Miraklernes aften i Fælledparken

Børge Laustsen fortæller om en helt usædvanlig aften i Fælledparken, da den afrikanske præst Charles Ndifon helbredte folk i Jesu navn – endde via mobiltelefonAf Børge Laustsen
CityKirken
i Tåstrup

Min kone og jeg ankom kl. 19, og der havde allerede været gang i den med lovsang fra kl. 15. Vi fik at vide, at da Charles Ndifon kom på scenen kl. 18, afbrød han næsten med det samme lovsangen og begyndte at kalde folk frem og bede for dem. Det var han også godt i gang med, da vi ankom, men kun enkeltvis.
På et tidspunkt tog han pludselig forskellige emner op, f.eks. ”brudte relationer”, hvor han bad folk komme op foran, og det gjorde de i massevis. Han bad for dem alle samlet, og vi kunne se mange blive stærk berørt af Guds ånd og forløst.
Dette gjorde han med forskellige emner og sygdomme. Da han kom til emnet afhængighed af alkohol, stoffer, cigaretter m.m., styrtede folk frem og lagde øl, stoffer o.s.v. op på scenen. En ret fuld ung mand, der lige var kommet fra fodboldkamp i Parken, (FCK vandt), og som vi lige forinden havde talt med, var helt ellevild og hoppede og viftede helt oppe foran. Han udbrød, at han var totalt afhængig af sin mobiltelefon. Dette gav tilsyneladende Charles startskuddet til noget, som mange af os aldrig havde oplevet før. Han bad alle med mobiltelefoner om at ringe til nogle, de kendte med sygdomme. De skulle så i telefonen sige til den syge, om at gøre nøjagtig, det han bød dem at gøre. Han bad dem at sige til den syge, at han eller hun skulle lægge sine hænder på det syge sted og/eller gøre noget, de normalt ikke kunne gøre, alt efter, hvad det drejede sig om. F.eks. hvis de ikke kunne gå, så gå, eller bøje sig, så bøj, hoppe, løbe eller hvad de nu ikke kunne gøre. Bagefter kom mange af dem med mobiltelefoner op på scenen for at fortælle, hvad der skete i den anden ende. Det kom der mange fantastiske vidnesbyrd ud af, og mange blev helbredt.
Charles begyndte så at gøre det samme med folk på stedet. Han bad dem om at gøre det, de normalt ikke kunne gøre, og huskede dem på, hvad de lige have hørt kunne ske over telefonerne og bad over det. Så kom der ellers fart i folk, og det var utroligt at se. En ung dame med en trehjulet handicapcykel stod og hoppede af glæde, (det kunne hun normalt ikke). En ældre dame i en motordrevet kørestol kunne det åbenbart ikke lykkes for, så hun satte sig ned igen, men den unge dame fra før forsøgte at overbevise hende om, at hun skulle fortsætte: ”Se, det er jo lige lykkes for mig”. Den ældre dame kørte nedtrykt bort, men den unge, der lige var blevet helbredt, løb, ja løb efter hende, og de forsvandt. Hun kom senere tilbage, desværre uden den ældre dame. De vidnesbyrd, der kom ud af det, var fantastiske. En mor og hendes teenagedatter havde ikke snakket sammen i fire år, men var nu blevet forsonet med hinanden. En ung mand havde i telefonen bedt sin syge far og bror til helbredelse og var nu selv blevet helbredt for den samme sygdom og havde løbet pladsen rundt flere gange uden åndedrætsbesvær. En 8 årig pige havde haft ondt i sit knæ i fire år, og nu gjorde det ikke ondt mere. En skulle ikke længere bruge læsebriller. Flere kunne nu hoppe, springe og bøje sig. Dem med kræft kunne man ikke lige se det på, men Charles bad dem om at få konstateret helbredelsen hos deres læge. Ja, vi hørte over hundrede af vidnesbyrd om helbredelser.
Og det bedste af det hele var, at Charles konstant ophøjede Jesu og gav Gud al æren for det skete.

Jesus sagde: ”Alt I beder og bønfalder om, det skal I tro i har fået, og så får i det. Når I står og beder, skal I tilgive, hvis i har noget imod nogen, for at jeres fader i himlene kan tilgive jeres overtrædelser. Men hvis i ikke tilgiver, vil jeres fader i himlene heller ikke tilgive jeres overtrædelser. Mark. 11, 24-26

Dette skriftsted gik i opfyldelse for rigtig mange mennesker den aften. Der var virkelig megen tilgivelse, forløsning og helbredelse, fordi folk troede på det efter dette skriftsted. Og det var også det Charles gang på gang pointerede. ”Tro at det sker. Gør det du ikke før kunne, tro at du kan, og det sker”.
Hvorfor det ikke skete for alle, bl.a. den ældre handicappede dame, kan kun Gud svare på. Vi skal ikke dømme.