Guds pyroman er løs i Århus
Den afrikansk-amerikanske evangelist Rodney Howard-Browne gæster i denne uge Pinsekirken i Århus. Han er kommet for at tænde danskerne med Guds ild- Hiiii, hi, hi, hihiiii. Aaarh, hahaha, hahaaaa, ho, hoo. Høø, høhøhø.
Hvis man har set nogen have grineflip efter at have konsumeret en hashpibe eller -kage, så ved man nogenlunde, hvordan det lyder i Pinsekirken i Århus i denne uge. Uden sammenligning i øvrigt.
Det er en drøm for kirken og dens seniorpastor, Frede Rasmussen, som dermed går i opfyldelse. Den i USA bosiddende sydafrikanske evangelist Rodney Howard-Browne gæster nemlig den århusianske frikirke i denne uge, hvor han holder en firedages kampagne, som begyndte i mandags og slutter i aften (torsdag).
Udfordringens udsendte var sammen med 600-700 andre på plads på kampagnens første dag, og vi blev vidne til så forskellige ting som bøn, latterbrøl, pigefnis, gråd, ryste-ture og mere eller mindre voldsomme fald. Alt sammen angiveligt forårsaget af Guds ild, som kom over folk i løbet af mødet.
Men inden vi nåede så vidt, bød Frede Rasmussen velkommen og bad en bøn, hvor han gav udtryk for, at denne uges møderække var planlagt af Gud for længe siden. Seniorpastor Rasmussen overlod derefter ordet til en af Howard-Brownes medarbejdere: – Hallelujaaaaa! Hallelujaa!, lød indledningsråbet, inden den unge mand gik over til sit egentlige ærinde, som var at reklamere for nogle af Howard-Brownes cder, dvder og bøger.
Mødet var begyndt klokken 19.00, og i afslutningen af en session med lovsang entrede Rodney Howard-Browne og hans kone Adonica lokalet. Klokken var da 19.50.
Syv minutter efter afrundede Frede Rasmussen lovsangen og bød velkommen til ugens gæst i den østjyske pinsekirke.
– Jeg har længe ønsket at komme til Danmark, begyndte den sydafrikanske evangelist.
– Og jeg har længe vidst, at Gud på et tidspunkt ville åbne en dør for, at jeg kunne komme til Danmark. Jeg har været i både Finland, Sverige og Norge, men dette er mit første besøg i Danmark.
– Nu er det Danmarks tid. Gud vil ryste landet og tænde en ild. Det er ikke tilfældigt, at vi er her – det er en del af Guds plan, erklærede han og kom derved til at bekræfte udsagnet i Frede Rasmussens indgangsbøn.
Inden Howard-Browne for alvor fyrede op under kedlerne kastede han først et par cder, bøger og dvder ud til tilfældige mødedeltagere, ligesom han forærede værtskirkens pastorer, Frede Rasmussen og Bergur Skovgaard, et par dvd-samlinger fra nogle af hans møderækker.
– Dette vil jeg gøre på alle møderne i denne uge, annoncerede han og tilføjede, at andre interesserede kunne købe produkterne efter mødet.
Gavmild mand – og en dygtig sælger.
Rodney Howard-Browne betaler selv alle sine udgifter i forbindelse med besøget i Århus og skal heller ikke have honorar for sin danske visit. Til gengæld optager han på hvert møde en kollekt, som går til hans hidtil største satsning: en 10-dages kampagne i Soweto, Sydafrika, hvor han har lejet et område med plads til 300.000 tilhørere. Her forventer han, at en million personer vil omvende sig til den kristne tro.
– Du høster, som du sår. Vil du have et gennembrud i din økonomi? Så må du lære dette princip. Jeg kunne bruge hele aftenen på at fortælle om kirker, som er blevet forvandlede efter at have lært dette princip. Enhver landmand putter sæd i jorden af en eneste grund: Han forventer at høste mere, end han såede, lød det i kollekttalen.
– Sammen med Helligåndens kraft vil dette princip realiseret i jeres liv føre til, at Gud vil ryste Danmark – endda helt ind i den royale familie! erklærede Howard-Browne, mens kollekttalen så småt udviklede sig til at blive integreret i aftenens egentlige tale:
– Vi vil ikke tillade djævelen at tage Europa. Så længe vi er her, vil vi stå ham imod og kæmpe imod ham, og vi vil se hele nationer blive frelst.
Howard-Brown fortsatte med at tale om, at Jesus døber i Helligånd og ild, og at Danmark behøver Guds ild.
– Hvis nogen er imod dåben i Helligånd og ild, så er han imod Jesu tjeneste, for det er, hvad den går ud på. Ilden kan ikke nedarves, men hver generation må selv fange den. Ilden kommer for at brænde alt vores eget bort, så der kun er Guds tilbage. Meget i vores liv kan slukke ilden, men Gud kan tænde den igen. Han ser blot efter mennesker, som hungrer og tørster – så vil han tænde sin ild.
– Hvorfor vil Gud tænde dig med sin ild? Fordi Danmark behøver ild. Gud vil tænde dig, så du kan tænde Danmark. Jeg er en Helligåndens pyroman. Jeg kommer til en by og tænder ild i folk, som så går ud i byen og deres land og sætter det i flammer. Men du må først blive sulten og tørstig efter Guds ild.
– I juli 1979 blev jeg ramt af Guds ild, og den overvældede mig. I tre en halv dag var jeg ved siden af mig selv. Jeg følte det, som om jeg var dækket af honning, af varm olie, og indeni mig var der en kilde, som strømmede med glæde. Jeg var så fuld af glæde, at jeg græd og lo på en gang. Hvis du havde set mig, ville du have troet, at jeg var fuld.
– Haaa, ha, ha.Hyyy, hyyy, hyyy, begynder det pludselig at lyde fra mennesker rundt om i lokalet. Klokken er nu 21.10.
Howard-Browne fortsætter:
– Gud udgyder stadig af sin ånd. Vi er stadig i Apostlenes gerninger. Det er det, som vi oplever lige nu. Gud giver mennesker af sin glæde. Du salver mit hoved med olie, mit bæger flyder over. Gud giver glæde, for glæden i Gud er vores styrke.
Med ét holder Howard-Browne inde. Han siger intet i et par minutter, og imens hører man flere og flere i salen overgive sig til latterkramperne:
-Hadr, hyyyh, ha, ha, ha, haaaaa. Iiiih, hi, hi, hiiii, hi, hi.
– Havde jeg ikke været her, ville jeg ikke have troet det, siger Udfordringens sidemand til deres udsendte.
– Hææwdr, hææ, hæ, hææ, hyler en mand i baggrunden.
Herefter begynder Howard-Browne at bede for folk. Mange trimler omkuld og ligger på gulvet et par minutter eller tyve. Nogle ryster ukontrollabelt. Andre skraldgriner. Mange ligger helt stille, og andre igen ligger med ansigtet i armene og hulker. Flere gange vælter folk, bare Howard-Browne rækker hånden ud imod dem og råber: Jesus! eller fire! (ild). Selv tolken må på et tidspunkt opgive ævred og ligger og roder rundt på gulvet den sidste halve times tid.
Først da klokken bliver 22:27, overtager seniorpastor Frede Rasmussen mikrofonen og erklærer mødet for afsluttet.
På det tidspunkt ligger flere stadig på gulvet – ramt af Guds ild.