På cykeltur…efter livets mening

Jeg satte min cykel ved stengærdet uden for landsbykirken og åbnede den knirkende låge. Det var ikke kun lågen, der knirkede. Det var også noget inde i mig selv. Jeg var en ung, forvirret mand først i tyverne. Jeg havde søgt i øst og vest efter noget at klamre mig til, siden jeg i ungdommeligt overmod havde meldt mig ud af folkekirken.

Egentlig vidste jeg ikke, hvad jeg søgte ud over en ro i mit indre. Dengang var der uendeligt mange tilbud på det åndelige supermarked, men det ultimative ”livets tilbud” var indtil videre udeblevet. Jeg afsøgte også andre muligheder, ikke mindst gennem et stort alkoholforbrug. Jeg gik ind i kirken og satte mig på en bænk.

Der var et alter med et maleri af Jesus, den korsfæstede. Længe sad jeg og lod mit blik hvile på det velkendte billede. Men snart måtte jeg atter op på cyklen og vende tilbage til det liv, som var fyldt med problemer. Som knirkede lige som lågen.

En anden gang, hvor jeg cyklede rundt i Aarhus uden mål og med, fandt jeg ved et tilfælde ind i et såkaldt kristent kaffehus. Var det huset eller kaffen, der var kristent? Hvis det var folkene derinde, der ”spillede hellige”, så var jeg parat til at løbe ud og cykle derfra.

Men der var en god atmosfære og en imødekommenhed. Kaffen fejlede heller ikke noget.  Et stykke tid efter blev jeg opsøgt af en præst fra kaffehuset. Han snakkede med mig og bad mig om at komme ud at besøge ham. Dette besøg ændrede alt.

Først snakkede vi i timevis, hvor han forsøgte at overbevise mig om Guds eksistens. Den hoppede jeg ikke på. Men eftermiddagen endte med, at han opfordrede mig til at invitere Jesus Kristus ind i mit hjerte og liv. Det gjorde jeg. Lidt modvilligt. Mørket var nu faldet på, og da jeg på min trofaste cykel bevægede mig hjem til mit lille hummer, begyndte jeg spontant at synge: ”Altid frejdig, når du går.”

Siden den dag har jeg oplevet Jesus som en virkelighed. Jeg havde ikke kunnet forstå, hvem han var. Nu mærkede jeg den fred, jeg så længe havde ledt efter. Der står et sted, at Gud har lagt evigheden i menneskenes hjerte. Derfor tror jeg, at han kalder på enhver, som han kaldte på mig. Jeg cyklede på må og få, men fandt en mening med livet.