25 års jubilæum på Menighedsfakultetet
ÅRHUS – Dr. theol, professor Kurt Christensen, Århus, kunne 1. januar fejre 25 års jubilæum som underviser ved Menighedsfakultetet.
Jubilæet markeres i forbindelse med semesterstart den 31. januar, hvor Kurt Christensen vil holde jubilæumsforedrag under overskriften: Er Gud og Allah den samme? Overvejelser over kristen og muslimsk gudsforståelse.
Kurt Christensen var blandt andet landsdommer i læresagen mod sognepræst Bent Feldbæk Nielsen, han sidder med i biskoppernes dåbsudvalg, og han har aktivt været med i arbejdet med den stadig aktuelle rapport om homofilli: Kærligheden glæder sig ikke over uretten. Desuden har han siddet med i adskillige bestyrelser, blandt andre i Dialogcentret og Arbejdsmarkedsetisk Råd samt i Evangelisk Alliances repræsentantskab.
– ole