Ikke én terrorskade på turister i 2003
Ikke en eneste af Israels 1 million turister i 2003 kom til skade pga. terror, oplyste turistminister Benyamin Elon ved presekonferenceAf Svend Løbner, Tel Aviv
– Fortæl blot de dårlige nyheder, bare i fortæller sandheden, sagde den israelske turistminister ved en pressekonference på Det Internationale Middelhavsmarked i Tel Aviv forrige tirsdag.
– Verden ifølge CNN stemmer nemlig ikke med virkeligheden. Men jeg er glad for, at I er her i dag. Prøv at se hele billedet, den konkrete virkelighed, som vi oplever. Fortæl både de gode og de dårlige nyheder, bare I fortæller sandheden, opfordrede han et halvt hundrede journalister, der så skød løs på ministeren:
Er Israel et sikkert sted at rejse hen?
– Vi prøver at gøre vores hjemmearbejde, svarede Elon.
– I 32 år har der kun været 5 skadede turister på grund af terror. Det gør Israel til det mest sikre sted i verden.
– Sidste år havde vi 1 million turister, men Gud ske lov ikke en eneste skade på grund af terror, understregede han.
Nu er bl.a. Betlehem og Jeriko i palæstinensiske hænder. Kan man forestille sig en joint venture med palæstinenserne på turistområdet?
– Ishnallah, svarede Elon med et glimt i øjet. Det arabiske udtryk betyder om Gud vil.
– Jo, det vil vi gerne. Vi gør det faktisk allerede. Hvis vores turister ønsker at besøge Betlehem kan det lade sig gøre.
– Det palæstinensiske selvstyres turistminister er kristen og bor i Beit Jala. Ham har vi et godt forhold til. Men de kristne i Beit Jala og Beit Lehem (Betlehem red.) lider meget under muslimernes opstand. De kunne godt bruge de arbejdspladser, det giver at få turister. Men betingelsen er fred. Men her stikker muslimerne en kæp i hjulet hele tiden, sagde han.