Fra sygdom Til sundhed

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt,
medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert.
Orla Lindskov Christensen,
Anne Maries Vej 16,
9000 Aalborg

Spørgsmål:
Findes der en god løsning på mit liv?
Til Orla Lindskov
Egentlig har jeg ikke noget spørgsmål, da jeg ikke ved, om der findes nogen løsning på mit liv, som er god. Men jeg håber, at du kan bede for mig og vil sende en salvedug. Jeg ønsker med dette brev at være anonym.
Jeg er tidligere institutionsleder og uddannet psykoterapeut og har hele mit liv indtil midt i fyrrerne været meget aktiv og læst på universitetet ved siden af mit arbejde.
Pludselig kunne jeg ikke mere klare mit arbejde, da alle mine led skred ud, også på halsen. Jeg har en medfødt bindevævslidelse Ehlers Danlos, som ytrer sig højst forskelligt fra person til person. Jeg er desværre meget syg af det. Jeg havde lært at vænne mig til det, men blev så bidt af en skovflåt, og kom i behandling for det. Den behandling lykkedes også rimeligt. Dog fik jeg maveproblemer efterfølgende på grund af antibiotika. Derfor skulle jeg i gastroskopi på Odense Universitetshospital, hvor jeg blev smittet med en tarmbakterie, som det normalt tager 10 dage at blive rask af. Denne bakterie lægger sporer og kan komme igen. Hos mig har den varet i ca. 9 måneder, og jeg har været ved at dø. Til sidst fandt jeg en specialist på Rigshospitalet, hvor jeg fik medicin fra England. Bakterien har nu været væk i et halvt år, men kan nemt komme igen. Mine tarme er meget ødelagt efter dette, så jeg konstant har mavepine/diarre, og selvfølgelig er jeg bange.
Ved gastroskopien blev mit kæbeled skubbet og delvist ødelagt, så jeg har fået åbent bid og kan derfor ikke tygge min mad. Jeg har fået slebet tænderne, da de ikke tør operere på grund af min bindevævslidelse og min tarm-infektion. Min situation er særdeles pinefuld, da mine kæber går af led, det samme med min hals/strube, så jeg kan have svært ved at synke.
Jeg er bange for at dø, og jeg synes, at jeg har været meget alene i dette forløb. Jeg troede et sygehus var et sted, hvor man fik hjælp og ikke et sted, hvor man bliver smittet med dødelige bakterier, samt næsten bliver kvalt på grund af uforsigtighed. Så et eller andet sted er jeg selvfølgelig bitter over, at jeg næsten er blevet frataget livet.
Hvis ikke dette var det virkelige liv, kunne man næsten le ad det, da det virker for usandsynligt til at kunne være sandt. Men det er gået op for mig, at man kan havne i en situation, hvor alt går galt, og livet føles nådesløst.
Selvfølgelig har jeg brugt min psykologiske viden, filosofi og teologi i dette her; men døden kan jeg jo ikke ændre, og den er jeg bange for. Ingen kan fortælle min prognose for liv og død, idet de ikke har andre patienter med samme forløb. Jeg ved, dette lyder trist og opgivende, og jeg er ellers slet ikke sådan et menneske. Men ligegyldigt hvor meget jeg kæmper, har jeg opdaget, at jeg ikke har indflydelse på det. Jeg ved kun, at jeg elsker at leve og har kæmpet meget intenst for det, og jeg ville gerne have nogle flere år at leve i. Jeg er 52. Derfor skriver jeg i håb om, at bøn måske vil kunne hjælpe mig, da det er det eneste håb, jeg har tilbage.
Brevet er kort og mangelfuldt; men mine kræfter rækker ikke til mere.
Med venlig hilsen
En kvinde i nød

Svar:
Gud er Faderen, der altid er dig nær
Kære kvinde i nød
Jeg tror fuldt og fast på, at der også findes en løsning på dit liv, som er god. Bevar derfor det håb, du har. Nemlig det håb, at du vil få hjælp gennem bøn. Jesus lover os jo, at den, der beder, får.
Du skriver, at du et eller andet sted er bitter over, hvad du har måttet gennemgå på grund af læger og hospitaler. Jeg kan godt følge din tankegang, for du har oplevet chokerende ting. Du troede, at et sygehus var et sted, hvor man får hjælp. Sådan er det heldigvis også i langt de fleste tilfælde. Men der er en ting, vi aldrig må glemme, og det er, at læger og sygeplejersker også kun er mennesker. De kan begå fejl, ligesom alle andre.
De arbejder i disse tider under meget stressende forhold. Derfor vil der altid være en risiko forbundet med behandling på hospitalerne. Dette siger jeg ikke for advare mod læger og hospitaler, slet ikke, for de gør deres arbejde så godt, som de kan, og de hjælper heldigvis mange. Men vi skal også prøve at forstå deres virkelighed.
Hvorfor skulle du rammes af alle disse svære ting?
Det kan være svært nok bare at tænke på lidelsens gåde. Mange siger, at det er nyttesløst at spørge, for der gives ikke noget svar på vores ”hvorfor”. Nogle mener, at alt er tilfældigt, og vi har ingen indflydelse på, hvad der sker med os. Det tror jeg nu ikke på.
Der er meget, vi mennesker ikke forstår. Men vi må aldrig glemme, at Gud er suveræn. Ikke bare på den måde, han vælger at fjerne lidelsen på. Men også i spørgsmålet, om lidelsen skal fjernes eller bæres. Selv apostlen Paulus, som var redskab til mange andres lykkelige helbredelse og befrielse fra piner og plager, måtte beholde sin torn i kødet, men fik så Guds nåde og kraft til at bære den. Selv når du er fortvivlet, forvirret, bedrøvet og syg, selv når katastrofer rammer dit liv, så skal du vide, at Gud er Faderen, der altid er dig nær. Han går ved din side også igennem mørket og siger til dig: – Frygt ikke.
Det sker jo for os mennesker, at når vi er i mørke, så henfalder vi til den gamle frygt, til de gamle forestillinger, til den gamle forvirring i vores tanker. Så fokuserer vi på problemerne i stedet for at fokusere på Gud. Derved kan vi lukke af for Guds hjælp og nærvær. Bibelen lærer os, at vi skal rette vores blik imod Jesus Kristus for ikke at køre trætte og blive modløse i vores sjæle.
Når vi holder blikket rettet mod Jesus Kristus, så er det, at Gud bliver nærværende med sin hjælp, kraft og helbredelse. Så vil du også få hjælp til at komme af med din bitterhed.
Derfor vil jeg slutte med at sige, at jeg tror på, at bøn og forbøn kan ændre din situation. Tit kommer Guds hjælp til os på en måde, vi hverken fatter eller havde forestillet os.
Venlig hilsen
Orla Lindskov

Spørgsmål:
Lider af træthedsfølelse
Kære Orla Lindskov
Jeg læser ofte din Brevkasse i Udfordringen og håber på, at du kan hjælpe mig. Igennem mange år har jeg døjet med forskellige skavanker. En læderet diskus har i mange år givet mig daglige smerter i ryggen og følelses-forstyrrelser i benet. Men det, som giver mig de største problemer, er en stor træthedsfølelse, stærk hovedpine og en indre uro og rysten i hele kroppen. Dette har stået på igennem en del år nu. Jeg har været ved en læge, som har tjekket mig for alt, der kunne give disse symptomer; men alle blodprøver er OK. Jeg har sågar været ved neurolog, som ikke har fundet tegn på mere alvorlige sygdomme.
Selv om jeg er et kristent menneske, har jeg svært ved at tro, at Gud kan helbrede mig. Så nu ønsker jeg, at du vil bede for mig og sende mig en salvedug. På forhånd tak.
Kærlig hilsen
En, der håber

Svar:
Jeg beder for dig
Kære du, som håber
Jeg ved, hvor svært det er at bevare troen på og håbet om egen helbredelse. Især når sygdommen har varet i flere år. Det er derfor godt, at Bibelen siger: – Bed for hinanden.
Det vil jeg gøre for dig, og jeg har også sendt dig en salvedug. Efter en tid må du gerne sende salvedugen tilbage til mig til fornyet forbøn og oliesalving.
Orla Lindskov