Vores far

Noget af det bedste jeg vidste som barn, var, når jeg fik lov at lave noget helt alene med min far. Som en del af en søskendeflok på seks var det ikke så ofte muligt, men jeg elskede, når det skete. Jeg husker særligt en aften, hvor min far tog mig med ud i haven og viste mig et lille pindsvin. Det var ikke så meget selve handlingen, men at være der i samværet og opleve øjeblikket sammen og mærke samhørigheden.

I dag fik jeg mulighed for at bruge tid med min himmelske far. Et lille øjeblik bare Ham og jeg. Jeg oplever ofte samhørigheden med min Gud og far i naturen. Når jeg vandrer, når jeg sidder i Hans skaberværk, om det er i skoven, ved en sø, ved havet eller bare i min have.

Gud ønsker at give os gode gaver. Han ønsker at vise os sin omsorg og samhørigheden med os. Han ser, han hører og lytter til selv vores mindste behov. Han ønsker at være i samværet med os, at vandre med os i stort og småt. Som øjeblikket med min far, hvor vi så pindsvinet sammen. Et øjeblik fyldt af mildhed og nærvær.

Ofte glemmer jeg at opdage de gaver, Gud giver mig. Øjeblikke, bønnesvar, samhørighed, kærlighed, nærvær og meget mere. Måske er mit blik den dag vendt indad af sorgfyldte tanker. Måske er mit hjerte vredt og lukket for det det smukke, der er omkring mig. Måske er mit hjerte uroligt og fyldt af bekymring. Måske står jeg overfor noget nyt, og mit hjerte danser og kan ikke fokusere.

Uanset, Gud ønsker at være sammen med mig i uanset hvilken situation, jeg måtte være i. Det at øve sig på at stille projektøren på Gud, se på ham – være nysgerrig og undersøgende på, hvordan Gud viser sig – lede, iagttage op opdage Guds gaver til mig – et sådant fokus hjælper mig til større taknemmelighed og glæde i mit liv. Tænk, at jeg har en almægtig far, der ønsker at berige mig med sit nærvær og sine gaver!

Når mit fokus er rettet bort fra Gud, og jeg ikke kan se Hans nærvær, finder jeg ofte trøst i Sølvi Hoplands tekst: ”Nu må du blot være barn og ikke tjener”, her i vers 5:

”Jeg råber igen mit barn jeg opgir aldrig,
jeg elsker dig mit barn, jeg elsker dig,
Du er ikke uundværlig som min tjener,
men som barn, mit barn er du umistelig”