Om Guds ledelse – uden Ånden

Mange gode pointer, men intet om Åndens ledelse i ny bog om, hvordan Gud lederJeg synes næsten bedre om bogens engelske titel, „How does God guide?“, men uanset er her en bog, som bevæger sig ind på det spændende, men til tider vanskelige spørgsmål om Guds ledelse.Forfatteren holder emnet nede på jorden, hvilket ikke er en ulempe med netop sådan et emne. Han tager udgangspunkt i dagligdags problemstillinger, og inddrager ofte sine egne erfaringer som præst. Han er ikke overåndelig, snarere tværtimod.
Bogen fremhæver den sunde fornuft, når den enkelte skal finde Guds vilje for sit liv eller træffe mindre dagligdags beslutninger. Forfatteren understreger også, at vore valg naturligvis skal holde sig inden for rammerne af Guds Ord, men at konkrete valg inden for de rammer må ske med hjælp fra et fornyet sind, visdom, gode råd mv. Han udelukker ikke mere spektakulære former for ledelse såsom syner eller englebesøg, men understreger med rette, at de ikke er fundamentale.
Et helt kapitel er med god grund viet til at advare mod at „lægge uld ud“, altså mod at bede om bestemte tegn som bevis på Guds vilje.
Endelig går forfatteren specifikt i dybden med tre forskellige områder, hvor man som kristen har brug for ledelse, nemlig i forbindelse med valg af arbejde, valg af ægtefælle og i forbindelse med et evt. kald til fuldtidstjeneste.
Der er meget godt at sige om bogen. Den har mange gode pointer, og den er nede på jorden og meget konkret. Men det er en graverende mangel, at Åndens ledelse slet ingen omtale får, bortset fra det faktum, at Helligånden vil lede os.
Når man ser bort fra ekstraordinære eksempler på ledelse, virker det næsten til, at forfatteren ser ledelse som en rent intellektuel øvelse. Hvor man – ganske vist under bøn – gransker Bibelen og overvejer for og imod, under skyldig hensyntagen til ens sunde fornuft, gode råd og de foreliggende omstændigheder.
Men hvilken rolle spiller samvittigheden som ledetråd? Hvad med indre overbevisning? Hvad med kaldsbevidsthed? Hvad med den fred, som ikke er en følelse, men en Åndens bekræftelse? Hvad med gudgiven vished? Hvad med Helligåndens tilskyndelser, også i små dagligdags spørgsmål?
Jeg er ganske enig med forfatteren, hvad angår nedtoningen af mere spektakulære former for ledelse. Men det forekommer mig lidt amputeret med en bog om Guds ledelse, der overser de mange former for Åndens virke i den troendes liv.