Reuven Rivlin indsat som Israels 10. præsident

Reuven Rivlin (t.v.) indsættes i stillingen som Israels 10.præsident. I midten knessets formand, Yuli Edelstein og t.h. Rivlins forgænger, Shimon Peres.
Reuven Rivlin (t.v.) indsættes i stillingen som Israels 10.præsident. I midten knessets formand, Yuli Edelstein og t.h. Rivlins forgænger, Shimon Peres.

Mens israelske styrker kæmper i en brutal krig mod Hamas i Gaza-striben, blev Reuven Rivlin, 74, idag i knesset indsat som Israaels 10. præsident, efterfølger for den 90-årige Shimon Peres.
På grund af krigen var ceremonien afdæmpet. Og der blev ikke afholdt nogen reception for det nye statsoverhoved.

Rivlin –  med tilnavnet Rubi – er kendt som en høg, der støtter en en-stats løsning, men han synes nu at lyde stadig mere som sin forgænger, Peres, som i sidste måned modtog kongressens æresmedaljer for hans livslange forpligtelse til fred.

Reuven Rivlin er født i Jerusalem, ni år før oprettelsen af staten Israel, Han kommer fra en familie, der er gennemsyret af jødisk historie, og som påberåber sig Vilna Gaon’en – den legendariske rabbiner Eliyahu af Vilna – som medlem. Han er en stokkonservativ jerusalemit og langtids fan af byens Beitar fodboldhold. Han så dens første kamp som 7-årig, i 1948.

Skønt han er en glødende højremand og modstader af en palæstinensisk stat har han tilsagt, at han vil mødes med den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas.
– Konfliktens dybde kræver, at vi finder en måde til at kommunikere på, sagde Rivlin i det første politiske interview han har givet, siden han vandt præsidentvalget for snart tre uger siden. Jeg har mødt Abbas flere gange allerede, og jeg vil mødes ham igen. Vi forstår begge, at direkte kommunikation er en forhåndsbetingelse for et Mellemøsten som et sted for de levende, et sted der har en fremtid, ikke blot en fortid.

Rivlin hyldede Abbas for dennes fordømmelse af kidnapningen af de tre israelske teenagere og sagde, at Abbas’ kommentarer er en mulighed for at opbygge tillid mellem de to sider.- ikke blot mellem lederne, men mellem de folk, der lever her for at få gjort en afslutning på denne tragiske israelsk-palæstinensiske konflikt.
– Om vi kan lide det eller ej, så vi deler den samme geografi, ånder den samme luft og drikker det samme vand, sagde Israels nye præsident.

Hvad angår hans planer for fremtiden, tilsagde han, at han ville blive præsident for hele landet, og at hans dør vil stå åben for alle israelere, uanset om de deler hans indstilling eller ej, jøder og arabere, rige og fattige, der må enes om at være uenige.