Multietnisk menighed med 40 nationaliteter

Den livsglade pastor i menigheden ICC, brænder for at sprede evangeliet til danskerne. Men sådan har det ikke altid været for den tidligere hindu39- årige Ravi Chandran er opvokset i Singapore i en familie, hvor hinduismen havde en stor plads i hverdagen. I dag er han pastor i International Christian Community, ICC, i København. En to år gammel multietnisk menighed, der repræsenterer mere end 40 nationaliteter.
Som 18-årig blev Ravi, der er halv inder, en kristen. Han var på det tidspunkt værnepligtig i flyvevåbnet og en meget nidkær hindu. Så meget, at det lykkedes ham at indoktrinere en, ellers ivrig og aktiv, kristen skolekammerat, så hun blev frafalden.
Senere vendte Gud heldigvis op og ned på den historie, efter Ravis religiøse entusiasme en aften fik sig en ordentlig udfordring.
– Jeg fik et syn, da jeg stod og kiggede ud af vinduet i min bolig. Pludselig så jeg et kæmpestort kors på himlen omgivet af engle og blomster i farver, som ikke var af denne verden.
Jeg blev helt overvældet og vidste ikke, hvad jeg skulle tro og mene. Spontant begyndte jeg at græde selv om jeg, som mand og hindu, var opdraget til ikke at vise følelser. Jeg vidste slet ikke på det tidspunkt, at det var Guds Ånd, der rørte mig, fortæller Ravi, der kort efter opsøgte sin gamle skolekammerat, for at spørge om hun ville med i kirke.
– Det ville hun heldigvis og tak og lov så fandt hun også tilbage til Jesus igen.

Da den unge mand kom ind i kirkerummet for første gang kiggede han sig undrende omkring. Der var en altertavle, men ingen statuer.
– I hinduismen findes der 330 mio. afguder, der er statuer overalt og templerne er fyldt med afguder, man kan bede til.
Men der var ingen at bede til i den kristne kirken, troede jeg umiddelbart. Så jeg blev noget desorienteret. Senere fik jeg en Bibel af en præst og han hjalp mig videre i min søgen. Jeg læste og læste og blev mere og mere fascineret af Guds ord. Jeg blev overbevidst om, at Jesus Kristus er Guds søn, fortæller Ravi Chrandran, der mødte voldsom modstand fra sin familie, da han konverterede til kristendommen. De betragtede ham som en forræder og det kom endda til voldelige episoder.
– De var rystede og vrede, fordi jeg brød den hinduistiske tradition i familien. Min far døde da jeg var 13 år, så jeg var stærkt knyttet til min mor. Men hun talte ikke til mig i tre måneder, efter jeg blev født på ny.

Ravis mor kom dog på andre tanker og sagde: ”Jeg ser, du er glad og forandret til den gode side, så bliv ved med det.”
– Men mine venner troede, jeg var blevet sindssyg. Jeg havde ellers haft et voldsomt temperament og opførte mig ikke altid lige pænt.
Pludselig kunne jeg bede mennesker om tilgivelse, det havde jeg aldrig kunnet gøre tidligere. Jeg prædikede for mine kammerater, at det var forkert at lyve og stjæle. Jeg blev pludselig langt mere rolig og afbalanceret. Det forstod de slet ikke.

Ravi Chandran brændte efter at prædike evangeliet for alt og alle. Allerede et år efter han blev kristen, blev han udsendt som missionær til Indien af en stor pinsemenighed i Singapore.
Det blev begyndelsen til utallige missionsrejser og længere varende ophold i flere afrikanske og asiatiske lande. Undervejs er det også blevet til to Ph.d.-afhandlinger i henholdsvis teologi og pastoralpsykologi.
På stue væggen i familiens villa i Hellerup hænger en lang række platter. De er souvenirer fra udenlandske rejser, hvor Ravi har stået på prædikestolen og der føjes stadig nye til.
De sidste to år har Ravi Chrandran dog ikke rejst så meget. Han har haft travlt med sin nye menighed, men nu er den internationale rejsende prædikant igen på banen og har netop planlagt en rejse til Singapore og Jerusalem.

For ti år siden kom Ravi og hans kone Lillian til Danmark. Han blev præst i en pinsekirke i Rødovre. Og da fire pinsekirker i København blev sammenlagt for nogle år siden til ”Pinsekirken København” på Drejervej, fulgte Ravi med, som præst i kirkens internationale menighed.
For to år siden forlod han pinsekirken og dannede sin egen menighed, ICC, hvor der i dag kommer op til 130 mennesker til gudstjenesterne søndag formiddag. De holdes på Richmond Hotel på Vester Farimagsgade 33, ved Vesterport Station i København.
Menigheden har derforuden cellegrupper og samles til undervisning onsdag aften.
Det er mennesker af vidt forskellige oprindelse såvel etnisk som socialt.
Ambassadørerne for Burkina Faso og Ghana, er flittige mødedeltagere i menigheden, hvor der også er flere danske medlemmer.
Den imødekommende og begavede præst har både let til smil og latter. Hans hjertevarme smitter af på omgivelserne. Han har en passion i sit hjerte og vil nå danskerne med evangeliet. Menighedens vision lyder derfor meget passende: ”get in touch with God, others and our destiny”. Frit oversat til: søg fællesskab med Gud, de andre og dit kald.
– Jeg ønsker en engageret og udadrettet menighed, hvor hver enkelt involverer sig i arbejdet. Til efteråret planlægger vi derfor en række undervis-ningsaftener i lederskabstræning.
Vi annoncerer i tre engelske aviser i København og har kørt reklamer på Kanal København. Til efteråret vil vi satse endnu større med hensyn til annoncering af gudstjenesterne.
Når menigheden er aktiv, tænder det en begejstring i den enkelte. Det opflammer og forløser en frimodighed og glæde.
Ravi Chandran tror på vækkelse i Danmark, men er også overbevidst om, at danskerne behøver hjælp udefra for at sætte skub i tingene. Den store tilslutning til Charles Ndifons helbredelsesmøder er et eksempel her på, mener Ravi.
– Jeg kan ikke forklare hvorfor, for det er egentlig mærkeligt. Men danskere er anderledes åbne, når man taler til dem på engelsk om evangeliet. Det er meget lettere at få en dialog i gang på engelsk end på dansk.

Ravis hustru Lillian står ved sin mands side i arbejdet i ICC. Sammen har de sønnerne Prince på syv år og Josiah på to år. Lillian er kineser, opvokset i Singapore og tidligere buddhist. Hun har en bachelorgrad i teologi
Da hendes kusine blev kristen inviterede hun Lillian med i kirke, der lidt modvilligt tog med. Men da Amacing Grace blev sunget i kirken, kom Guds Ånd over hende. Der skete noget i hendes indre og senere tog hun i mod Jesus.
Flere af Ravis søskende er begyndt at interessere sig for kristendommen i det skjulte. Under et besøg i barndomshjemmet i Singapore for år tilbage, viste Ravis mor ham en statue af Jesus. Hun havde accepteret ham som en af hendes mange guder i hjemmet.
– Det er da i det mindste en begyndelse. Men hun ringer altid til mig, når hun er syg, så jeg kan bede for hende, smiler Ravi.