2700 år gammel inskription fortæller om Hizkijas tunnel

Turistattraktionen Hizkias tunnel, som er næsten 600 meter lang, forbinder Gihon-kilden med Siloadammen i Jerusalem.

En israelsk professor hævder, at en inskription fra det 8. århundrede f.Kr., som nævner Kong Hizkija, er ”et af de vigtigste arkæologiske fund i Israel nogensinde”.

Det skriver The Christian Post.

Professor Gershon Galil, som er leder af Institute for Biblical Studies and Ancient History ved Haifa University og Eli Shukron fra Bible and Ancient History Research Institute, har sammen decifreret omtalen af Hizkija, der står på en stump limsten, som blev fundet i 2007.

Inskriptionen opsummerer de første 17 år af Hizkijas regeringstid og hans bedrifter, som det fremgår af 2 Kongebog 20. Teksten beskriver, hvordan Hizkija skaffede vand til Jerusalem ved at forbinde Gihon-kilden uden for byen med Siloadammen indenfor, så indbyggerne kunne få vand under en belejring.

Ifølge Arkeonews fandt Eli Shukron og arkæologen Ronny Reich fragmentet nær et udhugget bassin i Siloa-tunnellen. Det skete under udgravninger i Jerusalems City of David National Park i 2007, og eksperterne Shukron og Galil har brugt over ti år på at afkode teksten.

’Hizkija lavede dammen i Jerusalem’

Det uvurderlige stykke limsten måler ca. 14 x 10 cm, og teksten er skrevet i to linjer på oldhebraisk. Galil og Shukron har konkluderet, at teksten i sin helhed lyder: ”Hizkija lavede dammen i Jerusalem”.

– Dette er et uhyre vigtigt fund, fordi det viser, at også Israels og Judas konger – ligesom andre konger i oldtiden Mellemøsten – beskrev deres bedrifter, forklarede Galil.

Professoren tilføjer, at inskriptionen er ”Bibelens ældste manuskript”, fordi den er 100 år ældre end andre fund som sølvamuletterne fra Hinnom og flere hundrede år ældre end Dødehavsrullerne. ”Teksten viser også, at Bibelen er i overensstemmelse med de historiske realiteter og altså ikke fiktion,” tilføjer han.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Ifølge The Jerusalem Post har forskerne decifreret ialt fem længere inskriptioner om Kong Hizkija. Den tekst, som omhandler tunnellen, viser, at det imponerende projekt blev afsluttet i Hizkijahs 17. regeringsår, dvs. omkring år 709 f.Kr.

Ligner Siloa-inskriptionen

Inskriptionen med omtalen af Hizkijas tunnel minder om et andet fragment, fundet af arkæologen Yigal Shiloh ved Gihonkilden i 1978. Denne tekst indeholder ordet 17 eller ”syttende”, som kan referere til Hizkijas regeringstid. Begge inskriptioner er lavet af samme type limsten, og bogstaverne ligner hinanden.

Bogstaverne ligner også dem på Siloa-inskriptionen, som beskriver, hvordan tunnellen blev udhugget for at sikre vand til Jerusalem, så assyriske fjender ikke kunne afskære byens vandforsyning. Siloa-inskriptionen har i årtier befundet sig i Istanbuls Arkæologiske Museum, men Ankara lovede i marts 2022 at levere inskriptionen tilbage til Israel.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Siloa i Ny Testamente

I Lukasevangeliet kap. 13 omtaler Jesus en tragedie, som fandt sted ved Siloa-dammen, hvor et tårn væltede og dræbte 18 mennesker.

En anden nytestamentlig reference findes i Johannesevangeliet kap. 9, hvor Jesus helbreder en blindfødt mand. Efter at have lavet dynd og smurt det på den blindes øjne, sender Jesus ham afsted til Silodammen for at vaske sig. Vi læser, at manden gjorde, som han fik besked om – og da han kom tilbage til Jesus, kunne han se.