Rektor takker af efter 25 år

Ideen om et kristent gymnasium i Ringkøbing stod og faldt med, om Mogens Kappelgaard sagde ja til at blive rektor. Nu kan både gymnasium og rektor fejre 25 års jubilæum1206 gange har Mogens Kappelgaard overrakt eksamensbeviser og håndtryk til nyudsprungne studenterhuer på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing (KG). Nu har han selv valgt at smide kasketten efter 25 år i rektorkontoret.Det lå langt fra i kortene, at Mogens Kappelgaard skulle være rektor, da han sagde ja til at gå med i arbejdet om et nyt kristent skolecenter i Danmark. Faktisk var den dengang 37-årige gymnasielærer fra Hobro meget bevidst om, at han ikke skulle være rektor.
– Jeg kom med i vinteren 1976-77. Andre havde tænkt tanker siden først i 1970’ erne, men i starten handlede det mest om, hvilken teologisk profil den nye skole skulle have. Om det skulle være et gymnasium, en bibelskole eller noget helt tredje. Man kan godt fornemme, at der var mange teologer med omkring bordet dengang, smiler den 62-årige Mogens Kappelgaard.
– Men de manglede én, der kendte lidt til at drive et gymnasium, og spurgte mig.
Mogens Kappelgaard er opvokset i Sønderjylland og har læst matematik og fysik ved Københavns Universitet. I 1969 blev han ansat som adjunkt på Hobro Gymnasium.
Oprindelig var der ambitioner om meget mere end et kristent gymnasium. Ideen opstod i kølvandet på de mange kristne friskoler, der skød op over hele landet i starten af 1970’erne. Kongstanken var at lave et kristent skolecenter, som foruden gymnasium indeholdt et lærerseminarium eller i det mindste en mulighed for efteruddannelse af lærerne på de kristne friskoler.
Efterhånden som projektet tog form, stod det dog klart, at der hverken var menneskelige eller økonomiske ressourcer til mere end et gymnasium.

Præsten Jørgen Skydstofte var den store drivkraft i skoleudvalget og udset til at blive Det Kristne Gymnasiums første rektor. Skydstofte havde ganske vist ingen skoleerfaring, men ved at udnævne Mogens Kappelgaard som en slags vice-rektor og garant for det faglige niveau regnede udvalget alligevel med, at godkendelsen i Undervisningsministeriet var en formsag.
Det var det ikke. Skydstofte fik afslag fra ministeriet i maj 1979, mindre end tre måneder før skolestart.
– Vi havde to muligheder. Enten sagde jeg ja til at blive rektor. Eller også faldt hele projektet, fortæller Kappelgaard.
– Der blev bedt ret voldsomt de efterfølgende dage. Det var en stor beslutning, som jeg måtte være helt sikker på at have både Gud og min kone med i, husker han.
– Jeg vidste, at hvis jeg sagde ja, så måtte jeg springe ud i det med begge ben. Det ville være uholdbart at blive rektor for en overgangsperiode, indtil man fandt en anden. Men at jeg skulle blive her i 25 år, havde jeg dog ikke regnet med.
Mogens Kappelgaard endte med at sige ja under forudsætning af, at Jørgen Skydstofte fulgte med som inspektor.
– Det var vigtigt for skolen, at han fulgte med. Han var det kendte ansigt udad og havde relationerne til skolens bagland. Så kunne jeg koncentrere mig om det faglige og det at drive skole. På den måde supplerede vi hinanden godt.

Ét var at få papirerne og godkendelserne i orden. Noget andet var at skaffe tag over hovedet på de nye elever, som kom fra hele landet.
De fleste af pengene til det nye gymnasium var på forhånd samlet ind i missionsforeningerne, Kristeligt Forbund for Studerende og dele af KFUM&KFUK, som stadig er skolens bagland. Men det stod hurtigt klart, at det nye kollegium tidligst kunne stå færdigt til april 1980.
I stedet lejede man sig ind i et nedlagt motel, som fire lærerfamilier og frivillige fra det lokale Indre Missions-samfund gik i gang med at gøre rent og indrette til elevværelser.
– Det var det argeste møg, udbryder Mogens Kappelgaard.
– Møgbeskidt og ikke ligefrem velegnet til kollegium, men pengene var små, så vi var nødt til selv at tage fat.
Mogens Kappelgaard har stadig første skoledag på det nye gymnasium i klar erindring.
– I forberedelsesfasen drejede det sig mest om os selv. Men nu stod eleverne og deres forældre der, nu var det alvor.
Undervisningen var det første år henlagt til lokaler på Ringkøbing Skole, mens håndværkerne arbejdede på at få de nuværende undervisningslokaler klar til andet skoleår.
Det blev på mange måder en kaotisk start, men pionerånden var til stede, og alle var villige til at yde det nødvendige, husker rektoren.
– Vi handlede i tro. Vi havde ingen garanti for, at vi kunne betale håndværkerne, når byggeriet stod færdigt, men vi var overbevist om, at Gud havde en plan med Det Kristne Gymnasium.

Fra første skoledag var der fokus på at skabe et gymnasiemiljø, der byggede på et kristent grundlag, og en undervisning, der var fuldt på højde med undervisningen i de andre gymnasier.
– Det er to ting, man ikke kan skille ad. Eleverne skulle til eksamen efter første skoleår, så det faglige niveau måtte være i orden. Ellers ville vi få et dårligt rygte, og så ville gymnasiets dage være talte, næsten inden de var begyndt, siger Mogens Kappelgaard.
Allerede de første år oplevede gymnasiet de store udsving i elevtallet, som både ledelse og ansatte siden har måttet leve med.
Det første skoleår kom der 58 elever. Det næste kun 43, mens 71 nye begynde i 1.G. det tredje år.
– Rekrutteringen af lærere og elever har altid været den største udfordring og bekymring på KG. Mange hænder har været foldet for at bede om nye elever, og for det meste er det lykkedes at bevare elevtallet ret stabilt.
– Hvis elevtallet falder permanent, går det naturligvis ud over beskæftigelsen. Og da vi i forvejen er et lille gymnasium vil det hurtigt betyde, at vi får problemer med at tilbyde alle fag. Og så bliver det endnu sværere at tiltrække nye elever.
Hvor elevtallet har varieret gennem de sidste 25 år, er der noget, som er vokset stabilt, nemlig rektorens papirarbejde.
– Der er blevet langt mere. Frem til 1990 skulle gymnasie-rektorerne undervise 1/4 af deres arbejdstid. Det blev de fritaget for, fordi der blev så meget administrativt at holde styr på, forklarer Kappelgaard.
– Selv valgte jeg dog, at fortsætte med at undervise, selvom det så blev i min fritid. Jeg kan ikke se mig selv som leder af et gymnasium uden at møde eleverne, og jeg kan slet ikke forestille mig at skulle være chef for lærerne uden at kende den virkelighed, de oplever. Derfor har jeg også alle årene taget min del af vagterne på kollegiet.

I det hele taget har KG i 25 år været både arbejde og fritid for Mogens Kappelgaard. Tiden sammen med hustruen Connie og parrets fire børn og syv børnebørn har været sparsom. Derfor lå beslutningen om at gå på efterløn og hellige sig livet uden for KG lige for.
1. august overlades rektorkontoret til Karsten Hauge Mortensen, som indtil nu har været kollegieleder. Dermed var der lagt op til et punktum for Mogens Kappelgaards rektorgerning.
Indtil april i år, hvor en tidligere KG-elev opfordrede ham til at udskyde efterlønnen et år og i stedet søge en stilling hos Dansk Ethioper Mission som rektor på en nystartet gymnasieskole i Etiopien.
– Som ved starten af KG måtte jeg vende det med min kone, og vi blev enige om, at det kunne vi godt. Men denne gang er det altså en tidsbegrænset stilling på et år, så der bliver ikke noget 25 års jubilæum igen, smiler han.
Engagementet i mission er ikke nyt. I mere end 10 år har han været bestyrelsesmedlem i Brødremenighedens Danske Mission (BDM), heraf de seneste år som formand.
At parret nu rejser ud som missionærer for et andet selskab, er der intet mærkeligt i.
– Nej, selskaberne er jo samarbejdspartnere, og vi låner af og til af hinanden. Missionens sag er vigtig, så vi har ikke råd til at være kostbare, fastslår han.
Det næste år holder han orlov fra sin formandspost i BDM, men efter opholdet i Ethiopien agter han at vende tilbage med fornyet engeri.
Hemmelige planer
– KG har krævet meget tid og energi, så indimellem er andet blevet forsømt. Men jeg glæder mig til at komme tilbage og nå en række af de ting, jeg ikke tidligere har haft tid til. Både i BDM og i det lokale missionshus, siger han.
Hvad tilværelsen som efterlønner ellers skal bringe, har han endnu ikke haft meget tid til at tænke på. Og det , han har tænkt på, vil han ikke ud med.
– Jeg har nogle planer, men jeg vil først se, om de kan realiseres, siger han hemmelighedsfuldt.
– Dog er der en stak bøger, der venter på at blive læst, røber han.
Turen til Ethiopien starter i august. Men allerede lørdag den 4. september vender Connie og Mogens Kappelgaard hjem til Danmark for en kort bemærkning. Anledningen er en stor fest på KG, hvor ikke bare rektorens jubilæum, men hele gymnasiets 25 års jubilæum skal fejres.