Venstre sidebanner eksempel

Egypterne er dybt påvirkede af Jesus-filmen

Mel Gibsons film har fået egypterne til at spørge efter, hvad sandheden er om Jesus, fortæller generalsekretæren i det egyptiske bibelselskab, som er på besøg i DanmarkRamez Atallah er dybt forbløffet. Som generalsekretær for det egyptiske bibelselskab er han vant til at træde varsomt for ikke at få problemer med censuren.

Ramez Atallah foran Udfordringens redaktion i Christiansfeld, der nu ligger i Ydre Missions Hus.

– Vi skulle lave et 30 sekunders reklameindslag i TV for en bibelhistorisk film, fortæller han som eksempel.
– Men det var vanskeligt, for vi måtte ikke vise billeder af Jesus. Han regnes i Koranen som en stor profet, og der er billedforbud i Islam. Efter at censuren havde diskuteret i to timer accepterede de, at vi viste hænder af Jesus i 5 sekunder, mens han helbredte én.
Sådan er de forhold, vi lever under. Vi må normalt heller ikke fortælle, at Jesus blev korsfæstet, for ifølge muslimsk tradition døde Jesus ikke på korset, som anses for en vanære, men en anden blev korsfæstet i hans sted, fortæller Ramez, der netop nu er på besøg i Danmark.

Egypterne græder
over Kristi lidelser

Men de seneste tre måneder er der vendt op og ned på alting. Mel Gibsons film om korsfæstelsen af Jesus er blevet vist i Egypten i biografer og i piratkopier. Og aviserne har omtalt filmen i spaltevis.
„Alle egyptere græder over Kristus“ lød en overskrift, der fortalte om grædende biografgængere.
Det har ikke skadet filmen, at amerikanske jøder protesterede imod den og kaldte den anti-jødisk. For i Egypten er man ligesom i det meste af Mellemøsten meget negative overfor Israel.
En venstreorienteret muslimsk redaktør skrev efter at have set filmen, at den havde berørt ham dybt. „Den helbreder sjælen og renser sindet“ skrev han. Men samtidig fortæller han, at selv om han er et veluddannet menneske, så var der mange ting i filmen, som han ikke forstod, fordi han ikke kendte nok til kristendommen. Og han opfordrede til, at man i Egypten underviste mere om, hvad kristendommen egentlig går ud på.
En af scenerne, som han ikke forstod, var, at Maria ikke græd, da Jesus blev korsfæstet. Her fik en koptisk præst mulighed for at forklare, hvordan Maria var forberedt på, at hendes søn var Messias og måtte lide for menneskers synd.

Guds værk

– Jeg føler det, som om denne film har haft en større indflydelse end 1400 års mission, udbryder Ramez.
– Og det specielle er, at det ikke er os, det kristne mindretal, som forsøger at fortælle om vores tro. Nej, det er muslimerne selv, der udbreder budskabet om Jesus.
Jeg forstår det ikke – men Gud gør, siger Ramez.
Han fortæller, at af de tretten egyptiske aviser og blade, der har omtalt Mel Gibsons Jesus-film på forsiden, er der ikke én, der har været kritisk.
Den eneste kritiske røst, man har hørt er tidl. præsident Anwar Sadats bror. Og andre er gået i rette med ham.
Et stort blad bragte et helt tillæg om filmen, hvor hele lidelses-historien fra Ny Testamente blev gengivet på tryk sammen med fotos fra filmen.
Da det ikke fyldte de mange sider ud, trykte bladet også en kristen prædiken som forklaring. Da der endnu var plads til overs, gengav man hele Jesu bjergprædiken…

Nedbryder fordomme

– Filmen har også rokket ved de sædvanlige arabiske fordomme overfor kristendommen, siger Ramez.
– I den islamiske verden forstår man ikke at skelne mellem Vestens umoral og kristendommen. Man tror, at Bush, der markerer sig som kristen, går ind for al den vestlige umoral, tøjstil osv., for ellers kunne han vel bare forbyde det…
Homoseksuelle ville f.eks. i Egypten blive sat i fængsel, hvis de blev opdaget. Islam tolererer det ikke. Så vi har ingen. Og når amerikanerne støtter Israel, går man ud fra, at det er de kristne, der støtter Israel. Og for øjeblikket bliver alting hos os bedømt på det palæstinensiske problem. Det er en hård tid.
Så vi må prøve at forstå, hvorfor muslimerne tager afstand fra „den kristne verden“.
Men her ser de en film om Jesus, som beskyldes for at være antijødisk, men som er lavet af en kristen amerikaner. og derfor forstår de, at ikke alle kristne er ens, forklarer Ramez.

En vestlig egypter

Ramez Atallah har særlige forudsætninger for at forstå både Vesten og Arabien.
Han er selv egypter, men hans forældre udvandrede til Canada. Her voksede han op i et vestligt overklassehjem.
Forældrene var koptere af tradition, men troen var ikke levende. Selv fandt Ramez troen som 18-årig gennem det kristne studenterarbejde IFES. Han blev senere ansat i dette arbejde i den fransktalende Quebec-provins, men følte en byrde for at vende tilbage til sit oprindelige fædreland.
– Da vi følte, at vi skulle vende tilbage til Egypten, var det sværest for mig at vænne mig til Cairos skidt, støj og dyr allevegne og fattigdom. Min kone faldt straks ind i miljøet…
Hun er ellers vesterlænding, men er vokset op i Haiti som missionærbarn. Så hun var vant til skidtet…

En prøvet minoritet

De egyptiske kristne er en stor minoritet på 8-9 millioner ud af Egyptens ca. 72 millioner, og de må hele tiden kæmpe for deres berettigelse.
Kristne må være ekstra dygtige og arbejde ekstra hårdt for at få de samme muligheder, som deres muslimske landsmænd.
Langt de fleste kristne, ca. 90 pct., er koptiske ortodokse kristne, mens de sidste 10 pct. er halvt katolske og halvt protestantiske.

Historiens gang

Egypten blev kristnet i det første århundrede efter Kristus, ifølge traditionen af apostlen Markus, men blev senere islamiseret i det 7.-8. århundrede.
Den kristne tro forsvandt imidlertid ikke helt, som i resten af Nord-Afrika, og forklaringen er ifølge Ramez, at de egyptiske kristne havde evangelierne på deres egne 5 sprog, mens man i Nord-Afrika brugte en latinsk bibel.
De egyptiske kristne havde deres egen indfødte kirke, og derfor kunne de klare presset.
Også i dag er de koptiske kristne meget bibel-kyndige.
– Den koptiske pave kan klare hvem som helst i en bibel-quiz, ler Ramez.

Gavnlig konkurrence

En anden forklaring kan være, at da den koptisk ortodokse kirke i 1930’erne mødte protestantisk mission, bekæmpede den ikke protestanterne, som de græsk-ortodokse. Nej, den tog konkurrencen op.
Masser af koptiske lægfolk blev sat i gang med at være søndagsskole- og ungdomslærere. Det var de klogeste, man udvalgte, og de begyndte hurtigt at sætte sig ind i, hvad Bibelen sagde. De havde ikke nok i liturgi og tradition.
Senere var det deres elever, der blev præster og overtog den koptiske kirke. Derfor er den koptiske kirke endnu i dag en meget bibeltroende og levende engageret kirke.
Og ved siden af den er der så også romersk katolske og protestantiske kirker. Og normalt arbejder de godt sammen.
Udfordringen fra islam har gjort egyptiske kristne bevidste om, hvad de selv tror på.
Og nu begynder muslimske kristne også at interessere sig for, hvad kristendommen betyder.

Tretten egyptiske aviser og blade har omtalt Mel Gibsons Jesus-film på forsiden. Et stort blad bragte et helt tillæg (herover), hvor hele lidelses-historien fra Ny Testamente blev gengivet sammen med fotos fra filmen. Da det ikke fyldte de mange sider ud, trykte bladet også en kristen prædiken som forklaring. Da der endnu var plads til overs, gengav man hele Jesu’ bjergprædiken…
Dette sker i et muslimsk land, hvor kristne ellers bliver arresteret, hvis de deler bibeldele ud, og hvor det normalt er forbudt at vise billeder af „profeten Jesus“ på grund af islams billedforbud.