Plus One: Exodus
Deres første cd solgte 1 million albums og var en boyband cd, 2 år senere er de kun 3 medlemmer i stedet for 5 og glem alt om boyband. +1 er nu finpudset pop-rock.
Der er 10 numre på cden. 9 egne numre og en halvkedelig version af lovsangen Here I am to worship
Det er Peter Furler, som har produceret. Han er bedre kendt som forsanger i Newsboys, som vel nok er et af de største kristne bands, der har været på markedet i så mange år, at de nærmest har dinosaur-status.
Det er en velsmurt produktion, der er ikke meget nyt under solen, men det er godt lavet, og lyden er ganske god. Den lægger sig opad den lyd, som newsboys og de andre kristne pop-rock bands har. Deres egne 9 numre har en vis kvalitet, som gør, at man har lyst til at høre det.
Deres minus er, at det minder om så meget andet, og derfor er det ikke en cd, som jeg vil huske om 5 år. Det kan dog være, at det bliver forandret, hvis deres næste skiver holder samme standard, og de fortsætter en god udvikling.
Når man hører sangerens stemme, bringer det minder om svundne tider, hvor der var et band, som hed PFR. Det er imponerende, hvordan det på nogen numre nærmest er umuligt at høre forskel på de to sangere. Det er jo bestemt ikke et minus, for han sang godt, og det gør hans yngre klon også.
Så er du til velsmurt pop-rock, der er høj-glans-poleret, må du nok overveje, om du ikke skulle eje denne cd, jeg kan give den gode anbefalinger med, men ikke en top-karakter – der skal også være + til forbedringer.
Karakter: 9 pil op