Geder som missionærer

Indtil nu har det været svært for kristne missionærer at etablere en positiv kontakt til mange af de sigøjnere, der lever som nomader i de arabiske lande.
Sigøjnerne bor ofte i ørkenområder, hvor de rejser deres kanvastelte. I de fleste lande betragtes de som sociale vildskud, og de har svært ved at få jobs. Ofte er børnene tvunget til at tigge i byerne, eller også gennemroder de lossepladserne for at finde madrester.
Alt dette betyder, at kampen for at overleve er første prioritet for sigøjnerne. Men i løbet af de sidste tre år er det lykkedes for en gruppe missionærer at etablere en god kontakt til flere af sigøjnerne. Det er sket ved at imødekomme gruppens praktiske behov. Missionærerne forærer geder til de fattigste sigøjnerfamilier på betingelse af, at dyrene bruges som et vedvarende levebrød for familien og ikke sælges for at skaffe hurtige penge.
Gederne giver ikke kun mælk og kød til familierne, de giver også missionærerne en gyldig grund til jævnligt at opsøge sigøjnerne og opbygge relationer til dem – relationer som ofte indebærer samtaler om den kristne tro. Siden de første geder blev foræret til sigøjnerne, har flere af sigøjneren besluttet sig for at blive kristne, og der er blevet etableret en række bibelstudiegrupper.
– jeli