Kom til sagen!

– Vigtigt at skille sag og person i al ledelse, siger ledelseskonsulent Bent JakobsenMagtkampe skyldes personlige ambitioner. Person-fnidder er opslidende og direkte farligt for organisationen. Ledere bør derfor koncentrere sig om at bruge deres talenter om opgaven og ikke overvurdere deres egen betydning. Det er konklusionen på en snak om søndagens tekst med ledelseskonsulent ved Trinity Consult Bent Jakobsen.

Disciplene kom endnu en gang op at skændes om, hvem af dem der var den største. Hvorfor stræber mennesket efter magt?
– Spørgsmålet er, om det ikke er mere et spørgsmål om ære. Jeg tror, det er noget, der hører til menneskets natur efter syndefaldet. Vi har brug for oplevelsen af, at noget lykkes, for at få selvtillid. Det er især en stor udfordring i forandringsprocesser, dvs. når jeg skal til noget nyt eller overdrage et ansvar til andre. Så har jeg brug for at mærke, at noget er lykkedes. Men desværre, når æren skal fordeles, er der altid for lidt af den!
– Men magt er ikke nødvendigvis ondt. Noget skal jo have magt. Det drejer sig mere om, hvordan vi bruger magten. Hvis det bliver til magtsyge, så er det ondt.
Findes det også i kristne kredse?
– Ja, jeg kender det fra kirkelige kredse, helt fra de små samfund til toppen i organisationer, at det hurtigt kan komme til at handle om personer i stedet for sagen. Der sker en slags perspektivforskydning, hvor man overvurderer sin egen rolle. Det er til stor fare for organisationen. Personfnidder kan virkelig tappe kræfter.
– Men tænk på Paulus. Han sagde, at det hverken drejede sig om ham, som plantede, eller Apollos, som vandede, men om Gud, som gav vækst.

Jesus nævner også, at en mere subtil form for magtudøvelse er „at kalde sig velgørere“. Hvordan garderer man sig mod manipulation?
– Ja, hvis du havde svaret på det, ville jeg være taknemmelig! Men igen: det drejer sig vel om hele tiden at holde sig til sagen: Hvorfor er vi her? Hvad er arbejdets formål? Hvad vil Gud med mit liv? Jeg er selv med i søndagsskolearbejde. Dér er det børnene, der er i fokus. Dér er medarbejderne til for deres skyld. De er den eneste grund til, at vi er der. Har vi det i fokus, har vi bedre mulighed for at gardere os mod manipulation.
– Jeg bruger ofte et assertionsredskab, som kaldes „at køre i samme rille“, dvs. at vende tilbage til det samme igen og igen. Hvis min teenagedreng har lov til kun at låne min bil en gang om ugen, men alligevel kommer og siger: Far, synes du ikke, jeg er god til at køre bil? Jo, svarer, jeg, men hvor vil du hen med det? Jo, må jeg ikke nok låne bilen igen? Så må jeg vende tilbage til „rillen“ og sige: Vi havde en aftale, ikke? Og du har været ude med bilen en gang i denne uge, ikke?

Så kommer vi til temaet i din bog „Tillidsskabende ledelse“. Jesus vender tingene totalt på hovedet for disciplene. Den største er den, der tjener. Men er der så ikke en fare for, at man bliver „dørmåtte“?
– Der er en stigende forståelse for lederopgaven i dag. Den er ændret fra at bestemme og beslutte og „gå foran“ dem, man leder, til at „gå sammen med“.
– Når jeg underviser om ledelse, bruger jeg altid allegorien om „legemet“. Lederen er også et lem, vi ikke kan undvære. Der er opgaver, som skal løses, og som kun en leder kan udføre. At være lem på legemet betyder også, at et lem ikke har mere værdi end andre. Lederen tjener med sin nådegave på legemet på lige fod med de andre lemmer.
– Det er helt legalt og nødvendigt at være leder. Det er ofte svært at acceptere lederskab i kirkelige kredse.
– Vi dækkes os ofte under falsk ydmyghed, men den er lige så farlig som magtsygen. Mange misbruger sig selv i ydmyghedens navn. De fleste danskere er meget pligtopfyldende. Det betyder, at vi glemmer os selv. Det støder jeg på igen og igen. Ledere glemmer, at de selv er skabt med grænser, som må respekteres.

Løsningen er måske delegering. Jesus lover at overdrage sit rige til disciplene, altså delegere autoritet. Hvilke forudsætninger spejder du efter, når du skal delegere?
– Der er i princippet ikke nogen, man ikke kan delegere til. Men det, jeg spejder efter, er for det første folk, der føler ansvar for en opgave. Folk, der ikke er bange for at tage initiativ. Dernæst betyder tillid utroligt meget. Det skal være folk, der har empati og kan leve sig ind i andres liv og forstå dem. Og være åbne, selvfølgelig.
– Derefter handler det egentlig om at bruge de rigtige redskaber. Den, som har fået delegeret en opgave, har tre grundlæggende behov: 1. Fortæl mig, hvad jeg skal gøre, 2. Hjælp mig med at gøre det, og 3. Fortæl mig, hvordan det går. Opfylder man det, er man godt på vej.

Jesus advarer Simon om kommende prøvelser. Der er koldt på toppen – og en åndelig leder står i åndelig kamp, det er åbenlyst. Hvordan klare mosten?
– Ja, man er alene som leder. Der er ting, en leder kun selv kan klare. Men som kristne er vi aldrig helt alene. Bønnen er en fantastisk mulighed. Og som kristne må vi kalde Gud for „far“, det findes ikke i nogen anden religion.
– Ud over det er det vigtigt som sagt at kende sig selv. Vi er ikke uendelige, men har begrænsninger, som må respekteres.
– Og så opfordrer jeg altid til at skabe et lederteam. En leder bør have mindst én leder mere at dele tingene med. Man kan selvfølgelig ikke dele alt, men alligevel. Det er vigtigt at sikre sig, at man aldrig er helt alene på toppen.

Læs anmeldelse af Bent Jakobsens „Tillidsskabende ledelse“ – Tryk her

Striden om at være den største
v24 De kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største. v25 Da sagde han til dem: »Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. v26 Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener. v27 For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener.
v28 Jer er det, der er blevet hos mig under mine prøvelser, v29 og ligesom min fader har overdraget mig Riget, overdrager jeg det til jer, v30 for at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige, og I skal sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.

Forudsigelsen af Peters fornægtelse
v31 Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; v32 men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre.«