Tro er ikke dit problem – men snarere tvivl

”Thi i kraft af den nåde, som er givet, siger jeg til hver eneste iblandt jer, at han ikke må have højere tanker om sig selv, end han bør have, men han skal tænke besindigt alt efter det mål af tro, som Gud har tildelt enhver. ”
Romerbrevet 12,3

Som kristne ved vi, at vi alle har fået et mål af tro, og at den tro aktiveres af Guds ord. Tro kan defineres som evnen til at tage imod det, Gud i sin nåde har skænket os.

Frygt ikke, tro kun!

Når Jesus i Markus 5 helbreder Jairus’ datter, sker det under nogle dramatiske omstændigheder. I vers 22-23 står der; ”Så kom der en af synagogeforstanderne ved navn Jairus; og da han havde fået øje på ham, faldt han ned for hans fødder og beder ham indtrængende og siger: Min lille datter ligger på sit yderste; ville du blot komme og lægge hænderne på hende, så hun kan blive rask og leve!”

Det er helt tydeligt, at Jairus troede, at Jesus kunne helbrede hans datter, da han jo siger: Vil du blot lægge hænderne på hende så hun bliver rask. Men før de når frem, kommer der nogen fra synagogeforstanderes hus og siger, ”din datter er død”. I et nu forandres hele situationen. Fra at have tro (!) forsvandt alt håb i det øjeblik, de sagde, ”hun er død”.

Her sker der måske en af de mest overraskende hændelser i Det Nye Testamente. Jesus reaktion på den information, han lige har fået, er stik imod al sund fornuft! Der står i vers 36 ”Men uden at ænse det ord, som blev sagt, siger Jesus til synagogeforstanderen: frygt ikke, tro kun.”

Tvivl er det modsatte af tro,
og er i de fleste tilfælde,
et resultat af frygt,
og omstændigheder,
vi ikke har kontrol over.

Jesus reagerede med det samme, når frygt, tvivl og vantro forsøgte at kvæle troen. Det bemærkelsesværdige er, at der står; uden at ænse det ord, som blev sagt! Dvs. at Jesus hørte det samme som Jairus, men han nægtede at lade tvivlen afmontere troen. I stedet for at give op siger han: – Frygt ikke, tro kun. Med andre ord, hold fast i det, du tror. Tvivl er det modsatte af tro og er i de fleste tilfælde et resultat af frygt og omstændigheder, vi ikke har kontrol over. Tvivlen er ikke noget, du behøver at acceptere. Men snarere noget, du kan stå imod.

Forankret i troens fundament

Troens fundament skal altid være forankret i Guds ord. Bibelen siger, at troen kommer af det, man hører, og det, der høres, kommer i kraft af Guds ord. (Romerbrevet 10:17) Det fantastiske med Guds ord er, at det har evnen til at aktivere den tro, som Gud har lagt ned i os mennesker. Tro er ikke en præstation i sig selv.

Men snarere et resultat af, at Guds ord er levende og virkende. Jesus sagde i Johannes evangelium 15:7 ”Hvis I bliver i mig og mit ord bliver i jer, så bed om, hvad som helst I vil, og I skal få det.” Og igen i 1. Johannes brev 5:14-15 ”Dette er den tillid vi har til ham, at når vi beder om noget efter hans vilje, hører han os; og når vi ved at han hører os, hvad end vi beder om, så ved vi også at vi allerede har fået det vi bad om.”

Det primære angreb på vores tro og tillid til Gud er disse ord: ”Mon Gud skulle havde sagt!” I dagens Danmark er det blevet et fortolkningsspørgsmål. Troen bliver angrebet af sekularisering, liberalteologi, gnosticisme, relativisme, rationalisme og politisk korrekthed. I stedet for at gøre Guds Ord til den højeste autoritet, når vi nu skal tage stilling til livets udfordringer, er tvivl blevet det, vi står tilbage med; fordi Bibelens absolutter (sandheder) ikke længere er i højsæde!
Lad os komme tilbage til troen på Guds ord.

Denne uges prædiken er over en selvvalgt bibeltekst og følger således ikke folkekirkens tekstrække.

Teksten til 3. søndag ef. påske: Joh. 16, 16-22

Sorg skal vendes til glæde

16 Snart ser I mig ikke mere, men lidt senere vil I se mig igen.”

17 Da spurgte disciplene hinanden: „Hvad mener han med, at vi snart ikke skal se ham mere, men at vi så lidt senere får ham at se igen? Og hvad mener han med, at han skal gå til Faderen, 18 og at det skal ske snart? Vi forstår det ikke.”

19 Jesus var klar over, at de ønskede at spørge ham om det, så han sagde: „I spørger hinanden, hvad jeg mener med det, jeg sagde.

20 Dét siger jeg jer: Denne verden vil glæde sig over det, der skal ske med mig—men I vil sørge og græde. Bagefter vil jeres sorg blive vendt til glæde.

21 En kvinde glæder sig ikke til den smerte, der er forbundet med at føde, men når barnet er født, glemmer hun smerterne af glæde over, at et lille menneskebarn er kommet til verden.

22 Det samme gælder jer. I er ikke glade lige nu, men vi skal ses igen, og da skal I opleve en glæde i hjertet, som ingen kan tage fra jer.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk