i sin gennemgang konstatere ”en udvikling eller snarere afvikling af forholdet til kristendommen” (s. 132) i Wivels digtning.

Relationen til store kulturpersoner

Anden del om Ole Wivels relation til de tre store kulturpersonligheder er en spændende indføring i, hvordan de hver især har påvirket hans tro. Det er dog først og fremmest forskellene hos Wivel og Havsteen-Mikkelsen, der trækkes frem. Mens sidstnævntes tro beskrives som dogmatisk, kirke- og gudstjenestebaseret, beskrives førstnævntes som udogmatisk og konfessionsløs.

På samme måde er Havsteen-Mikkelsen ”gammelkristen i luthersk forstand” (s. 141), mens Wivel forsøger at forene troen med moderniteten. Til gengæld understreges lighederne mellem Wivel og Martin A. Hansen, dog med en afsluttende bemærkning om, at der hos Wivel ”i sammenligningen med Martin A. Hansen [er] en svaghed i tolkningen af kristendommens grundsandheder” (s. 164).

På samme måde med forholdet til Løgstrup. Her ”tydeliggøres det, at for Ole Wivel har kunsten forrang i forhold til kristendommen” (s. 178). For enhver med interesse for litteratur er denne bog et must.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Ole Juul: Som fuglespor i sne – Ole Wivel og kristendommen
201 sider. 269,95 kr.
Forlaget Hovedland