– Troen giver mig ro og styrke
– Jeg står stærkt som menneske og person, ved at jeg kan sige: Jeg er kristen! Siger Poul Nødgaard fra Dansk Folkeparti
– Mit liv kunne ikke leves, hvis jeg ikke var i tæt kontakt med, at jeg tror på noget, siger Poul Nødgaard.I en af sine pauser fra Folketingets formandsstol tager han hjerteligt imod på sit kontor og byder på småkager og en snak om tro og eksistens.
Hvad er det noget, du tror på?
– Jeg opvokset i det nordjyske, i Øster Vrå, hvor kirken var en integreret del af vores liv. Vi havde både en adventistkirke, en baptistkirke og så en folkekirke i byen. Vi kom i folkekirken. Jeg er oplært i den kristne børnelærdom, men mine forældre havde et afslappet forhold til troen.
– Selvfølgelig kan tvivlen da ind imellem strejfe ens sjæl. Men hvis jeg først legede med den tanke, at jeg forkastede troen og blev fritænker, så ville jeg føle, jeg blev frustreret. Jeg står stærkt som menneske og person ved, at jeg kan sige: Jeg er kristen!
– Det er svært for mig at definere, hvad det indeholder. Det er så mange små ting, men det gør, at jeg føler ro i mit sind, siger Poul Nødgaard, der netop er fyldt 67 år, men ikke foreløbig har planer om at indstille sin politiske karriere i Dansk Folkeparti.
Ud over at være medlem af Folketinget, er Nødgaard også den ene af fire næstformænd i Folketingets præsidium, en tillidspost, der kræver en del officielle pligter.
– Jeg er også med i Den Danske Frimurerorden og har netop fået den højeste grad, den tiende grad. For mig har frimurerordnen også med det kristne budskab om næstekærlighed at gøre.
Poul Nødgaard og hans hustru, Hanne, er regelmæssige kirkegængere i Vigersted Kirke, mens bøn og bibellæsning ikke fylder det store i privatlivet.
– Jeg kan ikke udlægge Bibelen, og det er ikke altid, jeg forstår søndagens prædikentekst. Af samme grund holder jeg meget af at komme til morgenandagten om torsdagen her på Christiansborg. Vi er ti til tolv personer, der samles og taler om den kommende søndags tekst.
Noget af det, den kristne tro betyder for Poul Nødgaard, er at have en tilgivende og overbærende holdning overfor andre.
– Livet har sine op- og nedture. Ind imellem kommmer man ud for skuffelser. Det har jeg også haft, både politisk og i andre sammenhænge. Jeg tror, kristendommen har båret mig igennem, så jeg har kunnet begrave det, vise overbærenhed og se fremad.
Poul Nødgaard nævner to hændelser i sit liv, som rystede ham, men hvor netop overbærenhed og tro på fremtiden hjalp ham igennem.
– Jeg har haft to liv. Frem til 1986 var det så godt som problemfrit. Jeg var ansat som ekspeditionssekretær i Ringsted Kommune. Det var et travlt og spændende job. Men ved kommunevalget i 1986 fik vi, efter mange års borgerligt styre, et socialistisk styre, og deres og min kemi passede ikke ret godt sammen.
Det endte med, at Poul Nødgaard indgik en aftale med den kommunale ledelse om at gå på pension.
– Det var en bevægende dag. Men samtidig var det, der skete dengang, med til at skabe mulighed for, at jeg fik et helt nyt liv indenfor politik, som jeg dengang slet ikke havde kunnet forestille mig.
Også tabet af et barnebarn, der døde ved fødslen, medførte en svær krise for både Poul og Hanne og ikke mindst deres datter.
– Det er fjorten år siden nu. Det er stadig svært, men vi har lært at leve med det. Dengang satte jeg mig ned og tænkte den alvorlige livssituation igennem, og jeg har da utrolig svært ved at forstå og tilgive, at det kan være Vorherres mening, at det barn skulle tages fra os. Men døden er ikke til diskussion. Den er definitiv, og det må vi forholde os til, fastslår Poul Nødgaard, der trods alt har bevaret sit optimistiske livssyn, og derfor også var mand for at hjælpe sin hustru og datter igennem sorgen.
Respekten for andre mennesker og medmenneskelighed er nogle af de værdier, kristendommen giver Poul Nødgaard at leve ud fra.
– Mine forældre var hotelejere, og fra vi var helt små, lærte vi at vise andre mennsker respekt, uanset deres sociale status. De idealer prøver jeg stadig at efterleve.
Den lille mands kamp mod systemet er noget, der især vækker Poul Nødgaards medfølelse.
– Nogle gange er der mennesker, der kommer til mig med deres problemer. Jeg er selvfølgelig nødt til at passe på mig selv og vurdere, om andre kan hjælpe dem, og om de har råd til en advokat. Men nogle gange er der mennesker, der ikke har råd til advokat, og hvor jeg ved, at jeg kan trykke på nogle knapper, som måske kan løse problemet.
Poul Nødgaard fortæller om en familie med et handicappet barn, som han af flere omgange har hjulpet i deres kamp for at give deres søn et værdigt liv, men som ofte er blevet kastebold mellem kommune og amt i deres økonomiske spil.
Men hvad nu, hvis en flygtningefamilie kommer til dig og siger, de ikke har råd til at leve for den mindstesats, de får nu. Ville du hjælpe dem?
– De love, der er lavet på det område, har vi helt givet været med til at lave. Det må være regeringen og de, der har forstand på tal, der må komme med et udspil, hvis det skal ændres. Men man må heller aldrig lave ydelserne for store, så det animerer til at komme til Danmark. Så det er et lidt vanskeligt spørgsmål.
Men hvordan kan du forene dit kristne livs- og menneskesyn med Dansk Folkepartis stramme politik overfor flygtninge og indvandrere?
– Der ser jeg intet modsætningsforhold. Jeg har ikke noget imod folk, der kommer til Danmark og vil yde en aktiv indsats. Men det, vi har set de seneste år, er, at folk fra fjerne verdensdele kommer illegalt til Danmark, og vi har bare taget imod og lukket øjnene for problemerne. De folk, der er her nu, må vi se at få integreret. Men det er en svær akt, fordi der er sjusket gennem årene.
– De flygtninge, vi skal tage imod ifølge FNs flygtningekonvention, det kan aldrig være til diskussion. Det drejer sig kun om 800-900 personer om året. Men strømmen til Danmark derudover har de seneste år været stigende. Nu er det vendt. Folketingsvalget viste klart, at den danske befolkning ønskede, at vores modtagelse af flygtninge og indvandrere skete på en mere kontrolleret måde, uden at vi dermed bygger en betonmur om Danmark.
– I den nye finanslov vil 600 millioner kroner, der før har været brugt til udlændinge i Danmark, nu blive brugt til andre fornuftige ting på det sociale område, for eksempel handicappede, slutter Poul Nødgaard og kigger først nu på uret.
Pausen er gået. Om et par minutter skal han igen sidde i formandsstolen i folketingssalen, så finansloven og diverse lovforslag kan nå at blive behandlet og vedtaget inden jul.
