Anders blev opereret to gange for svulst i hjernen

Det er ikke småting, den kristne deltager på årets Robinson i TV3 har været i gennem i sit korte liv.
I uge 35 side 18 fortalte Anders Pedersen om, da han og syv mindre søskende mistede deres far ved en ulykke. Anders var kun 11-år.
Men troen på Gud hjalp familien igennem, og Anders er blevet en sej overlever.

Men Anders har også haft en hjernesvulst og er blevet opereret. Endda to gange!
– I foråret 1998 begyndte jeg at blive skeløjet og så dobbelt. I september blev jeg scannet på Rigshospitalet, og mens jeg ventede på svar, tog jeg til Israel i to måneder.
Da jeg kom hjem i december lå der fem breve til mig om, at lægerne havde fundet noget, og jeg skulle til samtale.
Anders blev opereret i marts 1999 og en svulst på to gange to cm blev fjernet. Den var heldigvis godartet.
Men da Anders kom hjem fra en tur til England i juli 2000 var han igen til et rutinetjek, og her fandt man igen en svulst på samme størrelse og samme sted.
Det var hårdt for Anders.
– Da jeg blev scannet om morgenen før operationen, viste det sig at svulsten lå ind over to nerver. Derfor ville lægerne også operere nerverne væk. Det ville betyde, at det ene øje ville blive blindt og jeg ville miste følelsen i den ene side af ansigtet…
Derfor mødtes jeg den aften med nogle kristne venner, som lagde hænder på og bad for mig og salvede mig med olie, sådan som det er omtalt i Bibelen. Man kommer olie på en finger og tegner korsets tegn på ansigtet og på siden, hvor sygdommen sidder.
Da Anders dagen efter den 1. oktober 2000 kom på operationsbordet, græd han, men han blev igen scannet, og det viste sig nu, at svulsten pegede i en anden retning. Derfor besluttede lægerne sig til ikke at operere syns- og følelsesnerverne væk alligevel… !
– Jeg er ikke i tvivl om, at Gud havde en finger med i det, der skete, siger Anders, som efter kun få dage igen var oppe med syn og følelse i behold – og han fik at vide, at svulsten også var godartet.
Siden har Anders været til kontrol tre gange, hvor intet er blevet fundet.

I mandags så vi ham som fredsmægler på sydholdet, som er næsten udslettet og pigerne hader høvding Klaus.
– Det virker måske mærkeligt, at de har så meget imod ham, siger Anders. – Men I skal tænke på, at vi har været sammen i et halvt år forud til optagelsesprøverne.
Anders og de 17 andre blev udvalgt ud af 8.000 ansøgere.
– Her lærte vi Klaus at kende, og hans væsen kan godt virke egoistisk og frastødende.
Det viste sig også, at han havde smuglet et tændejern med i spejderhatten. Osv.
– Så jeg forstår godt, at de er blevet sure på hinanden, men jeg ville gerne have, at vi tilgav hinanden og kom videre, siger Anders.
– Alligevel sagde du, at du ville foretrække at overleve sammen med Klaus…?
– Ja, overleve. Men det er klart, at jeg hellere ville være sammen med Lisbeth. Hun stemte også kun på mig, fordi vi vidste at Klaus ville bruge sin høvdingestemme, så jeg ikke risikerede at ryge ud, siger Anders, der fandt sin indre styrke ved at bede til Gud, mens han var på den barske ø.